Er Gud omskåret?
FREDDIE OTTENHEIM Anders Måns Stræde 1, Svaneke
Debatemnet om omskæring af små børn vil aldrig dø. I hvert fald ikke her i landet. Vi har debatteret det i årevis og slagsmålet vil fortsætte ud i al evighed, indtil nogen sætter en stopper for det.
Men faktisk forstår jeg heller ikke den religiøse tanke bag. Gøres det til ære for Gud? Har Han selv bedt om det? Er det en slags ofring? Eller er det, fordi de gudfrygtige tror, at Gud selv er omskåret at så skal alle andre også være det?
Det forekommer mig dog noget modsætningsfyldt, når de rettroende på den ene side lovpriser Guds skaberevne til skyerne for alt det sublime, Han har skabt os og så på den anden side konstaterer, at Han åbenbart ikke kan skabe et menneske mere perfekt, end at menigheden straks efter alle fødsler må fare hen og skære i de små børn.
Det hænger jo ikke sammen. Et eller andet sted har nogen fejlet og det vil tjene disse gudfrygtige til ære at præsentere en lidt mere troværdig forklaring på fænomenet end blot det, at sådan har man gjort i et par årtusinder.
Omskæring må vente
NIELS HANSEN pensioneret lærer, Gammel Køgevej 32, Klippinge
Retten til at træde helt ud af en religion er en uadskillelig del af religionsfriheden. Det er svært men ikke umuligt at frigøre sig fra barnetroens åndelige indhold.
Den omskårne muslimske/jødiske mandlige konvertit kan ikke frigøre sig fra det fysiske kendetegn på en religion, han har forladt. Forhudstransplantation må betragtes som en absurditet.
Derfor må omskæring vente, til manden er personligt myndig.
Overrabbiner Bent Lexner oplyser i Kristeligt Dagblad den 5. oktober, at der omskæres 10-15 jøder om året. Der er åbenbart jøder, der lever med ikke at være omskåret. Hvordan tackles denne problemstilling?
Sekulær selvgodhed
MAJA ARTHY cand.psych. og diakon, Klosterhaven 8, Birkerød
Det stigende pres for omskæringsforbud skulle ifølge Kristeligt Dagblad den 5. oktober komme fra blandt andre Europarådet og børneombudsmændene og påvirke politikerne. Men kan det være rigtigt, at disse sekulære instanser blander sig i et 3000 år gammelt religiøst ritual?
Medens vi i denne tid soler os i, hvor gode og selvopofrende vi var i krigsårene med særligt fokus på 1943 ved at risikere livet for vore jødiske landsmænd, er vi nu parate til at ofre dem ved raffineret at tage omskæringsritualet fra dem. Det ritual, de har haft i tusinder af år siden den tid, hvor vi i Norden slæbte rundt på køller og sagde mærkelige lyde.
Der løftes heller ikke længere en moralsk pegefinger, når det i pressen forlyder, at jøderne chikaneres fra muslimsk side på grund af krige i Mellemøsten.
Er den danske folkesjæl under forandring? Noget tyder på det, men det er svært at besvare, for vi skal åbenbart være under ekstremt pres, før det viser sig, hvad vi er værd. Det sekulære samfund har ingen idé, ingen anelse om, ingen fantasi til at forestille sig, hvor dybt en religiøs ritus går og hvor meget den skal respekteres. Efter vores verdensberømte indsats dengang i 1940erne ser det ud til, at vi i nær fremtid nemt kan blive skyld i en jødisk eksodus. Det er faktisk en katastrofe, hvis vi gør det. Det vil være et brud på religionsfriheden og menneskerettighederne.
Jøderne har været i Danmark i flere århundreder. De kom her til landet med færdigheder, flid og ambitioner med hensyn til både arbejde og integration og har kulturelt gjort sig bemærket ved mange store intellektuelle personligheder.
Disse danske jøder vil man nu sætte på porten ved at fratage dem omskæringsritualet, som er stærkt forbundet med jødisk kultur og identitet og dette midt i 70-års-fejringerne af vores selvgodhed!