Det er et ikke særlig kristeligt ”ord”, jeg har valgt til dagen. Men det er nu heller ikke særlig kristeligt, hvad den ”utro godsforvalter”, som jeg skrev om i går, gjorde for at slippe ud af den knibe, han havde sat sig selv i, da han havde ødslet sin herres ejendom bort. Han greb de muligheder, livet bød ham her og nu.
Det er som det aktuelle aktiemarked. Der er lyspunkter, jovist, men krisen er bestemt ikke ovre af den grund. Jeg lyttede forleden i radioen til en ekspert på området, der kom med nogle gode råd. Hvis man har mulighed for det, hvis man har lidt luft i økonomien, og hvis man har is nok i maven, så er det nu, man skal investere. Mens nogles øjne flakker rundt på skærmen for at finde ud af, hvad der sker, når kurven er på vej i bund og helt ud af skærmen, og andre slår blikket ned, fordi de ikke tør se, hvad der sker på markedet, så handler det for denne ekspert om at turde se op, turde tro på mulighederne, turde investere.
Og der er så den sandhed i det, at hvis man flytter billedet hen på det, som det handler om for os alle uanset om vi investerede på aktiemarkedet, eller vi lod pengene blive i lommen selve livet, selve det daglige liv, selve morgendagen, så er den at forstå som et aldeles usikkert aktiemarked. Der gives ingen garantier.
Der er dage, hvor kursen stiger og stiger, dage, hvor det går derud af, og hvor alt synes muligt. Men der er også dage, hvor kursen rasler ned, hvor alt bliver usikkert, og vi tænker, at det her går ikke. Nej, der gives ingen garantier for, at det her brogede liv lykkes, at vi bliver og forbliver lykkelige mennesker. Der er kun at håbe og tro, række ud, gribe muligheden og bruge den. Jesus vil på ingen måde fremhæve den snedige godsforvalter, der skaffer sig venner ved uærligt spil, som et dydsmønster. Nej, han vil fortælle dig, at Gud betyder, at der er mulighed.
Ole Juul