Ind i en baggård, op ad nogle trapper og se så her: Et stort kors lyser op for enden af lokalet, hvor en lille flok sidder fordybet i bøn. Nu sætter en kvinde sig til rette ved klaveret, en gruppe hvidklædte mennesker stiller sig op ved siden af hende, og snart bryder menigheden ud i sang:
”Jesus, jeg elsker dig. Jeg var heldig at møde dig!”
Vi befinder os i en af de mange uofficielle, protestantiske huskirker i Kina. Denne hedder ”Chengdus Kristne Kirke for Livets Forår”, og menigheden tæller 50-60 personer. Den slags kirker lever en usikker tilværelse, fordi den ikke er registreret hos myndighederne og er derfor ikke helt lovlig.
Den prædiken, der nu bliver vist på en storskærm, er bestemt heller ikke godkendt. Det er en optagelse af prædikanten Yuan Zhiming, der lever i eksil USA. Hans prædikener er blevet populære blandt kristne i Kina, hvor de bliver udbredt via dvd'er og internettet.
Yuan Zhiming er interessant, fordi han var medforfatter til tv-serien ”Heshang” eller ”Elegi for Floden”, der i 1988 kritiserede kommunistpartiet og Kinas konservative og lukkede kultur. Serien gav inspiration til studenterprotesterne i 1989, og han måtte flygte til USA, hvor han siden blev kristen.
I sin prædiken nævner han selv sin forvandling fra kommunist til kristen. Desuden taler han om, at der findes mange forskellige grene af kristendommen, men at der kun findes én Jesus. Vinduerne står pivåbne, så folk udenfor kan høre alt, hvad der foregår, men gudstjenesten kører uforstyrret videre i to timer.
Bagefter møder vi et medlem af menigheden. Hun hedder You Yi, er 32 år og arbejder som freelance-fotograf med speciale i blandt andet bryllupsbilleder.
Hvorfor valgte du denne kirke?
”En ven introducerede mig til kirken i 2007, så jeg har været kristen i syv år nu. Det er den måde, man normalt bliver optaget i menigheden på. Jeg har selv en veninde med i dag, så hun kan se og opleve, hvordan det foregår. Hun overvejer også at slutte sig til menigheden.”
Hvordan praktiserer du din tro?
”Jeg blev døbt i en flod. Sådan foregik det dengang, og det var meget stemningsfuldt, men i dag bruger vi den træbalje, der står derude, når folk skal døbes.
Jeg når ikke altid at komme til gudstjeneste om søndagen, men så beder jeg for mig selv. Jeg kan bede alle steder, også når jeg går på gaden, eller når jeg har en pause i mit arbejde.”
Hvordan ser andre på din tro?
”I begyndelsen, da jeg lige var blevet kristen, forstod mine forældre ikke mit valg, og de var meget imod det, fordi de mente, at det var en fremmed religion. Men efter at jeg har forklaret dem, hvad det går ud på, er de langsomt begyndt at forstå, at der ikke er noget mærkeligt eller farligt ved at være kristen. Enkelte af mine venner er også kristne “”
Her bliver vi afbrudt af nogle af de andre fra menigheden, der har stået og lyttet med og kommenteret undervejs:
”Vi har problemer med myndighederne. De udspionerer os og dukker ofte op til gudstjenesterne. Vi lever altid med en risiko for at blive lukket. Kirken har allerede én gang været nødt til at flytte til andre lokaler,” fortæller en kvinde.
”Dette er Kina, så alt kan ske, men Jesus vil altid sejre,” tilføjer hun.