Ensidig regering giver Rusland let spil

Ukraines nye regering blev nedsat uden hensyn til de russisksindede østlige dele af landet. Det er en foræring til russerne på den anden side af grænsen, der i disse dage benytter sig af den gode undskyldning for at blande sig

TOPSHOTS  A pro-Russia militiaman guards a barricade in front of the flag of so called Donetsk Republic outside a regional police building in eastern Ukrainian city of Slavyansk on April 14, 2014. Ukraine's latest ultimatum to pro-Kremlin militias who have seized buildings across a swath of the separatist east expired on Monday without any sign of the gunmen ready to give in.  AFP PHOTO / ANATOLIY STEPANOV
TOPSHOTS A pro-Russia militiaman guards a barricade in front of the flag of so called Donetsk Republic outside a regional police building in eastern Ukrainian city of Slavyansk on April 14, 2014. Ukraine's latest ultimatum to pro-Kremlin militias who have seized buildings across a swath of the separatist east expired on Monday without any sign of the gunmen ready to give in. AFP PHOTO / ANATOLIY STEPANOV. Foto: Anatoliy Stepanov/AFP/.

Ukraines midlertidige præsident Oleksandr Turtjynov signalerede i går, at overgangsregeringen i Kijev nu støtter en landsdækkende folkeafstemning. Afstemningen vil kunne ændre landets forfatning i retning af en føderation, der sikrer vide beføjelser til den stærkt russiskvenlige østlige del af Ukraine.

Det er nye toner fra det ukrainske styre, der hidtil har afvist kravene fra de russisksindede indbyggere i Østukraine, hvor der i går fortsat var uroligheder og overtagelse af offentlige bygninger fra prorussiske aktivisters side.

Meldingen fra præsidenten vil givet blive modtaget positivt i omverdenen, for det var ikke ligefrem en drømmeregering, set med hverken vestlige eller russiske øjne, Ukraine fik, efter at præsident Viktor Janukovitj blev væltet. Trods mange opfordringer til at danne en regering, som repræsenterede hele befolkningen også de mange indbyggere i den sydøstlige del af landet, som havde fulgt protesterne i hovedstaden med skepsis var Ukraine endt med en regering, som stort set kun sigtede mod at tilfredsstille demonstranterne.

Kun to partier kom i regeringen: Fædrelandspartiet, tidligere premierminister Julia Timosjenkos parti, og Svoboda, landets højrenationalistiske parti. Begge partier har deres vælgerbase i den centrale og vestlige del af Ukraine.

Rusland har siden kategorisk kaldt regeringen for en kup-regering, mens EU og USA har anerkendt den, selvom den ligger langt fra den model, som udenrigsministrene fra Polen, Frankrig og Tyskland forhandlede igennem med Viktor Janukovitj, dagen inden han blev væltet. Ifølge denne aftale skulle Ukraine have haft en bred samlingsregering efter samme koncept som i Polen i 1989, da kommunistpartiet og Solidaritet enedes om at dele magten i en overgangsperiode.

LÆS OGSÅ: Donetsk kæmper for økonomien

Det hævner sig, at landet har fået en regering, som er så ensidig. Den østlige del af landet har følt sig tilsidesat lige siden. Det er et problem. Det er det, siger Søren Riishøj, lektor emeritus ved Syddansk Universitet med særlig viden om Østeuropa og Rusland.

Han mener, at det var en fejl, at EU accepterede en revolutionsregering i stedet for den forhandlede løsning. Den nuværende regering i Ukraine har ingen bred legitimitet i landet, og det forsyner russerne med et glimrende påskud for at holde et vågent øje med den sydøstlige del af landet, hvor det russisksindede mindretal bor.

Russerne kan fiske i rørte vande. Også selvom der slet ikke er et flertal for tilslutning til Rusland. Der er stærk bekymring for økonomien, og det giver grobund for en utilfredshed, som russerne kan benytte sig af, siger Søren Riishøj.

Set med hans øjne er det ikke for sent for den ukrainske regering at ændre kurs:

Det ville være en god ting, hvis den blev udvidet med repræsentanter for den østlige del af landet.

Steffen Halling, seniorforsker ved Tysk Institut for Internationale og Sikkerhedsmæssige Forhold med særlig viden om Ukraine og Rusland, har netop udgivet notatet Ukraine i krise sammen med kollegaen Susan Stewart. Notatet understreger, hvor vigtigt det er, at Ukraines magtelite gør op med den politiske kultur, der har været praksis siden 1991, hvis landet skal have en chance for at kæmpe sig fri af sine problemer.

Steffen Halling peger på, at sammensætningen af den ukrainske regering er problematisk. Landet har endnu en gang fået en regering, der er mere optaget af at forfølge udvalgte enkeltpersoner og gruppers kortsigtede interesser end den brede befolknings langsigtede ve og vel.

Der er brug for, at regeringen inddrager flere befolkningsgrupper, hvis landet ikke skal falde fra hinanden, siger han.

Steffen Halling har lige været i Ukraine, hvor han blandt andet besøgte Donetsk en af de uroplagede byer i den østlige del af landet, hvor russisksindede demonstranter har besat offentlige bygninger. Han tør ikke længere forudsige, hvad Ruslands næste træk bliver men han er ikke i tvivl om, at flertallet af områdets indbyggere helst vil forblive i Ukraine. Det viser alle meningsmålinger, og det er det indtryk, man får af at tale med folk.

Det er nogle få mennesker, der besætter bygningerne, og nogle få, der støtter dem. Der er ikke noget stort ønske om at høre til Rusland. Men der er et stort ønske om stabilitet og bedre levevilkår, siger han.