Halloween og allehelgen i kirken

Bruges halloween til at pege på Kristus, kan kirken godt være med

Jakob Holm er debatredaktør på Kristeligt Dagblad
Jakob Holm er debatredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Arkivfoto.

”Man bør tænke sig grundigt om, inden man inviterer til halloween i kirken, for man risikerer, at kirken bare bliver en ramme for en verdslig fest eller et gyseligt karneval. Alle gudstjenester skal jo være centreret om Kristus, og det er ynkeligt, hvis kirken skubber sit budskab til side for at deltage i en folkelig fest.”

Sådan siger Jesper Bacher, sognepræst og radio- og tv-anmelder, i Kristeligt Dagblad i dag som svar på spørgsmålet om, hvorvidt kristendom og halloween er forenelige størrelser. Og Bacher formulerer her essensen i det kirkelige dilemma i forhold til den nye tradition, der vokser kraftigt i disse år med inspiration fra den globalt dominerende amerikanske kultur.

Denne nye, folkelige tradition har flere af folkekirkens præster fået sans for, og det udnytter de til at koble kirken på. Det kan være en både folkelig og teologisk klog strategi, hvis kirken vel at mærke kan undgå at gå på kompromis med forkyndelsen af Kristus som denne verdens frelser. Det er i den grad lykkedes med julen, der oprindeligt var en hedensk tradition, som kristendommen har annekteret og overtaget ejerskabet til.

Ifølge folketroen er halloween den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter hærger. Den ukristelige grundtanke bag halloween er så, at de døde denne aften går igen, og at de skal holdes på afstand med larm, ballade og lysende græskarhoveder, der ifølge traditionen kunne tænkes at skræmme ånderne.

Men der er en kobling til kristendommen i selve navnet halloween, der betyder hellige aften - holy eve på engelsk - der så igen henviser til aftenen før allehelgensdag, den gamle kristne helligdag, som markeres den 1. november.

Den teologiske balancekunst her må så være, at ”hekse, genfærd og mørkets magter” skal ses og fortolkes som døden og Djævelen, der som bekendt var de magter, som Kristus ifølge troen og traditionen besejrede med sin opstandelse. Hvis denne kobling lykkes for præsten, kan han eller hun godt bruge halloween i kirkens tjeneste. Det omvendte er så selvfølgelig også tilfældet. Hvis ikke halloween bruges til at pege på Kristus, og det hele ender i gøgl, skal man lade være.

Kristendommens centrale pointe er, at Kristus besejrede døden i opstandelsen. Den trøst, som tidligere generationer havde i deres ballast, er ved at gå helt tabt i vores kultur.

Folk i dag har det derfor meget svært med døden. Sekulariseringen har så at sige fremmedgjort mange i forhold til den. Så hvis kirken med brug af halloween og allehelgen kan få den udvikling vendt, er det virkelig godt. Så vil kirken kunne nå ud til rigtig mange folk og sætte kristne ord på sorgen og smerten og indgyde de efterladte håb og livsmod.