Jens Kvist, sognepræst, Kirkebakken 1, Aabenraa, har skrevet indlægget.
I 1977 UDSENDTE en forsamling, der kaldte sig Folkekirkeligt Forum, et lille skrift, der hedder Forsvar for folkekirken. Det, man ville forsvare folkekirken imod, var den daværende Landsforening af Menighedsrådsmedlemmer, der tiltog sig større og større magt.
Landsforeningen havde ikke forhandlingsret, men derfor kan vi jo godt hviske ministeren noget i øret, som den daværende formand Erik Davidsen, udtrykte det. Nu behøver landsforeningen ikke længere at hviske!
LÆS OGSÅ:Repræsenterer Menighedsråds-foreningen sine medlemmer?
Det nævnte skrift består af en række artikler. En af de væsentligste er begået af min forgænger her i Aabenraa, provst Erling Albinus, der i slutningen af sin artikel skriver: Desværre er det sådan, at jo mere Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer styrkes, desto større er fristelsen for den til at glemme, at den er en privat forening. Der er derfor i allerhøjeste grad grund til bestandig at gøre opmærksom på, at den er en forening af menighedsrådsmedlemmer, men ikke af menighedsråd; og at den slet ikke er en forening af folkekirkens medlemmer, så folkekirken i landsforeningen skulle have fundet sit talerør. (side 55).
Den artikel kom jeg til at tænke på, da jeg læste for-henværende dommer Jens Smedegaard Andersens yderst relevante spørgsmål, om landsforeningen overhovedet kan afgive høringssvar på strukturudvalgets debatoplæg om folkekirkens styring i fremtiden, når de enkelte menighedsråd også er blevet spurgt i forbindelse med høringen i Kristeligt Dagblad den 11. november.
Det burde den egentlig ikke kunne. Men det kan den jo, som det ses. Og jeg tror, forklaringen herpå er, at man for længst har ændret foreningens navn til det, Albinus så kraftigt advarede imod: Landsforeningen af Menighedsråd. Det smager lidt (eller rettere: meget!) i retning af Kommunernes Landsforening, hvilket vel også er meningen med navneændringen. En privat forening er den for længst hørt op med at være.
Men til de enkelte menighedsråd er der kun at sige: Lad være med at føle jer repræsenteret af landsforeningens bestyrelse! Denne forening har for længst kappet forbindelsen, ikke bare til jorden, som Smedegaard er inde på, men også til de enkelte menighedsråd, hvis interesser den ellers foregiver at tjene!