Gudstjeneste- nu uden Gud

DR 3 viste programrækken "Inside Man"

Den amerikanske filminstruktør Morgan Spurlock prøver at indgå i forskellige sammenhænge og få nyt indblik. I denne uge handlede det om religion i dagens USA.
Den amerikanske filminstruktør Morgan Spurlock prøver at indgå i forskellige sammenhænge og få nyt indblik. I denne uge handlede det om religion i dagens USA.

KLASSISKE TEKSTER bliver aldrig forældede. Det gælder også Martin Luthers Store Katekismus, hvor reformatoren skriver: ”En Gud, kaldes det, hvoraf man venter sig alt godt, og hvortil man tager sin tilflugt i al nød” og videre ”der har aldrig været et folk så ryggesløst, at det ikke har indrettet sig og holdt en gudstjeneste.

Men hver har til sin særlige gud opkastet det, hvoraf han ventede sig noget godt, hjælp og trøst”. Således er alle mennesker religiøse. Alle har noget, som de i særlig grad stoler på og forlader sig på, som de trøster sig med og bygger på. Mennesker har brug for mening, håb og fællesskab.

Det blev kun bekræftet ved at se et afsnit af programrækken ”Inside Man”, på DR3, hvor den amerikanske filminstruktør Morgan Spurlock prøver at indgå i forskellige sammenhænge og dermed få nyt indblik.

I denne uge handlede det om religion. Rammen var, som Morgan Spurlock sagde det ,”spændet i bibelbæltet”. Byen Nashville i den amerikanske delstat Tennessee med en kirke på hvert et gadehjørne og religioner i alle afskygninger.

Morgan Spurlock beskrev sig selv som agnostiker, der trods sin skepsis savnede fælleskabet fra barndommens kirkegang og menighedsliv. Det viste sig imidlertid, at Nashvilles religiøse overflødighedshorn bød på en menighed netop til folk som Morgan Spurlock.

Den gudløse søndagsforsamling, som blev beskrevet som ”det bedste fra kirken, men uden religion og med popmusik”. Man holdt gudløse gudstjenester med dans og fængende musik, hvor man hyldede livet og hinanden. Jeg kunne ikke lade med at tænke på koffeinfri kaffe og kødløse pølser, men det er der jo også nogle, som kan lide.

Morgan Spurlock blev opfordret til at prædike i den gudløse menighed/være vært ved søndagstjenesten og for at udfylde den rolle, gik han i praktik hos nogle mere traditionelt religiøse.

Han besøgte en sort baptistmenighed, en konservativ megakirke, et par mormonske missionærer og en kvindelig muslim, som angiveligt havde oplevet islamfobiens voldsomme vækst. Man noterede sig dog, at hun med held benyttede sig af de politiske frihedsrettigheder, som kristne i mange muslimske lande kun kan drømme om.

Morgan Spurlock lyttede med interesse til de forskellige troende, men måtte tage høfligt afstand fra præsten i megakirken, som forholdt sig kritisk til homoseksualitet og troede på den dobbelte udgang.

Det fik Morgen Spurlock til at spørge: ”Hvad med Gandhi?” Man forstod, at Gandhi umuligt kunne gå fortabt, hindu eller ej, men præsten talte mere om nåde end fortjeneste.

Den gudløse, humanistiske menighed følte sig ofte misforstået og aparte i de religiøse omgivelser. De ikke-troende troende mødtes derfor i mindre kredse til gensidig opbyggelse og styrkelse i gudsløsheden. Det mindede unægtelig om samtalemøder blandt vakte kristne.

”Inside Man” sluttede med Morgan Spurlocks prædiken, som fremhævede hjemmets værdier. En munter moralprædiken. Hvad andet kan man holde, hvor mennesker fejrer sig selv frem for Guds nåde?

Jesper Bacher er sognepræst