Når Danmark fra næste uge kan sende syv kampfly på vingerne for at bekæmpe Islamisk Stat i Irak, så går det danske forsvar formentlig med i en langvarig krig. Det kan nemlig tage mange måneder og måske flere år at bekæmpe terrororganisationen Islamisk Stat, der har erobret et område på størrelse med Belgien i Irak og Syrien.
Sådan lyder vurderingen fra flere militæreksperter efter, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går meddelte, at Danmark stiller med syv F16-fly til den internationale koalition, der er gået sammen for at bekæmpe Islamisk Stat.
Udover kampfly vil regeringen også stille soldater til rådighed, der kan bistå med træning af irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker.
”Indsatsen mod Islamisk Stat bliver langvarig. Dermed ikke sagt, at Danmarks bidrag er langvarigt, for efter de 12 måneder skal materiellet formentlig hjem. Hvis man vil det, Obama har sagt, nemlig at nedbryde og destruere Islamisk Stat, så kommer det til at tage tid,” siger professor og leder af Center for War Studies ved Syddansk Universitet, Steen Rynning.
Hans gæt er, at selve luftkampagnen mod Islamisk Stat kommer til at køre mere end et år. Til sammenligning varede luftkrigen i Libyen i 2011 seks måneder, mens luftkrigen i Kosovo i 1999 varede godt tre måneder.
Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet vurderer også, at der bliver tale om en langstrakt operation, der kan blive udvidet til at omfatte Syrien.
”Varigheden er ene og alene et politisk spørgsmål. Danske politikere plejer at spørge Washington, for vi har ikke for vane at rende af pladsen, som Norge gjorde i Libyen-krigen,” lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.
Centerleder Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet ser det faktum, at regeringen har forpligtet sig til at støtte militært i 12 måneder, som en politisk erkendelse af, at indsatsen ikke nødvendigvis kan klares i et snuptag.
Kristian Søby Kristensen understreger, at de vestlige lande i koalitionen mod Islamisk Stat vil gøre alt for at undgå at blive involveret i kampe på landjorden. Det job vil blive overladt til kurdiske, irakiske og moderate syriske styrker.
”Spørgsmålet er så, hvor hurtigt vi kan komme ud igen. Når koalitionen går i krig, så forpligter vi os over for samarbejdspartnerne i Irak og Syrien,” siger han.
Kristian Søby Kristensen henviser til, at krigsdeltagelsen giver koalitionen et medansvar for at sikre en større grad af politisk stabilitet i Irak.
En af årsagerne til Islamisk Stats fremmarch er netop, at bevægelsen har allieret sig med en række sunnimuslimske stammeledere. Deres støtte til terrorbevægelsen skyldes, at sunnier er blevet udelukket fra magten af den shia-ledede regering.
Ph.d.-studerende Jacob Barfoed fra Center for War Stu-dies ved Syddansk Universitet fremhæver, at den militære aktions succes står og falder med, om det er muligt at finde en politisk løsning, der sikrer Iraks sunnimuslimer indflydelse.
”Krigen kan trække ud i det uendelige, hvis ikke der findes en politisk løsning. En militær indsats kan forhindre, at Islamisk Stat vinder hele Irak. Men for at vinde freden i Irak kræves en samlingsregering for kurdere, sunnier og shiaer,” siger Jacob Barfoed.
Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet ser også en risiko for, at krigen kan trække i langdrag.
”Men det afgøres af irakerne selv. Denne krig giver sunnier og shiaer en chance for en ny start. Tilnærmelse og magtdeling mellem sunnier og shiaer i den nye regering i Bagdad er en forudsætning for, at irakerne effektivt kan bekæmpe Islamisk Stat på landjorden. Vesten kan ikke løse Iraks politiske problemer. Det må de selv gøre,” lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.