Debatindlæg af Finn Slumstrup, forfatter og foredragsholder
DEN 30. OKTOBER meddelte Kristeligt Dagblad over alle forsidens otte spalter, at en stor gruppe borgmestre mente, at Kultur skal sikre penge før dannelse. Kulturen blev betragtet som noget, der skal tiltrække nye borgere til kommunen, og ikke først og fremmest som et redskab til at danne borgerne. Derfor heller ikke mærkeligt, at det især er idrætsfaciliteterne, der skal være i top, frem for eksempelvis bibliotekerne.
Der er ingen grund til at blive forarget på borgmestrene. De er i fin overensstemmelse med den almindelige holdning i samfundet, som siger, at kultur er fint. Sådan noget skal man have. Når vi vel at mærke har råd til det.
Med den holdning er det naturligt, at når kommunerne holdes i så stramme økonomiske tøjler, som de gør i disse år, mærkes spareknivene i kulturlivet. Men politikerne på Christiansborg har ikke den fjerneste adkomst til at blive forargede over kommunernes sparepolitik. Prøv blot at se, hvor lidt Kulturministeriets budget fylder i statsregnskabet.
Paradoksalt nok lever vi samtidig i et samfund, hvor alle er enige om, at uddannelse og kundskaber er vejen frem. I den forbindelse tænker jeg ofte på den gamle managementguru Peter F. Drucker (1909-2005), som for snart 25 år siden i sin bog The New Realities fastslog, at vi i kundskabssamfundet har valget mellem at skabe uddannede mennesker eller skolede barbarer. Stærkere kan det ikke siges.
Naturligvis vil ethvert fornuftigt menneske mene, at man er interesseret i, at vi skal skabe uddannede mennesker. Men for Drucker var det indlysende, at i så fald skal skolen og uddannelserne være gennemsyret af viden om kulturernes og kulturens betydning og af indsigt i det menneskelige samfunds lange historiske linjer.
EN UDDANNELSE, der skaber skolede barbarer, er derimod et system, som udklækker mennesker, der ved meget om ganske specifikke områder, ja, sågar kan blive eksperter. Men i øvrigt er blottede for viden eller reel forståelse for anliggender uden for deres egen faglige matrikel.
LÆS OGSÅ: Leder: Drop nyttetænkning om kultur
Hvordan prioriterer vi i Danmark i dag? Den stærke betoning af kulturens betydning behøver man ikke gå til Peter Drucker for at stifte bekendtskab med. Der er såmænd heller ikke noget nyt i synspunktet, for vi har faktisk vidst det engang. Det var nemlig den indsigt, der lå bag den store danske kulturrevolution i årene efter nederlaget i 1864. Skal vi genopdage den viden, må vi vende verden på hovedet.
Problemet er ikke at blive enige om, at vi skal føre en ansvarlig økonomisk politik. Problemet er at omsætte denne enighed i praktisk handling på en sådan måde, at vi ikke knuser de sidste rester af social anstændighed i samfundet, og så vi magter at opfatte den økonomiske drejning som en fælles opgave.
Men den økonomiske politik er den mindste side af sagen. Inderst inde drejer det sig om moral og kulturpolitik. Om et andet syn end det, vi hele tiden anlægger, og hvor vi altså betragter kunst og kultur som en luksus, vi kan tillade os, når først alt det andet er i orden.
Men åndslivet er ikke en luksus. Det er tværtimod forudsætningen for, at alt det andet kan blive i orden. Åndslivet er nemlig en nødvendig drivkraft for, at den enkeltes egoisme kan blive kanaliseret ind i et større fællesskab. Så jeg ikke kun tager ansvar for mig selv og eventuelt min nærmeste familie. Men så jeg også tager medansvar for det fælles samfund.
Finn Slumstrup er forfatter og foredragsholder