Anders Behring Breiviks far, Jens Breivik, har netop udgivet bogen ”Min skyld?” om forholdet til den indesluttede søn, der stod bag massakren på Utøya den 22. juli 2011. Bogen fortsætter her en uge efter udgivelsen med at skabe debat om faderens hensigt med at fortælle sin historie. Selv siger Jens Breivik, at han har skrevet bogen, for at befolkningen skal få bedre indblik i, hvilken person landets største massemorder er, mens debattøren Tony Burner i et indlæg i Dagbladet langer skarpt ud efter faderen.
”At Jens Breivik pludselig er altvidende om, hvordan terroraktionen kunne være undgået, er intet mindre end opsigtsvækkende (“) Det er en hån mod hele sagen, at han nu handler på den måde,” skriver Tony Burner, der underviser i historie ved Høgskolen i Buskerud og Vestfold, under overskriften ”En hån mod sagen og de efterladte”.
En holdning, som Aftenpostens kulturkommentator Joacim Lund tilslutter sig. Han spekulerer endvidere i baggrunden for at udgive bogen.
”Hvorfor kommer bogen nu? Hvad er faderens motivation? Hvad er forlagets motivation? Økonomien kan være en ting og faderens behov for at vaske hænderne en anden,” skriver han i en kommentar i avisen.
”Men forlaget kan også have et nobelt ønske om at dække et informationsbehov. Alle årsager kan være legitime, men det (indholdet af bogen, red.) er principløst snavsetøjsvask i al offentlighed, og det opleves som ubehageligt, selvom intentionerne måske er gode,” skriver Joacim Lund.
I flere af de omkring 40 bøger, der er udgivet siden terroraktionen, er så vel Jens Breivik som moderen Wen-che Behring fremstillet som forældre, der på hver sin måde svigter sønnen - begge for manglende omsorg, i faderens tilfælde for ikke at have været i kontakt med sønnen i store dele af hans opvækst.
I ”Min skyld?” vedkender Jens Breivik sig sin andel i, at sønnen endte med at blive ansvarlig for Norges største nationale tragedie i moderne tid, men skriver samtidig, at så vel moderen som de sociale myndigheder svigtede.
I Aftenposten kritiserer redaktør Per Anders Madsen også faderens beretning for ikke at give ny indsigt i forståelsen af, hvorfor Anders Behring Breivik endte med at slå 69 unge mennesker ihjel på Utøya.
”Det er en fars historie, men det giver os ikke mere indsigt i det, som vi gerne vil vide mere om. Bogen gør det ikke lettere at forstå terroren 22. juli,” skriver han.
”Det står fast, at mange børn vokser op med fraværende fædre, men de bliver ikke massemordere af den grund. Derfor bliver den underliggende ansvarsfraskrivelse i bogen ekstra tydelig - til trods for at forfatteren mange steder i bogen indtager et selvkritisk standpunkt,” skriver Per Anders Madsen.
Dagbladet VG's anmelder, Sindre Hovdenakk, kritiserer også bogen for ikke at bringe nyt, men anerkender samtidig forfatterens behov for at skildre sin version af historien.
”Jens Breivik skal have respekt for, at han i det mindste forsøger at reflektere over, hvorfor Anders Behring Breivik blev, som han blev, og om han selv som far kunne have gjort tingene anderledes. Men nogen forklaring kan han selvsagt ikke tilbyde os. Kun bundløs fortvivlelse,” skriver Sindre Hovdenakk.
I en anmeldelse for tv-stationen NRK lægger den norsk-pakistanske standupkomiker og samfundsdebattør Shabana Rehman vægt på, at bogen ikke skal vurderes på den litterære kvalitet, men på faderens stærke ord til samfundet og sønnen.
Shabana Rehman roser endvidere Jens Breivik for at fremstille moderens svigt på en medfølende måde og skriver, at det som far i 1980'erne var særdeles vanskeligt at vinde forældremyndighed i skilsmissesager, hvilket faderen ellers forsøgte.
”Det er uundgåeligt ikke at læse forældrenens historier ind i fortællingen om kønnene i en brydningstid i Norge. 'Min skyld?' bliver dermed ikke bare faderens, men i højeste grad mandens historie,” skriver hun.
”Han leder efter sin søn i den radikaliserede Breivik. Han leder efter menneskelighed og anger. Selvom han ikke selv tror på, at han vil finde det. Alligevel er det hans skæbne. Som han skriver: 'Anders er stadigvæk min søn, og jeg er hans far'.”