På havnen i Tórshavn står en trind mand med skæg og guldtænder. Morten Johannesen er 71 år og pensioneret kaptajn. Nu sælger han friskfangede fisk et par gange om ugen fra en disk ved kajen: tørrede torsk, fiskefrikadeller, fladfisk og nationalspisen tørret hvalkød og -spæk. Både kunder og andre fiskere hænger ud ved den lille bod under halvtaget til en handel og en snak. Og jo, Morten Johannesen har hørt om FarGen projektet, der har planer om en national kortlægning af færingernes arvemasse.
Det er ikke så dumt. Færinger er jo meget isolerede, så alle vore gener hænger sammen. Og hvis det kan hjælpe, så vi bliver klogere på kroniske sygdomme, er det bare godt, siger han.
LÆS OGSÅ: Færøernes overlevelse ligger i generne
Morten Johannesen er dog ikke tilhænger af alle former for videnskabelig forskning:
Jo længere man kommer ind i mennesket, jo mere interessant bliver det. Og man kan da blive bange for, at det aldrig stopper. Vi skal ikke gå så langt, at vi spiller Vorherre og kloner mennesker. Men hvis man kan hjælpe syge mennesker, er det fint med mig.
Færøske forskere håber i de kommende 10 år at få kortlagt 25.000 færingers genomer til en national biobank, som kan bruges til forskning i blandt andet sygdomme. Og selvom de færreste færinger har sat sig ind i projektet, er stemningen umiddelbart positiv, når man spørger sig for i Tórshavn.
Også hos Poula Bech, der er 30 år og pædagog. Hun står foran fritidshjemmet Hornabø og holder pause. Adspurgt om FarGen svarer hun med et spørgsmål:
Hvorfor ikke? Vi har så mange sygdomme på Færøerne. Så kan vi blive klogere, så ja, selvfølgelig skal vi det, siger Poula Bech.
I 2009 blev alle færinger tilbudt en genetisk analyse for at finde ud af, om de var bærere af den dødelige og arvelige sygdom CTD Carnitin Transporter Defekt en sjælden sygdom, som er voldsomt overrepræsenteret blandt færinger, men som kan behandles med et tilskud af stoffet carnitin. Også Poula Bech blev testet.
Jeg tror, det har forandret vores tankegang og vores syn på genetisk analyse. Vi har fået en interesse for det, og jeg er ikke spor bekymret for lignende projekter, siger hun og tilføjer:
Man tænker jo alligevel på de sygdomme, der kan ramme en, og ved man mere om risikoen, så kan man jo indrette sig på det.
Poula Bech har boet i Danmark i ni år, men flyttede tilbage til Færøerne, da hun ventede sin søn. Familiebåndene er stærke på Færøerne. Men kan relationerne blive udfordret, hvis enkelte familiemedlemmer får konstateret gener for bestemte sygdomme?
Det gør ingen forskel færinger ved så meget om hinanden alligevel, siger Poula Bech og skodder sin cigaret. Kaffe- og rygepausen er slut. Om lidt kommer 36 børn fra den nærliggende skole og indtager den røde træbygning.
Magni Jacobsen er 38 år og uddannet kok på Hotel DAngleterre i København. Han har arbejdet på en stribe restauranter i både Danmark og på Færøerne, men da han skulle have børn, skiftede han restauratørkarrieren ud med et arbejde som kantinebestyrer på Lærerhøjskolen i Tórshavn. Han er far til to drenge, Martin på fem og Petur på tre år, og bor i en villa i en forstad til Tórshavn.
Både børnene og hans kone sover, da vi sætter os i køkkenet. Det er sent om aftenen, men Magni Jacobsen vil gerne tale om FarGen, for han er begejstret for projektet. Måske fordi han i sin tidlige ungdom læste biologi på Aarhus Universitet.
Jeg ved, hvad genetik er, og jeg er ikke bange for det, siger han.
Ville han selv tage imod en kortlægning af sit genom og lære sine risici for forskellige sygdomme at kende?
Absolut ja. Hvis jeg har en øget tilbøjelighed for en kræftform, vil jeg da gerne kunne forebygge det. For eksempel lægge kosten om. Men jeg kan også lade være med viden har jeg et valg.
Der lyder smågråd et sted i huset. Magni Jacobsen går ud og tjekker på børneværelserne og kommer listende tilbage og tager tråden op:
Omvendt er der jo en vis tryghed ved uvidenhed.
For når det gælder risikoen for sygdomme, man ikke kan behandle eller forebygge, eksempelvis alzheimer, er han ikke så sikker på, at han ønsker viden.
Men jeg kan jo vælge at smide mit genom i puljen og så lade forskerne bruge det, uden at jeg selv får alting at vide.
Han mener dog, det handler om meget mere end bare hans familie og deres eventuelle sygdomme. Det handler også om Færøernes fremtid.
Vores største problem er folkeudvandringen vi bliver færre og færre til at bære byrderne. Så befolkningstallet skal vokse, og set i det lys er forskning fremtiden. FarGen kan skaffe arbejdspladser og knowhow og sætte os i fokus. Det ligger lige til højrebenet.