Rumænien er Europas Mexico, det er sådan, vi bliver betragtet, siger Cipri, en ung rumænsk murer og dermed en repræsentant for de østeuropæere, som de seneste uger har været i mediernes søgelys i forbindelse med debatten om børnepenge og dagpenge til EU-borgere samt historier om illegal arbejdskraft.
Kristeligt Dagblad møder den 33-årige rumæner på Blå Kors nødherberg i Aarhus. Her finder man også Anna fra Polen, som er enig med Cipri:
Danmark er et lukket land. Der er masser af unge som os, der kommer for at finde et nyt liv her, men vi betragtes som nogen, der kommer for at prostituere os.
Debatten om velfærdsturisme har i den seneste tid vakt stærke følelser og bliver netop i dag taget op til yderligere diskussion i folketingssalen. Kristeligt Dagblad har talt med flere af de østeuropæiske arbejdsimmigranter, debatten handler om, og som, på trods af at de er EU-borgere og opholder sig lovligt i Danmark, føler sig set på som andenrangsmennesker.
LÆS OGSÅ: På kanten til Danmark
Det er en selvopfattelse, Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet med speciale i migration, godt kan genkende og forstå.
Medier og politikere har længe været bevidste om at italesætte dem som et problem. Det har stor betydning for den generelle opfattelse af østeuropæere, når for eksempel Lars Løkke Rasmussen (V) bruger en betegnelse som græshopper om dem. Der er intet nyt i retorikken, vi ser det samme i USA, hvor mexicanere bliver fremstillet på præcis samme måde. Flere folketingsvalg har været afgjort på indvandrerdebatten, og nu handler den så om østeuropæiske arbejdsimmigranter, siger han.
Holdningen til østeuropæere er interessant, fordi indvandrere fra østeuropæiske lande om få år forventes at overgå antallet af muslimer i Danmark. Det fremgår af undersøgelsen Tørre tal om troen. Religionsdemografi i Danmark i det 21. århundrede, som blandt andre Brian Arly Jacobsen har været med til at udarbejde.
Den negative italesættelse er en barriere, der trækker integrationsprocessen ud og skaber afstand, vurderer Brian Arly Jacobsen, der mener, at en fremtid med en stor andel borgere med østeuropæisk baggrund er et faktum. Det er bare et spørgsmål om, hvor mange år integrationsprocessen skal tage.
En af udfordringerne nu er opfattelsen af Østeuropa som én stor ensartet østblok.
Der er både de udlændinge, der bliver ansat til en dårlig løn i jordbærmarken, og dem, der kommer med lange uddannelser og bliver ansat i attraktive stillinger. De bliver alle omtalt som en del af den samme problemgruppe, siger han.
Hans betragtning bakkes op af Marie Sandberg, lektor i etnologi ved Københavns Universitet.
Arbejdsimmigranter bliver ofte fremstillet som nogle, der er skruppelløse og vil gøre alt. Det er ikke rosset, der emigrerer, men de allermest ressourcestærke, for det kræver faktisk en del. Det bliver fremstillet, som om at vandrende arbejdere er EUs opfindelse, men det er jo noget, der altid har fundet sted til områder, hvor der har været brug for arbejdskraft, siger hun og henviser til roepolakkerne, der kom omkring 1900 og nu er gledet ind i lokalsamfundet, på trods af at de kom med en endnu lavere uddannelse end østeuropæerne i dag.
En anden barriere for integrationen er ifølge Brian Arly Jacobsen danskernes følsomhed i indvandringsdebatten ovenpå år med udfordringer med mellemøstlige flygtninge og indvandrere.
Lige nu diskuterer man arbejdsimmigranter ud fra et spørgsmål om danske arbejdspladser, og det vil sikkert stå på nogle år endnu. Derefter vil der komme fokus på det kulturelle, og så vil de lige så stille glide ind i vores samfund.