Carlsberg gør det, Novo Nordisk gør det, Københavns Kommune gør det og nu også Region Syddanmark. Alle sender de deres medarbejdere på kurser i mindfulness en buddhistisk inspireret disciplin, hvor man via specifikke opmærksomhedsøvelser, yoga og meditation træner i at blive bedre til at fokusere og være opmærksom på åndedræt, krop og sind på en ikke dømmende måde.
På arbejdspladser har kurserne som oftest til formål at forebygge og fjerne den stress, som rammer mange på arbejdsmarkedet i dag ifølge interesseorganisationen Stressforeningen er 35.000 danskere hver dag sygemeldt på grund af stress.
Alice Kjeldsen, tidligere oversygeplejerske på Kolding Sygehus, nu mindfulness-instruktør i Region Syddanmark, skal snart i gang med at instruere det femte og sjette hold syddanske regionsmedarbejdere, siden regionen begyndte at tilbyde mindfuldness-kurser sidste forår. Hun synes, at tiltaget er positivt.
Jeg har været leder i sundhedsvæsenet og kan se, at mange folk bliver stressede og får det dårligt. Det kan mindfulness være med til at forebygge. For mig som instruktør handler det om, at den enkelte medarbejder i Region Syddanmark opbygger en robusthed i forhold til alle de forandringer, de omgives af, men også om at kigge på, hvad man kan gøre for at få sat de påvirkninger, man udsættes for i arbejdslivet, på plads, siger hun.
LÆS OGSÅ: Skal vi meditere om kap?
Kurset er frivilligt, men der er god tilslutning til de otte uger lange kurser, hvor man undervises en gang ugentligt af tre timer. Og ifølge Alice Kjeldsen er de medarbejdere, der allerede har været igennem forløbet, positive, og tilbagemeldingerne lyder, at det gavner dem i hverdagen og skaber mere ro nogle kan sågar mærke et større fysisk velbefindende.
I Region Syddanmark baserer kurserne sig på den viden, man har fra Center for Mindfulness på Massachusetts og Aarhus Universitet. Metoden hedder MBSR (mindfulness-baseret stress reduktion) og er udviklet af amerikaneren Jon Kabat-Zinn, der er pensioneret professor i medicin og i dag leder af Center for Mindfulness i medicin, helbred og samfund på University of Massachusetts i USA.
For Alice Kjeldsen er det afgørende, at kurserne bygger på anerkendt forskning.
Der er så meget, der kaldes mindfulness i dag, og vi skal være forsigtige med, hvad vi går ud til andre mennesker med. Det skal være evidensbaseret, og det ved vi, at MBSR er, siger hun og erkender, at mindfulness ikke er en mirakelkur.
Mindfulness er ikke det eneste i verden, det skal vi huske på. Og det hjælper heller ikke alle træerne gror ikke ind i himlen, og vi kan heller ikke undvære at slappe af eller gå en tur for at klare hjernen, siger Alice Kjeldsen.
Stressforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson mener bestemt heller ikke, at mindfulness er nogen mirakelkur. Faktisk stiller han sig meget kritisk over for, at den buddhistisk inspirerede metode har vundet indpas på så mange danske arbejdspladser. Han mener, at arbejdspladserne siden 2000 har manglet klare mål for at løse problemer i arbejdsmiljøet, og afviser, at mindfulness skulle være vejen frem.
Jeg ser mindfulness på arbejdspladserne som en del af en generel tendens og et udtryk for, at vi har resigneret over for vores muligheder for at få det bedre i arbejdslivet. Det er en modetilstand, hvor vi blot går fra den ene slikkepind til den anden slikkepind i stedet for at finde ud af, hvorfor vi overhovedet er sultne, siger han.
Med det mener stressforskeren, at ledelsen på arbejdspladserne er holdt op med at interessere sig for, hvordan man konstruktivt kan forbedre arbejdsmiljøet og mindske stressen. I stedet koncentrerer man sig om at finde metoder, der hjælper folk til at udholde stressen mindfulness er en af dem.
