Præster vil af med krav om søndagsgudstjeneste

Der skal være frihed til at placere gudstjenesten på andre dage og med et andet indhold, mener yngre præster. Oplagt, siger Præsteforeningens formand. Biskop er skeptisk

Gudstjeneste med dåb af konvertitter i Apostelkirken på Vesterbro. Personerne har valgt at forlade islam for at blive kristne og dermed også blive døbt.
Gudstjeneste med dåb af konvertitter i Apostelkirken på Vesterbro. Personerne har valgt at forlade islam for at blive kristne og dermed også blive døbt. Foto: Linda Kastrup/ Denmark.

Den ældgamle tradition for at holde gudstjeneste søndag spænder efterhånden så meget ben for kirkelivet, at den bør afskaffes.

Det mener flere yngre præster, som er trætte af, at folkekirken bruger hovedkræfterne på søndagens højmesse, selvom ugens andre gudstjenester ofte trækker langt flere til.

Vi vil gerne have nogle flere mennesker i kirke, siger sognepræst i Husum Sogn, Nikolaj Hartung Kjærby, en af præsterne bag forslaget.

LÆS OGSÅ: Gudstjenesten trænger til en modernisering

Så vi foreslår, at kravet om at holde en højmesse søndag formiddag ændres til et krav om at holde en ugentlig gudstjeneste på et valgfrit tidspunkt. Det kan være en traditionel højmesse, spaghetti-gudstjeneste, meditationsgudstjeneste, eller hvad man lokalt har behov for. Bare det bliver valgfrit i hele kirken.

Flere end 200 søndagsgudstjenester måtte aflyses i 2011 på grund af manglende fremmøde, viser tal fra stifterne. Andre steder prædiker præsten for en næsten tom kirke søndag, mens de alternative gudstjenester resten af ugen er et tilløbsstykke, mener Nikolaj Hartung Kjærby.

"Vi vil gerne sikre, at de alternative gudstjenester bliver betragtet som lige så gode og rigtige og fuldgyldige gudstjenester som højmesserne. Også når der skal prioriteres penge, personale og præstetid. Vi bør arbejde med den teologiske tyngde i de gudstjenester, som folk rent faktisk kommer til, siger han.

Forslaget blev for nylig rejst af en række yngre præster på en fornyelseslejr arrangeret af Kirkeministeriet, Præsteforeningen og biskopperne.

Og ifølge Præsteforeningens formand, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, er præsternes forslag oplagt. Han påpeger, at folkekirkens gudstjenesteliv har ændret sig markant i de seneste år måske med spaghettigudstjenester som noget af det mest menighedsskabende, folkekirken har oplevet i årtier.

LÆS OGSÅ:"Folkekirken skal netop ikke begynde helt forfra"

Det er glædeligt med den mangfoldighed, og det rejser spørgsmålet, om tiden ikke er inde til at diskutere, hvordan vi bruger de gudstjenestelige ressourcer i folkekirken. Jeg synes, det er en vigtig og nødvendig diskussion, de unge præster rejser, for den handler jo om at give mere frihed til menigheden og om at udfolde gudstjenestelivet i forhold til de lokale behov, siger han og tilføjer, at højmessen er et vigtigt omdrejningspunkt for kirken.

I Lolland-Falsters Stift har det hidtil været sådan, at hvert sogn eller pastorat skal have en højmesse om søndagen. Men nu åbner biskop Steen Skovsgaard for, at gudstjenesten kan ligge en anden dag og se anderledes ud. For nylig mødtes han med 50 præster og menighedsråd for at drøfte, hvordan man får flere i kirke i udsatte sogne. Idémødet skal føre til konkrete tiltag i løbet af foråret:

Det kunne jeg sagtens forestille mig. Det kunne blive en mulighed for at lægge gudstjenesten på et andet tidspunkt og på anden måde udvikle den. Vi holder alle muligheder åbne. Hvis der er messefald, og det kan undgås ved at lægge gudstjenesten anderledes, så skal vi ikke bare holde fast for at holde fast. Der er noget på spil her.

I flere stifter er biskopper forsøgsvist begyndt at give menigheder lov til at flytte den centrale ugentlige gudstjeneste fra søndag til en hverdag. En af dem er biskop Elisabeth Dons Christensen fra Ribe Stift, men hun er alligevel skeptisk over for forslaget fra de yngre præster.

Jeg synes ikke om at afskaffe kravet til en ugentlig søndagsgudstjeneste. Kun som en forsøgsordning med en konkret og begrundet ansøgning fra det enkelte menighedsråd, som skal evalueres og diskuteres efter et års tid. Det er ret så indgribende i selve forståelsen af gudstjenestedagen som en gentagelse af opstandelsesdagen, hvis søndagen ikke mere er den selvfølgelige gudstjenestefejringsdag. Derfor må der fares med lempe, og vi må have gode erfaringer.


Fakta: Forslag til ny gudstjenesteform
Højmessen skal kunne erstattes med en anden gudstjeneste i ugen, lyder forslag, og de eneste krav til gudstjenesten skal være:

Velsignelsen skal lyses.
- Der skal bedes mindst en bøn foruden Fadervor.
- Mindst én tekst fra Bibelen skal læses eller genfortælles, hvis målgruppen mere er til det.
- Er der nadver, skal et af de tre autoriserede ritualer benyttes eller et fjerde, som er formuleret i et mere nutidigt sprog.

Kilde: Sognepræsterne Nikolaj Hartung Kjærby og Søren Isak Nolsøe

Rettelse: Vi skrev i artiklen den 3. marts 2014 Den 500 år gamle tradition for at holde gudstjeneste søndag spænder efterhånden så meget ben for kirkelivet, at den bør afskaffes. Dette var ikke korrekt formuleret. Formuleringen er nu rettet til Den ældgamle tradition for at holde gudstjeneste søndag spænder efterhånden så meget ben for kirkelivet, at den bør afskaffes.