Forældre i Danmark kan stadig selv bestemme, om deres drenge skal omskæres.
Efter en årelang debat for og imod rituelle omskæringer træder en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen i kraft den 15. april, men den stiller ikke børnene bedre, lyder det fra kritikerne.
Det her er et spil for galleriet. Det er væltet ind med høringssvar med protester mod, at omskæringerne finder sted i Danmark. Det er mig en gåde, hvorfor man har åbnet for kritikken, når det ender med kommaændringer, siger overlæge og adjungeret professor Morten Frisch.
Sammen med en række andre forskere fastslog han for et år siden, at der ingen videnskabelig dokumentation er for sundhedsfremmede effekter ved omskæring.
LÆS OGSÅ: Forsker: Danskere mangler information om omskæring
Siden har blandt andre Børnerådet, Børns Vilkår og Sex og Samfund i deres høringssvar til Sundhedsstyrelsen opfordret til at ændre loven, så omskæringerne først kan foretages, når drengene er 18 år og selv kan træffe beslutningen.
I Børns Vilkår siger direktør Rasmus Kjeldahl, at der er ærgerligt, at Sundhedsstyrelsen ikke har lyttet.
Der er en bred kreds, der har peget på, at det her minder om en middelalderlig praksis, som ikke skal sanktioneres af et moderne samfund. Man bør værne om individets ret til egen krop, siger han.
Direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith medgiver, at der ikke grundlæggende er ændret i vejledningen, men at debatten for og imod omskæringer har fået styrelsen til at komme med en række præciseringer.
Blandt andet skriver vi, at der skal foreligge et informeret samtykke fra forældrene, og omkring smertelindring af barnet er den nye vejledning også mere præcis, siger Else Smith.
Men Morten Frisch er uenig i, at børnene er sikret en bedre smertelindring med den nye vejledning, tværtimod. Det skyldes, at ordet tidssvarende er udgået:
Dermed kan det jødiske samfund fortsat nøjes med at smøre drengens tissemand med overfladebedøvende creme og give ham sød vin på sutten. Det er alt andet end tidssvarende, men da det ord er fjernet, kan den praksis forsætte, selvom børnene burde have en effektiv lokalbedøvelse, siger Morten Frisch.
Både den gamle og nye vejledning understreger, at der skal være en læge til stede ved omskæringerne, men hvor ofte det sker, er ifølge Morten Frisch uvist.
Man ved kun, at overrabbiner Bent Lexner udfører 15-20 omskæringer på jødiske drenge årligt, og at det her sker under overværelse af en læge.
Ved de øvrige mellem 1000 og 2000 omskæringer, som ifølge Sundhedsstyrelsen finder sted i Danmark eller foretages under rejser til udlandet, er der større usikkerhed.
Vi ved meget lidt om de muslimske omskæringer. Om det sker ved danske læger, ved indrejsende læger eller hos læger i hjemlandet er usikkert. Dermed har vi heller ikke noget overblik over komplikationerne, siger Morten Frisch.
I Det Jødiske Samfund i Danmark glæder overrabbiner Bent Lexner sig over, at det fortsat vil være muligt at omskære drengebørn.
Jeg er fuldt tilfreds med det, og det er i overensstemmelse med vores tanker. Det er en af de vigtigste ting i den jødiske identitet og religion, siger overrabbineren.