En Herrens stridsmand fylder rundt

Hartvig Wagner er den sidste teolog i live fra Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, der forsøgte at forhindre kvindelige præster og sekularisering

Hartvig Wagner er højrekirkelig og en Israel-farer af Guds nåde. -
Hartvig Wagner er højrekirkelig og en Israel-farer af Guds nåde. -. Foto: Palle Hedemann.

Det er et teologisk holdningsmenneske, der i dag runder 85 år. Hartvig Wagner er den eneste, der er i live, af de højrekirkelige teologer, der stod bag det lille, men gennemslagskraftige skrift ”Kirkens ja og nej” i 1964. Blandt gruppens notabiliteter var den ene af de fire store Aarhus-teologer, Regin Prenter, daværende biskop i Viborg Christian Baun og teologen Jørgen Glenthøj.

”Kirkens ja og nej” blev skrevet, efter Helga Jensen blev den første kvindelige præst overhovedet i Viborg Stift. Baun nægtede at ordinere hende, så hun blev ordineret af biskop Kaj Jensen, Aalborg Stift.

”Men 'Kirkens ja og nej' insisterede på at kæmpe mod tidens tendenser,” påpeger kirkehistoriker Kurt E. Larsen. Det gjaldt i 1960'erne både menighedsrådenes nye magt, seksualundervisning i skolerne, pornoen og senere også fri abort. Wagner formulerer selv baggrunden for gruppens holdninger skarpt.

”Både loven, der i 1947 gav kvinder adgang til præsteembedet, og loven af 7. juni 2012, som gjorde det muligt for homofile par at blive viet i folkekirken, hviler på samme grundlag: Det er flertallets mening, og ikke længere Bibelen og kirkens bekendelse, der skal råde i folkekirken.”

”Kirkens ja og nej” blev produceret af foreningen ”Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse”, som har haft medlemmer, der har stået bag blandt andet Dansk Bibel Institut, Menighedsfakultetet og Kristeligt Folkeparti.

Hartvig Wagner er stadig frisk som en havørn. Han var præst i Sankt Johannes Kirke i Herning fra 1963-74, hvorefter han blev forstander på Indre Missions Bibelskole og samtidig timelærer på Menighedsfakultetet i Aarhus.

Og så har Wagner været en Israel-farer af Guds nåde. Han har taget mange tusinder billeder af bibelske motiver i Mellemøsten, som ligger frit tilgængeligt på internettet.

I dag er kredsen bag ”Kirkens ja og nej” alle døde, undtagen Hartvig Wagner, og højrefløjen har flyttet sig til Evangelisk Luthersk Netværk, hvor sognepræst Henrik Højlund er en central figur.

Hartvig Wagner deler teologi med svigersønnen, Henrik Højlund. Og Højlund kan sige meget godt om ham.

”Hartvig Wagners hustru døde sidste år. Hun led af Alzheimers, og det var rørende at se, hvordan han passede hende. Selv børnebørnene blev meget bevægede. Han var en kirkens stridsmand i sin tid, men han er ikke en strid personlighed. For det er også et udpræget træk hos ham, at han svært ved at sige noget dårligt om nogen.”

Wagner har tre børn og 15 børnebørn.