To sider af protesterne i Kijev

Protesterne mod den ukrainske præsident Janukovitj har både gode og dårlige sider, men det vigtigste er, at de viser, at mindst halvdelen af ukrainerne ønsker vesteuropæiske værdier, mener den ukrainske forfatter Andrej Kurkov

Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov, hvis værker er oversat til 35 sprog, har siden slutningen af november været en flittig besøgende på Uafhængighedspladsen. –
Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov, hvis værker er oversat til 35 sprog, har siden slutningen af november været en flittig besøgende på Uafhængighedspladsen. –. Foto: Leif Tuxen.

Protesterne i Ukraine har igen været præget af vold. Flere demonstranter, heriblandt oppositionspolitiker og tidligere indenrigsminister fra Julija Timosjenkos regering Jurij Lutsenko er blevet gennembanket af politiet. I weekenden var der nye uroligheder, og nu er spørgsmålet, om stemningen på Uafhængighedspladsen i Kijev atter vil vende tilbage til det dødvande, der har præget den ukrainske konflikt i løbet af den seneste tid. En tid, hvor demonstranterne fortsætter demonstrationerne og besættelsen af pladsen, og hvor den ukrainske regering hverken forsøger at løse problemerne ved dialog eller magt.

Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov, hvis værker er oversat til 35 sprog, mener, at Euromaidan, som demonstrationerne bliver kaldt for i Ukraine, er i en konstant udvikling og har både gode og dårlige sider. Han har siden slutningen af november været en flittig besøgende på Uafhængighedspladsen, hvor han har fulgt begivenhederne på tæt hold og har måttet konstatere, at hans egen holdning har ændret sig tilsvarende med begivenhedernes gang.

LÆS OGSÅ: Ukrainere vender ryggen til oppositionspartier og organiserer selv modstand

Jeg var begejstret, da unge studerende begyndte at demonstrere. Jeg troede nemlig, at de næste masseprotester efter Orangerevolutionen i 2004 måske først kunne foregå om 20 eller 30 år, men disse unge viste deres ægte engagement. En ægte bekymring for deres land og deres fremtid, fortæller Andrej Kurkov med en ægte begejstring og glæde i stemmen og fortsætter:

Jeg var glad, da jeg fik at vide, at studerende i Lviv (vestukrainsk by, red.) tog afstand fra det ultranationalistiske parti Svoboda, som forsøgte at bruge demonstranterne til at promovere sit politiske program, men de sagde klart fra, siger han om de første dage umiddelbart efter, at landets præsident, Viktor Janukovitj, meddelte, at han ikke agter at skrive under på samarbejdsaftalen med EU.

Han mener, at vendepunktet for protesterne var natten til den 25. november, hvor det kom til voldsomme sammenstød mellem politiet og demonstranterne. Politiet gik brutalt til, og det resulterede i, at flere demonstranter blev gennembanket og arresteret. Det betød også, at de efterfølgende protester blev præget af vrede.

Den dag blev demonstrationerne til masseprotester og fik helt nye slogans og mål. Oppositionspolitikerne sluttede sig til protesterne og begyndte at forme demonstranterne politisk. Hver Euromaidan blev til en permanent scene, hvor talerne begyndte at formulere de ultimative mål for protesterne, siger Andrej Kurkov om den udvikling, der fandt sted de efterfølgende dage, hvor rekordstore mængder af ukrainere demonstrerede imod landets regering og de metoder, den tog i anvendelse.

Andrej Kurkov mener, at disse dage for alvor har ændret Euromaidan og menneskene omkring den og ligeledes har påvirket hans egen syn på og forhold til begivenhederne. Euromaidan blev til en verden for sig, på godt og ondt, mener han.

Min tidligere kun emotionelle tilgang er nu blevet til en rationel tilgang, hvor jeg prøver at forstå og analysere det, der foregår. Så vidt jeg kan se situationen i dag, består demonstranterne af kun to hovedgrupper: idealisterne og nationalisterne, hvor nationalisterne desværre overgår idealisterne, siger Andrej Kurkov med beklagelse i stemmen og nævner en nationalistisk march organiseret af det ultranationalistiske parti Svoboda (Frihed) som eksempel. Marchen foregik den 1. januar og var en markering af den kontroversielle ukrainske nationalistleder Stepan Banderas fødselsdag, hvor omkring 15.000 marcherende mennesker deltog i Kijevs gader med brændende fakler.

Det var det absolute vendepunkt, hvor jeg holdt op med kun at have positive tanker om Euromaidan, fortæller Andrej Kurkov.

Han understreger dog, at Euromaidan også byder på positive og livsbekræftende historier og oplevelser.

Folk er søde og hjælper demonstranterne på pladsen. De kommer med medicin, mad, tøj og brænde, selvom politiet forsøger at stoppe dem og truer med at tage deres kørekort. Men folk er ikke bange og giver ikke op, siger Andrej Kurkov og understreger, at det helt afgørende for demonstrationerne er nået.

Demonstrationernes omfang har vist de ukrainske politiske ledere og hele verden, at mindst halvdelen af den ukrainske befolkning ikke er glad for situationen i vores land, og det er det vigtigste. Protesterne har stået mest på i Central- og Vestukraine, men folk er også utilfredse i det østlige Ukraine. Ikke så meget på grund af Ukraines politiske orientering, men på grund af den stigende fattigdom i landet, siger Andrej Kurkov.

Andrej Kurkov regner ikke med, at de nuværende begivenheder i Ukraine finder en direkte vej til en af hans fremtidige noveller eller romaner, men afviser ikke, at det kan ske i form af en sidehistorie eller sideperson.

Der forekommer mange interessante historier på Euromaidan, som består af både søde og dårlige mennesker. De bor der side om side helt uvidende om hinandens gode og dårlige sider. Det er i sig selv meget fascinerende, afslutter han.