DEN LANDSDÆKKENDE, stigende opbakning til dansk politiks yderste højrefløj får mig til at frygte for fremtidens integration.
Det undrer mig ærlig talt, at den højreekstremistiske mentalitet, der nu har taget fart i Danmark ikke problematiseres i medierne, som det var tilfældet, da tendensen viste sig for første gang i Sydeuropa for ikke mere end et par år siden.
Man fornemmer, at luften er gået ud af den debatballon. Det opfattes nu som helt uproblematisk at et parti, hvis mest fremtrædende mærkesag med velvalgte ord kan formuleres som mindre hensynstagen til en bestemt befolkningsgruppe, stadig oplever stigende tilslutning blandt os danskere. Selv i den ellers venstreorienterede hovedstad har Dansk Folkeparti nu fået sig en borgmesterpost. Og så endda kulturborgmesterposten!
NU VIL DEN NYBAGTE kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen, altså kæmpe for de danske værdier i det københavnske miljø. Der plejer at være en vis konsensus om, at dansk kultur udspringer af kristne værdier, hvilket må indebære næstekærligheden. Men næstekærligheden kan være svær at få øje på, når man mindes den fremmedfrygt baseret på uvidenhed om kulturforskelle, som de mange stemmer på Dansk Folkeparti indebærer.
Det er netop denne tiltagende danske mentalitet, som må være baseret på et begrænset kendskab til og manglende interesse i andre mennesker, der gør mig bange. Det forskrækker mig, at det er lykkedes den nye borgmester og resten af hans partifæller at indprente skrækscenariet om noget så utænkeligt som islamisering af Danmark i vore danske åbenbart propagandamodtagelige hoveder.
JEG GRUER FOR FREMTIDEN, hvis dansken ikke snart viser medansvar og engagement i den kulturudvekslende verden, der skabes rundt om os. Et sådant medansvar ydes ikke ved at sende de såkaldte kulturelle udfordringer ud af landet og tilbage til krigshærgede områder præget af frygt og traumatiserende kaos.
Et sådant ansvar ville ydes ved eksempelvis at tage kontakt til en af vore mange indvandrere, udveksle kulturelle normer og på en sådan måde bidrage til en sund integrationsform baseret på kulturel forståelse og nysgerrighed frem for frygt og had.
Denne tværkulturelle kontakttagen betragter jeg som et samfundsansvarligt alternativ til de klassiske nytårsforsætter omhandlende vægttab og andre livsstilsmål, der sandsynligvis alligevel ikke bliver indfriet i løbet af 2014.
Lad os hver især tage ansvar i det nye år, så vi sammen kan præge integrationen i den rigtige retning.
Rebecca Goldschmidt Andersen, frivillig i dansk flygtningehjælp, Hårbyvej 19, Ry