Får vi mon snart et tidehvervsk missionsselskab?

Får vi et tidehvervsk missionselskab, spørger tidligere flygtninge- og indvandrerpræst i Odense Leif Munksgaard Søren Krarup om i forlængelse af hans kronik den 11. december

Det er præsten Massoud Fouroozandehs dåbspraksis, der de sidste uger har skabt debat om folkekirken og dens medlemsoptagelsespraksis
Det er præsten Massoud Fouroozandehs dåbspraksis, der de sidste uger har skabt debat om folkekirken og dens medlemsoptagelsespraksis. Foto: Marianne Grøndahl/ Denmark.

ENDELIG FÅR VI en klar udmelding fra Tidehverv, for Massoud Fouroozandehs misssionsarbejde er noget af det mest nødvendige i dagens folkekirkelige Danmark, som Søren Krarup skrev i Kristeligt Dagblad den 11. december. Nu kan vi virkelig forvente os godt nyt fra de gode tidehvervsfolk. For nu er missionsaktivitet blevet ikke bare blåstemplet men også udråbt til at være folkekirkens kerneopgave. Og det lige midt i adventstiden!

LÆS OGSÅ: Tine Lindhardt: Man døbes ind i en menighed

Nu må vi så glæde os til, at tidehvervspræsterne melder sig under missionsfanerne, og hvem ved: Måske bliver der snart dannet et tidehvervsk missionsselskab! Derfor skal Søren Krarup have tak for sin klare udmelding.

Men jeg vil alligevel bede Søren Karup komme med en klargøring. For er det i orden, at folkekirkens præster eller andre præster døber asylsøgere?

Hvis svaret på dette spørgsmål er ja, så melder der sig straks et nyt spørgsmål, for en muslimsk asylsøger, som er blevet døbt, er trådt ud af sit muslimske samfunds- og familiefælleskab. Endda med den håbløse konsekvens, at rabiate muslimer vil dømme den nydøbte asylsøger som frafalden og derfor også fredløs. Det er i hvert fald, hvad muslimsk norm og tradition foreskriver. Det må derfor betyde, at både kirken hvor asylsøgere døbes og det danske samfund generelt skal tage hånd om de nydøbte for at sikre dem et livslangt fælleskab på kristentroens vej.

Er det legitimt, at døbe asylsøgere med muslimsk og/eller anden ikkekristen baggrund? Og hvordan skabes der et bæredygtigt fælleskab for de nydøbte asylsøgere? Hvis Søren Krarup imidlertid mener, at asylsøgere ikke bør døbes, så vil jeg gerne vide, hvad begrundelsen er herfor?

Det er nødvendigt at få afklaret, om det er i orden, at folkekirkens præster døber asylsøgere. For hvis folkekirkens præster har frihed til at døbe dem, så skal der naturligvis skabes fællesskabsrammer for de nydøbte ganske særligt, hvis de har muslimsk baggrund. Og endelig må det også klargøres, om den nydøbte asylsøger qua dåben få en ny civilretsstatus.

Leif Munksgaard er tidligere flygtninge- og indvandrerpræst ved Odense Domkirke