”Så har vi lus igen. Tjek venligst dit barns hår.”
For forældre til børn i skoler og daginstitutioner vil sedler med denne påskrift vække genkendelse. Særligt her i efteråret kribler og krabler det i hovedbunden på mange børn, hvor de små hovedlus ynder at tage bolig og få det til at klø og kradse, indtil det lykkes med enten den ene eller anden metode at få dem udryddet.
Hovedlus er små insekter, der, som ordet antyder, kun lever i menneskets hovedbund, hvor fugtigheden og en temperatur på omkring 30 grader giver dem de perfekte levevilkår. De lever af at suge blod fra hovedbunden, og deres udseende varierer fra gennemsigtig til mørk, alt afhængigt af om de har suget blod eller ej.
Når lus har så dårligt et ry, hænger det formentlig sammen med, at de kan være svære at få bugt med, og at de ”smitter” relativt nemt. Med smitte forstås, at hovedlusene gerne vandrer fra hoved til hoved. Ifølge biolog og luseekspert Kim Søholt Larsen ved man ikke helt præcist, hvorfor de gør det, andet end at det formentlig handler om artens overlevelse.
For at lusene kan ”smitte”, kræver det kontakt mellem to personers hår, så lusen, der ikke kan flyve, kan kravle fra den enes hovedbund til den andens. Og dermed kan en af de stærkeste myter om lus aflives.
”Luftfugtigheden i vores huse er alt for lav til, at lusene kan leve der. Hvis ikke de opholder sig i hovedbunden, dør de simpelthen. Det betyder også, at de ikke kan leve i puder, dyner og på sofaer, og man skal derfor ikke være bange for, at man bliver smittet, hvis man ligger på et tæppe, hvor der har ligget en, der har lus,” siger Kim Søholt Larsen og påpeger, at lus lever lige godt i rent og beskidt hår.
Han mener, at myten om, at lusene kan leve i tøj og andet tekstil, stammer fra dengang, der fandtes kropslus. Disse lus er dog udryddet i Danmark i dag, og i de i-lande, hvor de findes, er det oftest kun hos subsistensløse, man støder på dem. Kim Søholt Larsen har således aldrig i de 25 år, han har arbejdet med lus, set en kropslus i Danmark.
Der er lavet flere undersøgelser af, hvad der har betydning for koncentrationen af hovedlus, og de to parametre, der har vist sig at have størst betydning, er henholdsvis temperaturen og skoleferien.
”En lang, varm sommer, som den vi har haft i år, betyder rigtig mange lus. Og en måneds tid efter skolesommerferien boomer det. Det ser ud, som om forældre holder fri fra lusene i sommerferien, og så har børnene rigtig mange lus, når de vender tilbage til legekammeraterne i skolen, hvor de så spreder sig til mange flere,” forklarer Kim Søholt Larsen.
Han forudser, at antallet af børn med lus er faldende, nu hvor vi er kommet ind i november.
Hovedlus kan ramme alle, men særligt børn i alderen 3-10 år er udsat, fordi de ofte har fysisk kontakt, når de leger. Det samme gælder på efterskoler, hvor de unge lever tæt sammen.
Ifølge Kim Søholt Larsen er mennesker, der bor i byen, også oftere ramt af lus, end de, der bor på landet. Det skyldes, at folk i tyndt befolkede områder har færre kontakter med andre, og det er således færre mennesker, der skal gøre noget aktivt for at komme af med lusene. Helt udryddet, som kropslusene er det, bliver hovedlusene dog næppe:
”Der er altid nogle, som ikke får behandlet deres børn, og så vil lusene altid være der. Desuden spredes de jo også meget let,” siger Kim Søholt Larsen.
Der findes tre former for behandling, der kan gøre livet surt for lusene og slå dem ihjel. Det fortæller Lotte Fonnesbæk, der er farmaceut på Køge Boholte Apotek.
Man kan dels bruge den mekaniske metode med tættekam og balsam, hvor man kæmmer håret hver anden dag i 14 dage - en metode, der kræver godt med tålmodighed, men som til gengæld er billig.
Man kan også bruge nogle skrappe medicinske midler, der indeholder en gift, som lusene dør af. Disse midler sælges dog ikke længere på apoteket, og problemet med dem er, at lusene bliver resistente over for dem på sigt.
Den sidste måde, hvorpå man kan vinde kampen over lusene, er at bruge nogle af de produkter, der sælges på apoteket. De indeholder silikone, som - når det kommer i håret - lægger sig som en hinde om lusene og deres æg, så de kvæles.
Ifølge Lotte Fonnesbæk er det lige så effektivt at bruge kæmmemetoden, som det er at bruge et af apotekernes produkter. Vigtigt er det blot, at man ikke bare kæmmer en enkelt gang, og at man har den rigtige kam.
”Første gang, man kæmmer, fanger man alle de lus, der er i stand til at lægge æg, næste kæmning fanger man lusene fra de æg, der ikke var klækket sidst og så videre. Man skal også huske at bruge den rigtige kam til at kæmme med - en, der er tilstrækkelig stiv og har så lille en afstand mellem tænderne, at man kan fange alle lusene,” siger Lotte Fonnesbæk.
Det er særligt efter efterårsferien, når børnene kommer tilbage til skoler og institutioner, at man på apotekerne kan mærke luseepidemien, for så sælges der ekstra mange lusemidler. Lotte Fonnesbæk har dog et godt råd til, hvordan luseepidemien i de enkelte klasser og børnehaver kan begrænses.
”Et godt samarbejde med forældrene er utrolig vigtigt, og hvis alle tjekkede deres børn for lus og kæmmede børnene hver lørdag, så ville ingen møde op med kløende hår og lus mandag morgen,” siger hun.
