Vatikanet er ved at vende tilbage i international politik som en aktiv og markant aktør.
Det vurderer Karsten Fledelius, lektor ved Københavns Universitet og kender af den katolske kirke, efter at pave Frans søndag aften holdt en fælles bøn i Vatikanet med den israelske præsident Shimon Peres og præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas.
Mødet markerer en ny og langt mere aktiv udenrigspolitik fra den katolske ledelse:
”Under den tidligere pave Benedikt lå Vatikanets udenrigspolitik i dvale. Her var fokus i stedet på kirkens interne problemer, og de gange Benedikt forsøgte at markere sig på den internationale politiske scene, var det ofte med et meget uheldigt resultat. Pave Frans forsøger at få vendt kirkens fokus udad og give hele paveinstitutionen et internationalt løft,” siger han.
Søndagens bønnemøde udspringer af pavens besøg i Mellemøsten i slutningen af maj. Her overraskede han ved at invitere Peres og Abbas til Vatikanet for at deltage i en fælles bøn om fred.
Den symbolladede ceremoni fandt sted i Vatikanet i en have bag Peterskirken. Under ceremonien blev der både bedt en jødisk, en kristen og en muslimsk bøn. De to præsidenter sluttede med fælles at plante et oliventræ.
Mødet i Vatikanet kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Israel og Palæstina er yderst anspændt. I slutningen af april brød de USA-ledede fredsforhandlinger sammen. Og i sidste uge dannede palæstinenserne under kraftige israelske protester en ny enhedsregering baseret på et samarbejde mellem Fatah og det islamiske Hamas, der af Vesten bliver anset som en terrororganisation.
Ved at invitere til fælles bøn i en så anspændt situation genindtager Vatikanet sin gamle rolle som international fredsmægler, mener Karsten Fledelius.
”Det er en gammel tradition, at paven mægler i store konflikter. Blandt andet spillede pave Johannes Paul II en vigtig rolle i afslutningen af den kolde krig, ligesom han forsøgte at skabe en påskefred i Kosovo-krigen i 1999,” siger han.
Vatikanet har dog forsøgt at nedtone forventningerne til, at der skulle komme politiske resultater ud af mødet. Ikke mindst fordi, at 90-årige Peres stopper som præsident i denne måned og i øvrigt slet ikke er en del af fredsforhandlingerne, der bliver styret af premierminister Netanyahu.
Dagen derpå er den gennemgående konklusion i de israelske medier da også, at mødet ikke gjorde nogen forskel.
”Musikken var himmelsk og liturgien velvalgt. Men ingen af lederne så ud til at gøre meget ud af at bede,” lyder det i en analyse i den israelske avis Haaretz.