Nej, teater kan ikke redde verden

Dramatikeren Line Mørkebys inderlige håb er at frelse os fra moralsk forfald. I forestillingen Bye Bye Yue Yue på Teater Katapult i Aarhus erkender hun imidlertid, at fiktionens virkemidler ikke er nok.

Forestillingen har premiere på Teater Katapult i Aarhus og spiller frem til den 12. april. Instruktion: Emil Hansen. Medvirkende skuespillere: Sophie Zinckernagel, Peter Zandersen og Kaja Kamuk.
Forestillingen har premiere på Teater Katapult i Aarhus og spiller frem til den 12. april. Instruktion: Emil Hansen. Medvirkende skuespillere: Sophie Zinckernagel, Peter Zandersen og Kaja Kamuk. Foto: Jens-Peter Engedal.

Line Mørkeby har på en måde flyttet sit skrivebord ind på scenen på Teater Katapult i Aarhus. I den aktuelle forestilling Bye Bye Yue Yue handler det nemlig om en manuskriptforfatters kamp med sin historie. Mens hun skriver, håber manuskriptforfatteren i stykket af hele sit hjerte, at hun kan ændre verden med sin forestilling, men hun kæmper også med frygten for, at det aldrig kommer til at kunne lade sig gøre.

Sådan er det også for virkelighedens Line Mørkeby. Hun så for to-tre år siden lidt tilfældigt en video optaget på et overvågningskamera lagt ind på internetsiden Youtube. Videoen viser den toårige kinesiske pige Yue Yue, der, mens hun leger på gaden foran sit hus i en kinesisk provins, bliver ramt af en varebil. Bilen stopper ikke, og 19 mennesker går forbi den lille pige uden at tage hende op. En ny bil rammer hende, den stopper heller ikke, og først den 20. person, der går forbi Yue Yue, reagerer på den lille piges død.

Det var så grusomt at se, og jeg kunne slet ikke holde ud, at det virkeligt var sket, fortæller Line Mørkeby om det at blive vidne til den kinesiske piges skæbne.

Jeg lovede mig selv, at jeg ville give pigen en stemme ved at fortælle historien om, at vi er i gang med at nedbryde os selv som mennesker, og at verden er i moralsk forfald. Jeg havde et håb og en tro på, at det, at jeg skrev fiktion om det, ville være med til at ændre noget, fortæller hun.

Men undervejs fandt hun ud af, at det var svært at fortælle den historie uden at forholde sig til selve det at lave et teaterstykke.

LÆS OGSÅ: Når det gode liv er forbi

Jeg blev i tvivl om, hvorvidt fiktionen overhovedet kan rykke noget. Kan en teaterforestilling have en effekt, eller er den begrænset til at være et kort øjebliks underholding eller tilfredsstillelse? Er det, vi laver på teatret, i virkeligheden for vores egen skyld, for at vi kan vurdere os selv og hinanden? Det var den slags, jeg spurgte mig selv om, siger Line Mørkeby.

Hun er nået frem til en erkendelse af, at fiktionen kan være med til at råbe op om verdens uretfærdigheder, men ikke i sig selv kan ændre den.

Alligevel er der håb og opbyggelighed i Bye Bye Yue Yue, hvor fortælleren, manuskriptforfatteren, bevæger sig rundt i et grænseland mellem drøm og fantasi. I det grænseland taler hun med flere små piger fra hele verden med tragiske skæbner. Det er blandt andre den engelske Madeleine McCann, der sporløst forsvandt fra sine forældre under en ferierejse, og den 15 måneder gamle Millie Martin, hvis stedfar voldtog hende til døde. Fortælleren tager pigernes skæbne på sig og viser dem frem for verden, for at håbet om en bedre skæbne for os alle sammen kan leve videre.

Man kan sige, at fortælleren påtager sig en frelserrolle, siger Line Mørkeby.

Jeg efterlyser ikke nødvendigvis en ny religion, som vi kan hengive vores tvivl og usikkerhed til, men jeg tror, vi mangler en samlende figur, der kan hjælpe menneskene til at forene sig i stedet for at bekæmpe hinanden. Men budskabet i det her er også, at vi ikke kan bruge fiktionen til noget, men at det derimod er virkeligheden, vi er nødt til at forholde os til, siger hun.

Line Mørkeby er opmærksom på, at forestillingen kan opfattes som et angreb på hendes egen stand, teaterfolk og folk, der arbejder med fiktion i det hele taget.

Der er tonsvis af ildsjæle, der brænder for teatret, og der er masser af håb og velvilje her for at gøre verden til et bedre sted. Jeg håber ikke, det er spildte kræfter, men jeg mener, vi bør bruge nogle af vores kompetencer til at undersøge, om vi kan gøre mere, der peger udad i verden, siger hun.

Bye Bye Yue Yue er meget anderledes, end hvad den Reumert-vindende dramatiker ellers har lavet.

Man kan sige, at jeg har haft et andet fokus og brugt mig selv meget konkret. Jeg har ikke villet gemme mig bag en skærm, for de her pigers skæbne har gjort noget ved mig, som jeg har været nødt til at reagere på. Og jeg har ikke andet end mig selv at gøre det med, siger Line Mørkeby.