I DENNE UGE viste kanalen DR 3 for yngre seere sidste afsnit af dokumentarserien ”Syg i hovedet” om unge med psykiske lidelser og de fordomme, de bliver mødt med.
Denne nytænkende dokumentarserie, som giver stemme til unge med sindslidelser, er en af de mest sete programserier på DR 3 i år. Det er jeg stolt af. For en af DRs væsentligste opgaver er at samle borgerne om væsentlige samfundsdebatter også de unge.
Derfor har DRs ”Usynligt syg”-kampagne om psykiske lidelser taget temaet om psykisk sygdom op på tværs af DRs kanaler og deres målgrupper. For mens de unge vælger at følge DR 3s dagbogsdokumentar om psykisk syge eller klikker sig klogere på dr.dk/usynligtsyg, så foretrækker andre for eksempel ”Sundhed på P1” eller programrækken ”Sådan er det skøre sind”, hvor kendte danskere på DR 1 beretter om deres erfaringer med psykisk sygdom.
Pointen er, at målrettede program- og nyhedstilbud på tværs af DRs tv-kanaler, i radioen og på dr.dk er fundamentet for en bred debat, der inddrager både unge og ældre.
DR er på den måde med til at sikre, at debatten ikke bliver for de få, men for de mange. En status fra DR Medieforskning viser, at 2,8 millioner danskere indtil videre har set mindst et af tv-programmerne, som DR har sendt om psykisk sygdom. Hertil kommer dækningen af temaet i faste programmer som TV-Avisen, Aftenshowet, i radioen og på dr.dk. Det glæder mig, at så mange har set med og dermed også fået indsigt i et område, som de færreste taler åbent om.
DR 3 har fejret sin ét-årsfødselsdag. Og public service-kanalen har lige fra fødslen fået den yngre del af befolkningen i debat om vigtige temaer lige fra psykisk sygdom over unges narkomisbrug til måden, vi lever i parforhold på.
Tag bare de nyudviklede, danske programmer ”Monte Carlo elsker USA”, ”Selvoptaget” eller ”Revolver”, som har sat vigtige samfundstemaer til debat på en måde, så yngre mennesker faktisk gider se med.
Det er en myte, at de unge kun ser tv på nettet og helt er holdt op med at se traditionelt tv. Faktisk ser de yngre danskere i gennemsnit hver dag to en halv times tv på et fjernsyn. Derfor skal de unge også have et public service-tilbud i fjernsynet.
Ambitionen med kanalen DR 3 for de yngre seere har fra starten været at sende udfordrende og originale, danske programmer i primetime, som rykker ved de yngres holdninger og fordomme samt giver indsigt og udsyn.
DR 3 adskiller sig mærkbart fra øvrige kommercielle tv-tilbud til unge ved at kombinere genrer som videnskab, dokumentar, humor, musik, aktualitet og fiktion.
Public service-kanalen har kun eksisteret i over et år, og alligevel er det lykkedes for DR 3 ugentligt at få fat i hver fjerde dansker mellem 15 og 30 år. I en fragmenteret og international medievirkelighed er public service-tv til unge, efter min mening, vigtigere end nogensinde hvis vi fortsat ønsker brede samfundsdebatter, der også inddrager unge.