Heather Spears liv er fuldt af børn. Ikke alene er hun mor til fire og har tre børnebørn. Den 78-årige kunstner har tusinder af portrætter af spæde børn i lejligheden på Frederiksberg i København. De mange tegninger er resultatet af et projekt, som har strakt sig over tre årtier: at forevige det præmature liv.
Hun er født i Canada og har studeret kunst i både Canada og England, men har siden 1962 boet i Danmark, hvor hun har ernæret sig som tegner og forfatter. 19 bogudgivelser og 80 udstillinger er det blevet til.
LÆS OGSÅ: Geologen, der genopdagede maleriet
Inden jeg begyndte at tegne de for tidligt fødte børn, tegnede og malede jeg portrætter af børn på bestilling. Jeg syntes ikke, at jeg var god nok til at male babyer, så jeg ville øve mig og tænkte, at jeg kunne gøre det på hospitalet, siger hun.
Hun kontaktede i 1983 neonatalafdelingen på Rigshospitalet i København og præsenterede idéen om at tegne ved kuvøserne. Det var ikke helt let for kunstneren at få døren åbnet til de for tidligt fødtes rige, men efter tre måneder med flere møder blev hun budt velkommen på afdelingen. Dette efterår kan hun se tilbage på tre årtier, hvor hun har tegnet de præmature og andre kuvøsebørn. Frem til den 1. november kan man se et udvalg af tegningerne udstillet i forhallen på Rigshospitalet i København.
Inden hun sætter sig til rette ved kuvøsen med papir og blyanter, har hun fået tilladelse af barnets forældre. Bagefter beholder hun originalen, mens familien modtager en kopi af tegningen.
De første par dage på afdelingen var der ikke mange forældre, som brød sig om, at deres barn skulle tegnes. Men siden var der ingen problemer. Ja, mange forældre blev utroligt glade for billederne. Sygeplejerskerne på afdelingen kan se nøjagtigt, hvor gammelt et barn er, uden at de ved det, fordi barnet har bestemte træk. De træk har jeg øvet mig i at få frem ved at studere fostrets udvikling. Særligt de spæde ansigtstræk ændrer sig, siger Heather Spears, som også har tegnet fra en række neonatalafdelinger i udlandet: USA, Sverige, Norge, England og Palæstina.
For at få ro til at arbejde, har hun primært tegnet om natten.
De første år var der altid lys ved kuvøserne, og børnene lå næsten nøgne med de smukke stofbleer. Det var perfekt for en tegner, men siden fandt man jo ud af, at det ikke var så godt for de smås øjne med alt det lys, siger hun.
De fleste af de børn, som hun har foreviget, mens de var præmæture, klarede de kritiske uger på neonatalafdelingen. I forbindelse med udstillingen på Rigshospitalet kom en af mødrene til et tidligere portrætteret barn for at takke hende. Heather Spears tegnede hendes søn, da han lå i kuvøsen og igen som 10-årig violinspiller, og nu kunne hans mor fortælle, at den 28-årige søn havde succes som violinist.
Det er en barsk virkelighed på afdelingen, men præget af en utrolig varme og omsorg fra forældrene, men også fra læger og sygeplejersker. Jeg er okay, mens jeg tegner, og har det været svært, så bearbejder jeg det gennem min skrivning, for der er børn, som sidder i hjertet.
Som tegner på neonatalafdelingen har hun arbejdet med døden tæt på og har tegnet portrætter af dødfødte børn.
Hun er jævnligt blevet ringet op af jordemødre fra Rigshospitalet, fordi et forældrepar ønsker, at hun skal tegne deres dødfødte barn. I de tilfælde er hun steget på cyklen og kørt mod hospitalet for straks at tegne.
Langtfra alle forældre er i stand til at tage imod sådan et tilbud, efter at de har fået et dødfødt barn. Jeg ved ikke, hvad jeg går ind til. Mange af forældrene udtrykker en tro på, at deres lille døde barn er blevet en engel. Selv håber jeg bestemt også, at der er et liv efter døden.
I de tre årtier er særligt omgangen med de dødfødte børn forbedret, vurderer hun.
Selv de meget tidlige dødfødte bliver der sørget over, og de får et navn og en kiste. Har forældrene ældre børn, så får de typisk lov til at se det døde barn. Jeg har hørt en søskende spørge meget jordnært: Kan vi ikke bare lade babyen være i køleskabet?. Det kan lyde barskt, men børnene tænker konkret, og det hjælper forældrene i deres sorg, at de skal forholde sig til de ældre børn og leve videre for dem.
I dag er portrætterne af de dødfødte børn det, som fylder mest i Heather Spears arbejde. Hun modtager løbende fotografier med posten af dødfødte børn, som hun bliver bedt om at tegne.
Det foregår altid i en dialog med forældrene, for fotografierne fortæller ikke alt om det lille barn. Men jeg føler mig heldig som kunstner at kunne lave arbejder, som betyder noget helt særligt for folk, siger hun og henviser til de breve, hun har modtaget de seneste 30 år fra forældre.
For nogle forløser et portræt noget i en sorg. Forleden beskrev en mor, at hun efter at have fået portrættet mærkede, at hun kunne trække vejret på en ny måde. Med billedet af deres døde barn på væggen, følte hun, at de alligevel var blevet en familie.
Født for tidligt
Kilde: Landsforeningen Præmatures vilkår
