Kunne man have fået et bedre resultat af klimatopmødet i København i 2009, COP15, hvis vejrudsigten havde været bedre? Og kan lugten af prut ændre vores syn på homoseksuelle?
Det er ikke for at lyde som en utidig Spørge-Jørgen, at disse spørgsmål indleder denne artikel tværtimod. De spiller nemlig en ikke uvæsentlig rolle i den netop udkomne bogen Poligak Hvordan politikerne prøver at snøre dig og hvordan du næsten altid snyder dig selv.
Bag bogen står ph.d. Frederik Hjorth og adjunkt Asmus Leth Olsen, begge fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, som i bogen ikke nøjes med at stille de finurlige spørgsmål, men også sørger for at få dem besvaret.
LÆS OGSÅ: En borgmesters etiske dilemma: Da jeg stod uden indflydelse
Og man skal ikke tage fejl Poligak er med forfatternes egne ord et seriøst forsøg på at få danskerne til at åbne øjnene for politik alle de steder, hvor de normalt ikke kigger hen. Ifølge de to forskere er det nemlig sådan, at 99 procent af al politik bliver til uden for de tilspidsede situationer, som vi normalt giver opmærksomhed.
Man hører tit, at almindelige danskere ikke ved så meget om politik og ikke orienterer sig dybt nok. Men det er ikke ensbetydende med, at borgerne ikke gerne vil være dygtigere og mere kritiske vagthunde, der holder øje med, hvad politikerne laver, siger Frederik Hjorth.
De to forskere håber, at deres nye bog på længere sigt kan gøre det lidt sværere at være politiker disse har nemlig ofte alt for let spil til at snøre borgerne, mener de. Og som om det ikke var nok, er borgerne også med til at stille sig selv i en værre position end nødvendigt de snyder nemlig også sig selv.
Vi siger ikke, at alle skal interessere sig for politik hele tiden. Men vi har for mange blinde punkter, så der er ting, vi helt overser. Det ville være godt for os, hvis vi blev mere bevidste om dem. Når man ikke er bevidst om dem, kommer man nemlig nemt til at bruge såkaldte mentale smutveje det vil sige, at man tager stilling til nogle ting ud fra meget begrænset viden, siger Asmus Leth Olsen.
Måske ser man en politiker udtale sig, og hvis man synes, at det bliver for svært at forstå, tager man en mental smutvej. Man ser måske på, hvem afsenderen er han viser sig at være socialdemokrat, og fordi man normalt stemmer på Socialdemokraterne, beslutter man sig for at være enig. Selvom det måske slet ikke ville være tilfældet, hvis man forstod, hvad han sagde. På den måde kommer man utilsigtet til at snyde sig selv, forklarer han.
Det handler oftest om psykologi, når vi snyder os selv og det gør det også, når det er politikerne, der forsøger at løbe om hjørner med os. I Danmark er der snart kommunalvalg, og kommunalpolitikernes valgløfter strøs allerede nu med gavmild hånd ud over vælgerne. Og mange tager dem til sig og lader dem udgøre fundamentet for deres personlige stemme.
Men er danskerne dumme, siden de er til salg for valgflæsk af tvivlsom karakter?
En stor del af vores reak-tioner foregår ubevidst. Som når forsøg viser, at personer med en orange kuglepen i hånden er mere tilbøjelige til at vælge en orange sodavand, hvorimod dem med en grøn kuglepen oftere vælger en grøn sodavand. Men det er klart, at jo mere man ved om politik, jo mindre lader man sig snyde. Og vores opskrift på at blive mere kritisk er at blive bedre til at lukke øjnene for det subtile og sensationelle og give mere opmærksomhed til det systematiske, siger Frederik Hjort og medgiver, at det kunne se ud, som om danskerne er politisk dovne.
På en måde er det dovenskab. Men det er en instinktiv, mental dovenskab. Vi må ikke glemme, at man som menneske har mange gøremål i livet, og i de enkelte situationer kan disse synes vigtigere end politik. Og så er det, at vi vælger den lette løsning og snupper en mental smutvej, hvilket i og for sig kan være forståeligt nok en gang imellem, siger han.
Og så tilbage til starten og de to spørgsmål.
For ja, vejret kan faktisk spille en rolle, når mennesker forholder sig til politiske emner.
Flere undersøgelser peger således på, at vores tro på den globale opvarmning og konsekvenserne heraf er større, hvis man spørges en sommer, hvor varmegraderne er unaturligt høje, end hvis man spørges på en dag med normalt sommervejr. Derfor er der også grund til at antage, hævdes det i Poligak, at klimatopmødet i Danmark i 2009 vitterlig kunne være kommet frem til væsentligt bedre målsætninger på klimaets vegne end det, der blev tilfældet hvis vejret havde været anderledes.
Den danske vinter dengang var nemlig bidende kold noget koldere end normalt og det kan ubevidst have gjort de politisk ansvarlige mindre overbeviste om vigtigheden af ambitiøse målsætninger.
Hvad angår prutterne og de homoseksuelle, så refererer spørgsmålet til en undersøgelse foretaget af to amerikanske psykologer, der viste, at mennesker, man ellers formoder er positivt indstillede over for homoseksuelle, i højere grad tager afstand fra dem, når de konfronteres med lugten af prut i form af en stinkbombe gemt af vejen for forsøgsdeltagerne.
Og hvad har det så med politik at gøre, vil nogle nok med rette spørge.
Det har det med politik at gøre, at forsøget (sammen med flere andre) viser, at når mennesker føler sig truet eller udsat for farer og risici, ændrer de holdning i konservativ retning. Og lugten af en prut får vores instinkter til at vurdere, at her er tale om noget beskidt og bakteriefyldt, hvorefter vores holdninger rykker i en mere konservativ retning, hvor man traditionelt er mere kritisk indstillet over for homoseksuelle.