Tal bistanden op! Borgerkrigen i Syrien overskygger alle andre kriser

Både den private givervilje og Danmarks forpligtelser internationalt har brug for at blive styrket, skriver Jann Sjursen

En soldat fra den frie syriske hær holder vagt civile vandrer forbi i byen Aleppo. Borgerkrigen i Syrien overskygger alle andre kriser. Det er også den værste humanitære krise siden folkemordet i Rwanda for 20 år siden, som krævede mere end en million dødsofre, og hvor millioner blev drevet på flugt, skriver Jann Sjursen.
En soldat fra den frie syriske hær holder vagt civile vandrer forbi i byen Aleppo. Borgerkrigen i Syrien overskygger alle andre kriser. Det er også den værste humanitære krise siden folkemordet i Rwanda for 20 år siden, som krævede mere end en million dødsofre, og hvor millioner blev drevet på flugt, skriver Jann Sjursen. Foto: STRINGER Denmark.

DER ER GRUND TIL glæde over den håndsrækning, Kristeligt Dagblads læsere har givet ofrene for borgerkrigen i Syrien. Indsamlingsresultatet på over to millioner kroner er flot, og det nytter. Caritas er taknemmelige for, at vi på den måde får mulighed for at nå endnu flere syrere med hjælp.

LÆS OGSÅ: 2,3 millioner kroner indsamlet: Stor tak for hjælp til Syriens flygtninge

Før indsamlingen i Kristeligt Dagblad meldte flere humanitære organisationer ud, hvor svært det har været at indsamle penge i Danmark til de mange syrere på flugt. Caritas har ikke helt haft den oplevelse, men det er da rigtigt, at der ikke er rejst lige så mange penge blandt private bidragydere som for eksempel i forbindelse med tørken på Afrikas Horn.

Det kan der være mange grunde til. Men en konkret formidling i Kristeligt Dagblad af virkeligheden, som den tegner sig for millioner af syriske flygtninge på flugt kombineret med en afdækning af de politiske og konfliktmæssige forhold har helt sikkert medvirket til, at læserne har fulgt opfordringen fra avisen, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og Caritas.

Borgerkrigen i Syrien overskygger alle andre kriser. Det er også den værste humanitære krise siden folkemordet i Rwanda for 20 år siden, som krævede mere end en million dødsofre, og hvor millioner blev drevet på flugt. Selvom ikke alle sår er lægt hverken de psykiske eller fysiske og selvom retssager trækker ud, så er Rwanda trods alt kommet videre.

Men andre humanitære kriser bare fortsætter og fortsætter. I september var det 10 år siden, kamphandlinger i Darfur-regionen brød ud og sendte mennesker på flugt og i døden i forbindelse med krigshandlingerne. Et folkemord i slowmotion blev det kaldt, fordi mennesker i stort tal blev nedslagtet over lang tid, mens verdenssamfundet magtesløst så til.

I JUNI BESØGTE jeg to flygtningelejre i det østlige Tchad for cirka 40.000 Darfur-flygtninge. Mange af dem har boet der i 10 år og stadig kommer der nye til lejrene, fordi der ikke er fred og sikkerhed i Darfur-regionen, uanset at der ikke rapporteres så meget om den humanitære situation i medierne. Flygtningene føler sig glemt, og nødhjælpsorganisationer har svært ved at skaffe ressourcer til at hjælpe. Det være sig hos private bidragydere såvel som hos regeringer og FN.

Heldigvis har den danske regering fortsat prioriteret humanitær bistand til Darfur-flygtninge gennem blandt andre Caritas. For det vil være umuligt for Caritas og andre danske organisationer at indsamle penge til alle humanitære kriser, som vi bør tage hånd om og slet ikke dem, som er langt fra forsiderne på avisen eller mediedækningen generelt.

Nød er nød, uanset mediedækning og hvor den trænger sig på. Også i Darfur.

Det er ikke nogen selvfølge, at den danske regering fortsat kan prioritere at støtte flygtningene fra Darfur. Nye kriser trænger sig hele tiden på og trækker let penge fra langvarige og måske mere eller mindre glemte kriser.

DET BLIVER IKKE lettere af, at regeringspartierne reelt synes at have opgivet at fremlægge en plan for, hvordan u-landsbistanden igen kommer op på 1 procent af BNI, sådan som det er målet i regeringsgrundlaget. Så 0,83 procent er niveauet i år og næste år, selvom Socialdemokraterne, De Radikale og SF lod kritikken hagle ned over VK-regeringen, hver gang u-landsbistanden op gennem 2000erne blev reduceret, indtil den endte på stort set det niveau, som den er på i dag. Det er for ringe!

Og ringe er det, at Venstre i sit finanslovsudspil vil spare to en halv milliard kroner på bistanden til verdens fattige til fordel for skattelettelser til befolkningen i rige Danmark. Ja, det er ikke for ringe, det er også spild af allerede brugte penge: Det kan næppe lade sig gøre at spare flere milliarder af udviklingsbistanden på et år, uden at vi sætter nogle allerede investerede projektmidler over styr.

Med ovenstående vil jeg sige tak til Kristeligt Dagblads læsere for at tage ansvar helt konkret i forhold til krisen i Syrien. Det håber jeg naturligvis fortsat vil udmønte sig i form af direkte støtte til syriske flygtninge, Darfur-flygtninge og til andre mennesker i nød.

Men jeg håber også, at avisens læsere vil være med til at tale u-landsbistanden op. Ikke kun i forhold til de politiske partier og Folketinget, men også i befolkningen generelt. Både den private givervilje og Danmarks forpligtelser internationalt har brug for at blive styrket.

Regeringen og de borgerlige partier bør kaste et blik på Sverige. Her fastholder den borgerlige regering den svenske ulandsbistand på 1 procent af BNI i sit finanslovsforslag for 2014! Målsætningen bør være, at Danmark senest i 2020 kommer op på samme niveau!

Jann Sjursen er generalsekretær for Caritas Danmark