Det er fortsat et åbent spørgsmål, om verdensmesteren i skak 2013 bliver den forsvarende mester, Viswanathan Anand, eller udfordreren, Magnus Carlsen.
Adskillige medier herunder Kristeligt Dagblad har på forhånd udpeget den 22-årige Carlsen som favorit mod den 21 år ældre modstander.På den baggrund kan det måske undre, at de første fire af i alt 12 partier er blevet remis. Det svarer ikke helt til en fodboldkamp-halvleg uden mål, men næsten.
LÆS OGSÅ: Kampen om skakspillets trone
VM-matchen spilles i Anands hjemby, Chennai. Og den følges med entusiasme af skakfans, ikke kun på tilskuerpladserne på luksushotellet Hyatt Regency Chennai, men i høj grad også via internettet, hvor man kan følge kampen træk for træk og få ekspertkommentarer med.
Det er imidlertid kun de mest inkarnerede fans, der følger med konstant. For skak er et spil med masser af omtanke. Et skakparti varer typisk fem timer, og i særligt afgørende situationer kan en spiller meget vel overveje ét træk i en halv time. Det svarer ikke helt til at se en hel fodboldkamp i super-slowmotion, men næsten.
Imidlertid burde det ikke overraske, at Anand og Carlsen har spillet remis fire gange. Dels er det naturligt, at man i en så vigtig kamp starter forsigtigt ud. Dels er de begge to ikke alene fremragende angrebsspillere, men også fremragende forsvarsspillere. Og i skak skal der som regel mere end én lille fejl til, for at man ikke kan redde remis, selvom man står lidt dårligere.
De første to partier blev begge remis efter kort tid og nærmest fejlfrit spil. Tredje og fjerde parti var derimod større dramaer. Ikke helt som når en medrivende fodboldkamp slutter 3-3 eller 4-4, men næsten.
I tredje parti var det Anand, der havde fat i den lange ende. Han vandt en bonde og havde forskellige muligheder, men i en bestemt situation forsømte han at finde det allerstærkeste træk, og så klarede Carlsen skærene. Omvendt var det i fjerde parti, hvor Carlsen på risikabel vis vandt en bonde, som Anand fik initiativ for. Carlsen fik gradvis forbedret sin stilling, men i slutspillet lykkedes det Anand at finde alle de præcise træk, som gjorde, at nordmanden ikke kunne omsætte den ekstra bonde til gevinst.
Det fjerde parti rummede referencer til i hvert fald to tidligere VM-matcher.
Carlsen slog med sin løber en udækket bonde, men med den risiko, at løberen derefter blev lukket inde af de to bønder ved siden af. I det første parti i VM-matchen Spasskij-Fischer 1972 slog Fischer også sådan en forgiftet bonde med sin løber, mistede løberen og tabte partiet. Stillingen på skakbrættet her 41 år efter var dog ikke helt den samme, og Carlsen slap hjem igen med sin løber.
Den anden tidligere VM-match, som fjerde parti bragte i erindring, var opgøret i 2000 mellem russerne Garri Kasparov og Vladimir Kramnik. Den dengang 37-årige Kasparov var regerende verdensmester og kendt som en skræmmende angrebsspiller, mens hans 25-årige udfordrer var mere forsigtig. Da de to mødtes, formåede Kramnik, når han skulle spille de sorte brikker, at sætte Kasparovs angreb ud af spillet ved hjælp af en meget solid åbning, den såkaldte berliner-variant. Kasparov fik ikke noget ud af sine angreb og endte med overraskende at tabe til sin unge udfordrer.
Berliner-varianten var også det forsvar, som Magnus Carlsen valgte i forgårs i fjerde parti mod Anand.
Spoler vi yderligere 16 år tilbage, finder vi et andet opgør mellem to russere. I 1984 mødte den 21-årige Kasparov den 33-årige verdensmester Karpov. Kasparov gik frisk til sagen, men forivrede sig flere gange, og de første ni partier blev fire sejre til Karpov og fem remiser. Dengang spillede man, til en spiller havde vundet seks partier, og de fleste forudsagde, at matchen snart var slut. Men nu skiftede Kasparov taktik og gav sig til at spille på remis. Det svarer ikke helt til, når et fodboldhold hiver 10 mand hjem i forsvaret, men næsten.
Resultatet blev, at de næste 37 partier fordelte sig med én sejr til hver og hele 35 remiser. Mens publikum kedede sig ihjel, var Karpov ved at køre fysisk ned på at skulle spille så meget skak. Han tabte parti 47 og 48 hvorefter verdensskakforbundets præsident standsede kampen.
En ny match blev programsat, og reglerne blev ændret, så antallet af partier blev afgrænset. Sådan har reglerne været siden. Står det lige efter de 12 partier i Chennai, spilles der omkampe med kort betænkningstid. Man kan altså ikke bare blive ved med at spille remis, til modstanderen bryder fysisk sammen.
Kasparov vandt den nye match i 1985 og blev verdensmester i en alder af 22 år. Det kan Magnus Carlsen også blive. Og han har uden tvivl lært af tidligere mestre, hvornår man skal tage chancer, og hvornår det er klogest at spille på remis.