Karteller og fællesskaber

Margrethe Vestager (R) skal som kommissær medvirke til at forhindre såkaldt karteldannelse. Men hvad er det der 'kartel'?

I 1700-tallet på Tordenskjolds tid var 'kartel' en udfordring til duel, som man sendte skriftligt.
I 1700-tallet på Tordenskjolds tid var 'kartel' en udfordring til duel, som man sendte skriftligt. Foto: Michael Daugaard.

Margrethe Vestager, nu tidligere minister, skal være konkurrencekommissær i EU. Det er en titel, der har en vis sproglig tyngde, må man sige.

Jobbet indebærer at hun skal være med til at sikre frie og lige konkurrenceforhold i Europa, og det er vist nyttigt nok. Hun skal blandt andet medvirke til at forhindre såkaldt karteldannelse på markedet, som der stod i en avis.

Det er ordet kartel, der interesserer mig her. Det kendes på dansk fra 1600- og 1700-tallet som Cartel og kunne på det tidspunkt primært betyde udfordring til duel, men Vestager må sikkert også spænde pistol og trække kården i sin duel mod de store kapitalsammenslutninger og nationale særrettigheders klubber. Men dengang, for eksempel på Peter ”Tordenskjold” Wessels tid, og han levede fra 1690 til 1720 og døde i en duel, kunne man sende en skriftlig udfordring til duel. Det hed en Cartel. Heri lagde man betingelser og tidspunkt fast for det møde, der ofte blev skæbnesvangert enten for den ene part eller nogle gange begge.

Ordet kartel kommer fra det italienske cartello, der kan oversættes ved plakat, skilt eller note. Det er en såkaldt diminutiv af carta, der betyder papir eller dokument. Det kendes igen i det latinske charta, der betyder papir eller skrift, og som ofte anvendes i mere overførte betydninger som charter og eksempelvis i forbindelse med friheds- eller menneskerettighedserklæringer. Eksempelvis udstedte og forsvarede de såkaldte undergrundspolitikere, Vaclav Havel og andre, i de tidligere sovjetdominerede lande som Tjekkoslovakiet, Ungarn og Polen undertiden chartre, der formulerede krav om frihed for den enkelte, ytringsfrihed med videre.

I vore dage er den slags dueller, som Tordenskjold døde af, heldigvis afskaffet. Der er stadig brug for frihedsformuleringer og dermed chartre i verden, men ordet kartel har primært en anden betydning nu.

Et kartel betyder i moderne sprogbrug en sammenslutning eller gensidig overenskomst. Politiske partier kan indgå i valgkarteller, og de kan, ligesom faglige organisationer, eksempelvis indgå i karteller, så de samlet står stærkere og sammen kan formulere overordnede mål. Politik handler jo om at håndtere magt og om at indgå i relevante alliancer. Når det gælder fagforeninger, så skal de søge at stå stærkest muligt ved overenskomster eller andre arbejdsmarkedsforhandlinger.

Mere problematiske er karteller og karteldannelser, når det er erhvervsvirksomheder og kommercielle selskaber, som laver (hemmelige) karteller og prisaftaler i lande og i EU, hvor markedet er defineret ved fri konkurrence. I den sammenhæng er karteller ulovlige, for så stækkes konkurrencen og de fri markedskræfter.

Tordenskjold overrakte sin modstander, der senere blev hans banemand, et Cartel, som fastsatte tid og sted for æresoprejsning. Margrethe Vestager skal på mere moderne vis duellere mod de mulige karteller, ikke med kårde eller pistol, forhåbentlig, men formentlig med forordninger og love.