Der er elementer af nostalgi og retro-dyrkning, når et stigende antal unge mennesker mødes på caféer i København, Aarhus og Odense for at fabrikere håndskrevne breve, der skal frimærker på, og som bagefter lægges i en rød postkasse.
Men det handler også om at tænke sig om en ekstra gang og tillade sig selv at gøre noget, der går langsomt. Når vi skriver i hånden, sker der noget andet, end når vi trykker på et computertastatur eller nogle telefontaster.
Det mener Julia Kaizer, der står for at samle unge brevskrivere en gang om måneden på Café Retro på Nørrebro i København.
”Når jeg skriver breve i hånden, skriver jeg på en anden måde og om nogle andre ting. Emails og smser er ofte til beskeder, hvorimod langsomheden ved at skrive et håndskrevet brev inspirerer til at fortælle mere om, hvad man tænker og oplever. Det bliver ofte mere følelsesladet,” siger hun.
Fænomenet med at samles og skrive breve i hånden kaldes ”Post a Letter” og skyder op i mange storbyer i disse år. I Aarhus samles 20-30 unge den første mandag i måneden på Café Smagløs, og i mandags blev der afsendt 90 breve, da aftenen var omme. Blandt dem, der skrev, var Emma Ellegaard, der også stod for to brevskrivningsaftener i forbindelse med Folkeuniversitetets 1800-tals festival i Aarhus i marts.
”Når man skriver i hånden, kommer man lidt ned i tempo og fokuserer kun på det ene. Brevene bliver typisk længere, og jeg oplever, at mange eksempelvis skriver til deres forældre, kærester eller nære familie om, hvad de føler for dem,” siger Emma Ellegaard.
Freja Seitzberg, der står for det praktiske og Aarhus-delen af Post a Letters side på Facebook, er enig:
”Der er noget rigtig rart ved at sætte sig ned med papir og kuglepen. Det er ikke den hurtigste måde, men det er den hyggeligste, og man gør sig langt mere umage med indholdet,” siger hun.
Annie Hjort Pedersen, der underviser i håndskrift på læreruddannelsen i Hjørring og har skrevet flere bøger om emnet, bekræfter, at et håndskrevet dokument kan noget andet end et trykt.
”Enhver håndskrift har bestemte bevægelser og rytmer i sig, som er meget personlig. Når man sender et håndskrevet brev, sender man på en måde en lille del af sig selv,” siger hun og tilføjer, at der ikke findes meget forskning om emnet.
”Jeg er blevet meget positivt overrasket over at høre om brevskrivningscaféerne. I en tid hvor alting går så stærkt, kan der her opstå en anden form for reflektion. Indholdet i et brev vil blive anderledes, når det skrives i hånden, man vægter simpelthen sit ordvalg på en anden måde og har oftest en større bevidsthed om modtageren,” siger Annie Hjort Pedersen.
Som eksempel nævner hun den amerikanske præsident, Barack Obamas, håndskrevne brev til Norges statsminister efter tragedien på Utøya.
”Der er nogle ting og situationer, der ikke duer til de digitale medier,” fastslår hun.
Heller ikke hos forfatteren Peter Laugesen har computeren gjort det af med den håndskrevne tekst. Han udstiller i øjeblikket håndskrevne digte på udstillingen ”101 danske digtere” i Den Sorte Diamant i København, men arbejder også til daglig med håndskrevet tekst.
”Der er et kropsligt element i den håndskrevne tekst, som er helt fraværende i den digitale version, og det fysisk håndgribelige er meget vigtigt for mig,” siger han.
Samtidig mener Peter Laugesen, at håndskriften ligger tæt på et malerisk eller grafisk billedsprog og helt afhænger af, hvilket skriveredskab der bruges.
”Når jeg skriver prosatekster, gør jeg det med håndskrift, og der har skriveredskabet stor betydning for indholdet. Jeg skriver i en strøm, og selve strømmens hastighed har at gøre med det skriveredskab, jeg anvender. Skriver jeg med fyldepen, går det langsomt, og jeg tænker mere. Skriver jeg med kuglepen eller blyant, kan jeg skrive hurtigere end tanken, og så er det helt andre ting, der kan komme ud af det,” siger han.
Selvom mange skolebørn i dag ikke ejer et pennalhus, tror Peter Laugesen ikke, at håndskriften vil dø ud.
”Der er en magisk kraft i det håndskrevne, som vi vil blive ved med at lade os tiltrække af,” mener han.