16-årige Liz fra Busia i Kenya sidder i dag i kørestol med en brækket rygrad, ude af stand til at gå. Det gør hun, fordi hun i juni tillod sig at afvise tilnærmelser fra en af sine mandlige skolekammerater.
Den unge mand tilkaldte fem af sine venner, der alle var mellem 16 og 20 år, og de seks mænd overfaldt Liz en aften, hvor hun var på vej hjem fra sin bedstefars begravelse. En begravelse, der var trukket ud, som de fleste begravelser i Kenya gør det. Mændene slog og sparkede Liz, indtil hun ikke længere var i stand til at forsvare sig, og derefter voldtog de hende efter tur. Da de var færdige med hende, dumpede de hende i en dyb latrin i nærheden, hvor hun faldt over tre meter.
LÆS OGSÅ: Nu vil Østafrika samarbejde om at bekæmpe regionens terrorisme
På en eller anden måde præsterede Liz at vakle op ad de trin, som arbejderne i sin tid havde brugt, da de byggede latrinen. Hun præsterede også at komme hjem, og hun præsterede at anmelde og navngive voldtægtsforbryderne over for politiet, hvad 19 ud af 20 kvinder ifølge Kenyas kriminalpoliti ellers opgiver på forhånd. Der kom ikke meget ud af anmeldelsen, som Liz egen mor nogle uger senere forsigtigt formulerede det over for den kenyanske avis The Daily Nation.
Af mærkelige grunde blev de tre kun beordret til at klippe græsset rundt om politistationen, og bagefter blev de sluppet fri, sagde hun til den kenyanske journalist.
Græsklipningen og hjemsendelsen af de unge mænd var i første omgang slutningen på den sag.
En anden grund til, at Liz er endt i kørestolen er, at hun er vokset op, hvor hun er: i Busia-regionen i Vestkenya og helt derude, hvor gribbene vender. Det er ikke et sted, hvor kvinders rettigheder tæller ret meget. De fleste har heller ikke nogen uddannelse. I 2011 havde 80 procent af de 18-årige kvinder enten slet ingen eller meget begrænset uddannelse. Mange forlader grundskolen, fordi de bliver giftet væk tidligt, fordi de er blevet gravide, eller fordi familien skal bruge deres arbejdskraft til forsørgelsen.
Liz historie er således hverken enestående eller utrolig i Kenya. En Unicef-rapport fra 2010, hvor 1306 piger/kvinder mellem 13 og 24 år blev interviewet, viste, at hver fjerde af dem, og ni procent af drengene, havde været udsat for voldtægt. Under 10 procent af dem havde opsøgt hjælp efter voldtægten, hvad der ikke er mærkeligt i et land, hvor langt de færreste voldtægtsforbrydere bliver retsforfulgt som følge af anmeldelsen, påpeger kritikere og ngoer på feltet.
Derfor er det uventet, at Liz historie overhovedet er nået ud i de globale medier. At der er en underskriftsindsamling i gang, som nu har rundet en million underskrivere, der protesterer mod behandlingen af Liz og den manglende retsforfølgelse af de kendte, navngivne voldtægtsforbrydere og ikke mindst imod politiets ligegyldige håndtering af sagen.
Når gruppevoldtægten alligevel er blevet så omtalt, skyldes det udelukkende, at en dybt forarget læge tog telefonen og ringede til en journalist, han kendte på The Daily Nation, efter at have behandlet Liz og hørt hendes historie. Ellers var den gået i glemmebogen sammen med tusindvis af andre voldtægter. Netop derfor må sagen om Liz i Busia blive et vendepunkt, hævder initiativtageren bag underskriftsindsamlingen, Nebila Abdulmelik over for det franske nyhedsbureau AFP:
Hendes (Liz, red.) sag må få os til at stå sammen, udtrykke vores solidaritet og vrede og forlange troværdighed fra det offentlige samt få sat et punktum for den volds- og urørlighedskultur, der er blevet normen.
Liz er ikke pigens rigtige navn, der kun er kendt af den kenyanske avis The Daily Nation.