Formand for udvalget om en ny styrelsesordning for folkekirken, den tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, er skuffet over, at udvalgets forslag til styrelsesordning ser ud til at lide en krank skæbne.
Men han har ikke opgivet at få en ny og mere demokratisk styring af folkekirkens fælles økonomi. I dag er det alene kirkeministeren, som ifølge lovgivningen bestemmer over den milliard kroner, som den landsdækkekende kirkeskat udgør, og som ender i folkekirkens fælles pengekasse, Fællesfonden. En budgetfølgegruppe har dog mulighed for at rådgive ministeren.
”Jeg håber, at regeringen vil finde et alternativt flertal, for der består jo en række væsentlige problemer, som oplægget til styrelsesordningen vil kunne løse,” sagde Hans Gammeltoft-Hansen, da han sent i mandags deltog i et arrangement hos Selskab for Kirkeret.
Det Konservative Folkeparti trak sig sammen med Venstre fra forhandlingerne om en reform af folkekirkens styring i sidste uge. Kirkeminister Marianne Jelved (R) har givet udtryk for, at hun nu vil overveje en anden måde at demokratisere folkekirkens økonomi på. Mette Bock, Liberal Alliance, forventer ikke, at der sker mere i kirkestyrelsesordningen før efter et folketingsvalg, som senest skal afholdes i september 2015.
”Men man kan - måske - forvente, at Venstre selv vil genoplive nogle af forslagene i styrelsesordningen. Jeg havde vurderet, at den nuværende regering ville forsøge sig med et alternativt flertal, for der har aldrig været så bred enighed før om, at der skal ske noget i folkekirken,” siger hun.
Der er mange ikke-lovfæstede elementer i den danske folkekirke for eksempel styringen af økonomien, der fungerer som en slags sædvaneret.
Forvaltningsekspert og ph.d. Pernille Boye Koch, Roskilde Universitet, mener, at folkekirken bør have et egentligt retsgrundlag.
”Det gælder også budgetfølgegruppen, der heller ikke er lovgivning omkring.”
Med hensyn til lovgivning om bispekollegiet siger biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, at biskopperne er indbyrdes uenige om en lovfæstelse.
”Vi har faktisk ikke haft lejlighed til at drøfte den nye situation - som jo bare er den sædvanlige situation. Med hensyn til lovfæstelse af bispekollegiet ville det ikke have været andet, end praksis er i dag,” siger han.
Kirkehistoriker Kurt E. Larsen mener, at problemet i folkekirken blandt andet er, at det oftest er kirkeministeren, der har kompetencen.
”Og det er et kirkeligt problem, at det ikke er kirken selv, der ordner problemerne.”