Priorinde og børnehaveleder er død

Søster Mamertis fra ”Missionssøstrene af det dyrebare blod” var både børnehaveleder og priorinde i det katolske kloster Nordvanggaard

Søster Mamertis' yndlingssalme var Jakob Knudsens ”Se, nu stiger solen”, som også blev sunget til hendes begravelse tidligere på ugen. Her ses hun til sit 50-årsjubilæum som nonne. - Privatfoto.
Søster Mamertis' yndlingssalme var Jakob Knudsens ”Se, nu stiger solen”, som også blev sunget til hendes begravelse tidligere på ugen. Her ses hun til sit 50-årsjubilæum som nonne. - Privatfoto.

Tidligere børnehaveleder i Bistup/Birkerød og priorinde, søster Mamertis (Brunhilde) Lampert er død efter lang tids sygdom i en alder af 84 år. Hun blev født i Østrig som den ældste af tre børn og døde i Tyskland i provinshuset Neuenbeken omgivet af andre af ”Missionssøstrene af det dyrebare blod”.

Det var en trappist-abbed, Franz Pfanner, der grundlagde ordenen ”Missionssøstrene af det dyrebare blod”. Han nåede som missionær i Afrika i 1880'erne frem til, at han også måtte have kvindelige medhjælpere for at nå ud til alle, og snart kom der fem tyske kvinder, som Pfanner bestemte skulle have røde ordensdragter. I dag er der dog alene et kors på en rød tråd i dragten.

Missionssøstrene fik ordensnavnet i Sydafrika, og det dyrebare blod er selvfølgelig Kristi blod, men kan også tolkes som et symbol på livet, som søstrene med deres indsats og gennem deres bøn vil give videre til andre mennesker.

Søster Mamertis blev uddannet pædagog i 1951, inden hun i 1955 indtrådte i ”Missionssøstrene af det dyrebare blod”. Hun blev klædt i ordensdragten i 1956 og aflagde de første ordensløfter i 1957.

Søster Mamertis kom til Danmark i 1958, nærmere bestemt Rønne, hvor der var et lille kloster. Her havde der været et søsterfællesskab siden 1916. Det ophørte i 2013. På Bornholm tog søster Mamertis et otte måneder langt danskkursus, og i 1959 overtog hun ledelsen af missionssøstrenes børnehave i Birkerød. Hun blev dansk statsborger og fik anerkendelse som børnehaveleder af den danske stat. I begyndelsen var der meget arbejde at gøre med Nordvanggaard, en firlænget gård, som skulle udbygges til at huse søsterkloster, plejehjem, børnehave og menighedscenter. Så i begyndelsen skete det, at søster Mamertis sammen med en anden af søstrene sov i børnehaven.

I 1960 aflagde hun sine ”evige løfter”. Det betyder, at man aflægger løfter om lydighed, kyskhed og fattigdom. Inden man aflægger løfterne ”for evigt”, sker det først for en tidsbegrænset periode på i alt fem år for at kunne afprøve det, siger en af søstrene, der stadig er nonne på Nordvanggaard.

Fra 1966 til 1985 var søster Mamertis priorinde i klosteret, samtidig med at hun ledede børnehaven. Da kommunen overtog børnehaven i 1993, fandt søster Marmatis andre opgaver. Hun blev bestyrelsesmedlem på plejehjemmet, besøgte ældre og syge samt engagerede sig i det pastorale arbejde i menigheden. I dag er Nordvanggaard til salg og de katolske kirker i Birkerød og Hørsholm taget ud af drift. Tilbage er klosteret med fire ordenssøstre.

En af de nuværende søstre i klosteret fortæller, at hun stadig møder voksne mennesker, der kan huske søster Mamertis, og kun for det gode. Søster Mamertis var også meget optaget af mission og Afrika. Fra bazaren til jul gik pengene altid til børn i Mozambique.

I de sidste fem år var søster Mamertis indlagt på sygeafdelingen i Neuenbeken og var i stigende grad afhængig af hjælp og pleje.

Hendes familie var omkring hende til støtte og hjælp.

En af hendes yndlingssange var Jakob Knudsens ”Se, nu stiger solen”. Den blev sunget ved begravelsen, der foregik i Tyskland tidligere på ugen.

”Måtte Gud, som hun har tjent så længe som missionssøster af Det dyrebare Blod i bøn og arbejde, nu skænke hende, at se Ham ansigt til ansigt,” står der i en nekrolog, som delvist har været offentliggjort i Katolsk Orientering.