Asylstramninger får lunken modtagelse

Regeringen fremlagde i går en markant lovændring, som indfører en ny type flygtningestatus af kortere varighed. Mens svensk flygtningepolitik handler om at ”åbne hjerterne”, er der i Danmark bred enighed om, at det skal være uattraktivt at søge hertil, mener forsker

 En ny måling fra ugebrevet A4 viser, at fire ud af 10 danskere ønsker, at vi tager imod færre flygtninge, og kun hver femte går ind for at vi skal tage imod flere. Arkivfoto.
En ny måling fra ugebrevet A4 viser, at fire ud af 10 danskere ønsker, at vi tager imod færre flygtninge, og kun hver femte går ind for at vi skal tage imod flere. Arkivfoto. .

”Det er meget store tal. De kommer ind og beder om asyl i Danmark, og det er en situation, vi har svært ved at håndtere.”

Ordene faldt, da justitsminister Karen Hækkerup (S) i går på et pressemøde præsenterede regeringens nye lovforslag i form af stramninger på asylområdet som følge af den voksende flygtningestrøm fra især Syrien.

Regeringen har i al hast udviklet, hvad ministeren betegner som ”en ny form for beskyttelse af mere midlertidig karakter”. Det er en flygtningestatus, som kan gives nogle af de personer, der ikke er personligt forfulgt, men som bor i så borgerkrigsplagede områder, at de alligevel har akut brug for at komme væk. Derved undgår man at give disse personer en mere blivende flygtningestatus. De kommer i første omgang kun ind i landet for ét år, hvorefter der foretages en vurdering af, om forholdene i hjemlandet er blevet så sikre, at de kan sendes hjem. Bliver de, skal der derefter foretages en ny vurdering hvert andet år.

Regeringen lægger vægt på, at der ikke er tale om en særlig ”syrer-lov” på samme måde, som der tidligere er særlovgivet om palæstinensere og bosniere, men en ny måde at være flygtning på ved siden af konventionsflygtninge og kvoteflygtninge. Vi tager medansvar for verdens fortrædeligheder, men kun kort tid ad gangen.

”Jeg vil ikke sige, at de får forringede vilkår, de får lov til at være her, til situationen i deres hjemland er acceptabel,” understreger Karen Hækkerup.

Hvor stort det store flygtningetal bliver, vil ministeren ikke sætte tal på. Regeringens forventning for hele 2014 var oprindelig 7500 asylansøgere, men det tal er allerede overskredet. Alene i august var antallet 2287 personer - heraf var 1135 syrere - og Karen Hækkerup forventer ikke, at der kommer færre asylansøgere de kommende måneder.

Ifølge Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, er det afgørende, at man fortsat vil kunne få beskyttelse som flygtning i Danmark. Han ser heller ikke noget problem i, at der er lagt op til, at flygtninge skal hjem til deres hjemlande, for det er efter hans erfaring ofte det mest lykkelige.

”Det handler om, hvilke forhold vi giver dem, mens de er her. Mit blik er rettet mod de rettigheder, de får. Det er her, min bekymring ligger. Jeg forestiller mig, at regeringen vil leve op til de internationale forpligtelser, og jeg går ud fra, at børnene får mulighed for at komme i skole, at der er mulighed for at arbejde og få sociale ydelser. Familiesammenføring er også en ret, og jeg vil holde øje med, om de får den rettighed,” siger han og tilføjer:

”Der skal være en øvre grænse for, hvor længe de kan forlænges, men jeg ved ikke, hvor den skal ligge.”

Regeringens udspil vækker undren hos SF's integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Ikke så meget på grund af sit indhold, men fordi de nye regler skal hastebehandles, når ministeren ikke har et svar parat på, hvilke rettigheder flygtninge med midlertidig status skal have.”I udgangspunktet er det godt at have en målsætning om, at en flygtning kan vende hjem igen, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig efter kort tid. Men jeg synes ikke, ministeren har svaret på, hvor mange gange man kan blive ved med at forlænge, og om der skal være en øvre grænse, for på et tidspunkt vil de måske have fået børn og være blevet danske,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun vil se justitsministerens lovforslag, før hun tager stilling.

”Men jeg er sikker på, at hun får det hjem med højrefløjen,” tilføjer hun.

At dette er højst sandsynligt bekræftes af, at Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, bakker op om stramningerne på asylområdet, men mener, at der er ”behov for langt flere”. Og Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, kalder forslaget ”glædeligt”.

”Jeg kan da godt forstå, at det er en underlig situation at stå i for en flygtning. Men det kan vi ikke tage hensyn til. Nu må vi tage hensyn til danskerne. Faktisk ser vi gerne yderligere stramninger, men det her er en god begyndelse,” siger han.

Meget tyder på, at størstedelen af den danske befolkning støtter politikernes stramme linje over for flygtninge. En ny måling fra ugebrevet A4 viser, at fire ud af 10 danskere ønsker, at vi tager imod færre flygtninge, og kun hver femte går ind for at vi skal tage imod flere.

Men de danske politikeres følelse af, at 7500 flygtninge er en smertetærskel, står i grel kontrast til Sverige, som kalkulerer med at skulle modtage 100.000 flygtninge i år. Disse store forskelle i antal - og forskellen på den danske regerings sprogbrug og den nu forhenværende svenske statsminister Fredrik Reinfeldts opfordring til svenskerne i valgkampen om at ”åbne hjerterne” - vidner om, at den politiske kultur i de to lande er vidt forskellig, påpeger Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, som blandt andet forsker i dansk og svensk politik.

”Der er i Sverige en tradition for, at statsministeren skal sige noget flot og idealistisk om at tage ansvar i verden. I Danmark taler politikere også om at tage ansvar, men det knytter sig mere til at deltage, når vores store allierede bomber løs forskellige steder i verden,” siger han og peger på, at Sveriges selvforståelse som ”humanitær stormagt” går tilbage til Anden Verdenskrig, hvor det neutrale og indtil da restriktive Sverige åbnede sine grænser for flygtninge fra holocaust.

”Det, som det store flertal af danske politikere siger, er det kun Sverigedemokraterne, der kan sige i Sverige: At man ligeud håber, at det vil fremstå så uattraktivt at være flygtning her, at man må se at komme videre,” siger Hans Mouritzen.

At den nye danske linje kan drive endnu flere flygtninge i retning af Sverige, er der muligvis en del svenskere der er vrede over, mener han.

”Men heller ikke dét er noget, man siger højt i svensk politik.”