Med under en uge til folkeafstemningen om et selvstændigt Skotland den 18. september har ja-siden for første gang et knebent flertal.
Begge sider har travlt med at fortælle vælgerne, hvad konsekvenserne vil være. Men faktum er, at der ikke ligger nogle planer klar.
Ja-siden med førsteminister Alex Salmond fra SNP, Skotlands Nationale Parti, i spidsen har klare tanker og krav, men det er alt sammen noget, som skal forhandles på plads. Og der ligger ikke en færdig plan i en skuffe hos regeringen i London.
”Det er rigtigt, at den britiske regering ikke forbereder sig på et ja. Hvis de gjorde, og det blev lækket, så ville det være en gave til Alex Salmond. Så der er ikke officielt planer for, hvad der skal ske ved et ja, og det er en ganske forståelig politik,” forklarer professor Robert Hazell på et møde for pressen i London.
Han er direktør for forfatningsenheden ved University College London og har som sådan set på implikationerne af et ja.
Han finder den tidsplan, som den skotske regering har opstillet, for urealistisk. Den afsætter 18 måneder til forhandlinger, så Skotland formelt kan være et uafhængigt land i marts 2016 og i maj samme år have det første parlamentsvalg som et uafhængigt land.
”Men halvvejs gennem de forhandlinger vil der være parlamentsvalg i Storbritannien. Alt vil gå i stå i mindst to måneder, mens der er valgkamp. Og hvis valget resulterer i en ny regering under Labour, så er det en ny forhandlingspartner, som skal have tid til at sætte sig ind i sagerne,” fremhæver Robert Hazell.
Han illustrerer kompleksiteten med, at da der i 1998 var politisk flertal for at give mere magt til parlamentet i Skotland, så tog det alligevel hele 11 måneder at få den lovgivning gennem Overhus og Underhus.
”Og det var under favorable omstændigheder, hvor Labour havde absolut flertal.”
Ydermere er der risiko for, at balancen i det britiske parlament i London vælter, når Skotland formelt bliver selvstændigt.
Der er 57 skotske parlamentsmedlemmer i Westminster, og de 41 er fra Labour, og de skal alle træde ud af parlamentet.
Robert Hazell peger videre på processen i 1992, da Tjekkoslovakiet blev opløst, og to nye lande, Tjekkiet og Slovakiet, opstod.
”Det tog fløjlsskilsmissen flere år. De indgik 31 traktater og 2000 lovgivningsaftaler, og ti år efter var der stadig sager, som der ikke var enighed om. Så min vurdering er, at det i Skotland vil tage mindst et år længere, end Alex Salmond siger,” fortæller Robert Hazell.
I valgkampen har den fremtidige valuta for et selvstændigt Skotland været et stridspunkt. Vil et nyt land fortsat kunne bruge britiske pund, og under hvilke vilkår? Hertil kommer andelen af den nationale gæld. Fordelingen af olien og naturgassen er et andet afgørende punkt, omend international ret er ganske klar, når det gælder havterritorier, og her vil 90 procent af de nuværende boringer høre til i Skotland. Internationalt skal der også forhandles om tilhørsforholdet til EU, Nato og andre internationale institutioner. Men det spørgsmål, hvor kravet fra den skotske regering har været mest klart, handler om de britiske atomubåde, som holder til på Farslane-basen i en godt beskyttet naturhavn ved udmundingen af floden Clyde i Skotland. SNP kræver, at alle atomvåben skal være ude af Skotland inden for fire år. Men eksperter siger entydigt, at det er absolut umuligt at bygge et så avanceret anlæg andre steder på den tid.
”Alle de spørgsmål er til forhandling, og vi vil se studehandler. Det store trumfkort for nationalisterne er atombasen på Clyde. Og Skotland vil være desperat efter at holde fast i pundet og desperat efter at blive medlem af EU og andre internationale institutioner,” lyder vurderingen.
Men Robert Hazell siger videre, at forhandlingsklimaet også vil være afhængigt af den politiske stemning i London.
”England vil vågne og føle sig afvist og vred. Det er som et par, der bliver skilt. Og hvis jeg har ret i min vurdering, så vil der være en følelse af bitterhed, som vil lægge pres på den britiske regering til at føre hårde forhandlinger som i en ulykkelig skilsmisse. Og oppositionen vil presse på for ikke at give for meget væk,” forklarer Robert Hazell.
Et andet element er spørgsmålet om, hvordan befolkningen i Skotland selv vil reagere, når de kender vilkårene og konsekvenserne af at blive selvstændige.
”Meningsmålingerne vil blive ved med at spørge folk i Skotland, om de fortsat vil være uafhængige på de vilkår. Og nogle taler om en ny folkeafstemning, når vilkårene er kendte,” siger Robert Hazell om en anden af de ubekendte faktorer.
Hertil kommer, at der skal holdes nyvalg til det skotske parlament i maj 2016, og hvis nationalisterne i partiet SNP ikke kan bevare deres absolutte flertal, så er det pludselig tilhængerne af unionen, som skal stå for forhandlingerne.