Hver tredje dansker vil have rockkoncert i kirken

Landets kirker bør kunne rumme både loppemarked, rockkoncert og ældrecenter, mener stor andel af danskere. Ny lov gør det muligt at bruge kirken til ikke-kirkelige formål. På høje tid, mener teologilektor

Den kristne ungdomsorganisationen "Youth Alive" arrangerer tre-fire stævner "Youth Rallies" hvert år, hvor unge kan mødes til Jesus-tilbedelse, fællesbøn, og samvær til kristen rockmusik. Som til enhver anden rockkoncert kan publikum synge med på mange af numrene, da Youth Alive Band fra Australien gik på scenen.
Den kristne ungdomsorganisationen "Youth Alive" arrangerer tre-fire stævner "Youth Rallies" hvert år, hvor unge kan mødes til Jesus-tilbedelse, fællesbøn, og samvær til kristen rockmusik. Som til enhver anden rockkoncert kan publikum synge med på mange af numrene, da Youth Alive Band fra Australien gik på scenen. Foto: VIBEKE TOFT/.

Politikerne har mange danskere i ryggen, når de nu gør det muligt at bruge landets kirker til spillested eller loppemarked.

Folketinget har netop vedtaget en lovændring, som betyder, at et menighedsråd med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rådighed til brug for ikke-kirkelige formål.

Samtidig bakker en betydelig andel af danskere op om at bruge normale sognekirker til andet end gudstjeneste.

31 procent siger ja til, at kirken lægger hus til rockkoncert, 26 procent til loppemarked, mens 70 procent accepterer forfatterprædikener og godt halvdelen, 51 procent, kan sige ja til dagcenter for ældre.

Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad blandt 1004 danskere i alderen 18-74 år.

Det er på høje tid, at kirken åbner sig for folkelige aktiviteter, mener lektor i teologi Hans Raun Iversen, Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Mange unge kirker i smilets by

Folkekirken tilhører almenvellet. Staten har bare besluttet, at menighedsrådene administrerer kirken. Det kan derfor ikke være rigtigt, at kirkerne er lukket for andet end det, der lugter rigtig meget af evangelisk-luthersk kirke. Medlemmerne betaler jo for kirkerne, og de står alligevel tomme det meste af ugen, siger han og kalder undersøgelsen for et klart signal om folkelig opbakning.

Ifølge den nye lov er det et krav, at de ikke-kirkelige aktiviteter ikke strider mod kirkerummets karakter. Det er en gråzone, som beror på menighedsrådenes og i sidste instans biskoppens skøn, mener Hans Raun Iversen. Blot skal det stå klart på plakaten udenfor, hvad der foregår.

Det betyder i hvert fald, at man ikke skal lave pornoshow eller andet fis og ballade. Men der er jo masser af seriøs kulturel udfoldelse fra rockkoncert til andre optrædener. Det er meget bedre at dele kirken med folket end at lukke sig om sine egne mere eller mindre halvtomme og lukningstruede bygninger, siger han.

Når aktiviteter foregår i et kirkerum, vil de ofte påvirke eller kristianisere begivenhederne, mener Hans Raun Iversen.

Derfor mener jeg også, at man skal sige ja for eksempel til Humanistisk Samfunds ritualer, for det kan være, at kirkerummet prædiker bedre, end den humanistiske taler.

Men det er mangel på respekt at bruge kirkerne til alt muligt andet end gudstjeneste. Det mener Agnete Raahauge, sognepræst i Hørup Sogn og redaktør af tidsskriftet Tidehverv.

Hvis der skal være loppemarkeder, kan man henvise til Jesus, der smed kræmmerne ud af templet og sagde, mit hus skal være et bedehus.

Agnete Raahauge beklager det, hun kalder for en lavkirkelig tendens til, at man ikke længere betragter kirken som specielt hellig.

Det er rigtigt, at det er ordet, der helliger huset, men kirkerne er samtidig bygget til noget bestemt. De er bygget, for at vi kan høre Guds ord, siger hun.

Når vi vil bruge dem til den slags pjank, så er det en mangel på pietet over for vore forfædre, som ofrede sig for at få bygget de stenkirker. Det er muligt, at almenvellet har alle mulige idéer om, hvad man kan bruge alt muligt til. Når det bliver tilstrækkeligt åndløst, vil vi også molestere kirken, holde rockkoncerter, pjaske i døbefonten og hoppe på bænkene. Jeg væmmes.

Men udviklingen kan også tolkes som et forsøg på at tage den grundtvigske arv alvorligt og lade det kristelige og det folkelige smelte mere sammen.

Det mener ph.d. og teolog Marie Hedegaard Thomsen, som har forsket i folkekirkens menighedsliv.

Man kan vælge at se det enten som en devaluering af det kirkelige ved kirken eller som en besindelse på, at kirken først og fremmest består af mennesker, og at der derfor kan foregå mange ting i kirkerummet, siger Marie Hedegaard Thomsen og tilføjer, at nogle steder vil ikke-kirkelige aktiviteter være fuldt ud berettigede.

For eksempel i landområder, hvor kirkerne er det kulturelle samlingspunkt, og hvor det kan være svært at afgøre, hvor lokalsamfundet hører op, og kirkelivet begynder. Man skal bare være opmærksom på, hvad man gør, og hvorfor man gør det. I England er kirkerummet i nogle udkantsområder blevet den samlende faktor og det sted, hvor man forsamles, og dér laver de posthuse og alt muligt andet i kirken.