Einar Baldursson har ligeledes noteret sig et sammenfald mellem interessen for det, han kalder den psykiske bedøvelse, hvortil blandt andet mindfulness hører, og Danmarks manglende produktivitetsudvikling.
Interessen for arbejdsmiljøet og for at løse de problemer, der knytter sig dertil, fremmer produktiviteten, mens det har den modsatte effekt, hvis man ikke gør noget. At løse problemet ved at fjerne følelsen af at have problemer er ikke det bedste, og det er, hvad man gør, når man inddrager mindfulness på arbejdspladsen, siger han og fortsætter:
I stedet burde man bruge en masse ressourcer på at få samlet op på medarbejdernes indsigt i, hvad der kunne gøres anderledes for at mindske stress og gøre arbejdsmiljøet bedre. Især skulle man interessere sig for de steder, hvor det går dårligt, og belønne medarbejderne for at gøre opmærksom på, hvor tingene ikke fungerer, siger Einar Baldursson.
LÆS OGSÅ: Hvad skal sindsteknikker bruges til?
Stressforskeren mener tillige, at det er problematisk, at mindfulness som metode er taget ud som enkeltelement fra buddhismen og ukritisk bruges af arbejdspladserne. Han har ikke noget mod religion og mener også, at der kan være steder i terapien, hvor mindfulness er nyttigt, men som det foregår på arbejdspladser, mener han, at det er udtryk for skjult buddhistisk mission.
Man bør som minimum have den her diskussion om, hvorvidt det er o.k., at man tilfører folk buddet om at udøve denne praksis. For tilsigtet eller utilsigtet er det et udtryk for buddhistisk mission. Hvad ville folk ikke sige, hvis for eksempel Region Sjælland meldte ud, at nu ville man til at dyrke bøn på arbejdspladsen men fordi det hedder mindfulness, så tænker folk ikke på det som noget religiøst, siger Einar Baldursson.
En af pionererne inden for mindfulness i Danmark er Eve Bengta Lorenzen, der selv er uddannet instruktør fra Center for Mindfulness ved University of Massachusetts i USA og blandt andet samarbejder med Rigshospitalets Smerteklinik og Kræftens Bekæmpelse. Hun forstår ikke Einar Baldurssons kritik af de moderne vestlige mindfulness-kurser som et udtryk for skjult buddhistisk mission.
Buddhisme er i sin essens slet ikke en religion, det er en måde at se på sig selv indefra. Ganske rigtigt udspringer mindfulness fra buddhismen, men det er fuldstændig fritaget fra det religiøse inden for MBSR, så alle, uanset om man er muslim, kristen eller noget tredje, kan deltage. Det er noget, der også slås helt fast, når man uddanner sig til MBSR-instruktør, understreger hun.
Hun anerkender dog, at der til tider kan være problemer i mindfulness-branchen, idet mange uden ordentlig uddannelse og baggrund tilbyder sig som mindfulness-instruktør. Endnu findes der nemlig ikke en egentlig certificering af uddannelsen herhjemme.
Det er rigtig kritisk, hvis de mennesker, der tilbyder mindfulness, ikke gør det rigtigt. De mennesker, der kommer på mindfulnesskurser, er ofte pressede, og det pres risikerer man at forværre, hvis man ikke har den rigtige tilgang. Derfor opfordrer vi også altid folk til at tjekke instruktørens baggrund, inden de tilmelder sig, siger Eve Bengta Lorenzen, der dog spår mindfulness en stor fremtid i Danmark.
Vi har været vidner til drastiske fald i stress og sygefravær i organisationer, der har gennemført selv korte, men grundige kurser i mindfulness. Når træningen er velfunderet, vil øget koncentration og sænket stressniveau alt andet lige indfinde sig og have en række afledte effekter i form af forøget generel opmærksomhed, indsigtsfuldhed og overblik, såvel som kreativitet, empatisk nærvær samt øget effektivitet og produktivitet, siger hun.