Mens flertallet af danskerne i 1972 sagde ja til EF, sagde Jens Maigård nej. Som aktiv i nej-bevægelsen var resultatet et nederlag, men det blev samtidig begyndelsen på en række nye opgaver, som ændrede SFerens syn på det europæiske samarbejde.
I dag fylder Jens Maigård 75 år.
LÆS OGSÅ: Præst med hjerte for indvandrere
Efter afstemningen den 2. oktober 1972 blev Jens Maigård medlem af EU-Parlamentet. En stor del af hans modstand mod EF skyldtes Rom-traktaten, som han frygtede ville fjerne nationalstaten og dansk demokrati.
Stor var min forbavselse derfor, da jeg blev medlem af Europa-Parlamentet og kunne konstatere, at det ikke kørte efter denne traktat. Virkeligheden var en anden end den, vi kunne læse os frem til, har Jens Maigård i et tidligere interview fortalt Ritzau.
Det blev indledningen til et dramatisk holdningsskifte. Allerede i 1975 mente flere SFere, at det ikke længere var holdbart at kræve Danmark ud af EF. Ifølge Maigård var det meningen, at han under en tv-udsendelse skulle sige, at SF havde skiftet holdning. Men kort før udsendelsen ringede SFs daværende formand, Gert Petersen, ham op og sagde, at det ville være for farligt at gå ud med meldingen på det tidspunkt. Jens Maigård har tidligere fortalt, at SF var hårdt presset af Danmarks Kommunistiske Parti, og at Gert Petersen derfor ikke turde bringe holdningsskiftet til torvs ved den lejlighed.
I 1998 sagde et flertal af danskerne ja til Amsterdamtraktaten. I debatten op til afstemningen var Jens Maigård en ivrig fortaler for EU en holdning, som kun var blevet befæstet af Berlinmurens fald og kommunismens sammenbrud i Østeuropa.
Murens fald er det store spring fremad. Det er år nul, og selv for folk, der i dag er modstandere af EU, burde det betyde, at alting skal tænkes om. Der er ikke nogen undskyldning mere for ikke at forstå vigtigheden af EU, sagde han dengang.