JULEN ER OVER OS IGEN. For nogle er den primært en religiøs fest, men for de fleste er den en fejring af os selv, familien, traditionerne og en kultur med rødder langt tilbage før indførelsen af kristendommen. Det ser vi allerede af navnet.
”Jul” kommer af det oldnordiske ”Jól”, og de fleste af vores traditioner har meget lidt med kristendommen at gøre. Ja, faktisk har præster i århundreder talt mod vores udskejelser og løsslupne leben i denne juletid. For dem har den danske jul altid være for meget fest og for lidt bøn. For meget nisser og for lidt Jesus. For meget forbrug og for lidt til kirken.
Præsternes dundertale mod vores måde at fejre jul på har også fundet opbakning hos en venstrefløj, der tynget af ubegrundet, vestlig, dårlig samvittighed har tilsluttet sig koret af præster, som fordømmer vores overdådige forbrugsfest og materialisme. På trods af dette vil vi også i år bruge milliarder af kroner på mad og drikke og ikke mindst gaver - masser af gaver.
Og det er et ubetinget gode. For heri ligger den største og fineste næstekærlighed, man kan udvise - ikke i intentionen, men i konsekvensen. Vil du hjælpe de hårdt trængte på Jorden, så få fyret pengene fra din bankkonto af på gaverne i år.
DESVÆRRE FORSØGER venstreorienterede forbrugerorganisationer at bilde os ind, at vi med vores forbrugsræs skader omverdenen socialt, miljømæssigt og økonomisk. Tåbelighederne topper med den årlige ”køb ingenting-dag”, som i år faldt på den 29. november.
Vores forbrug sker ikke på bekostning af de fattige, men har derimod haft afgørende betydning for, at mange hundrede millioner af mennesker verden over har overvundet absolut fattigdom, og den globale middelklasse forventes at vokse med tre milliarder mennesker de kommende årtier.
Det er hverken udviklingsbistand, FN-programmer, fællesbøn, alverdens u-landsorganisationer, verdslige som religiøse, som har drevet denne historisk set uhørte velstandsfremgang og fattigdomsreduktion, som vi har set gennem de seneste årtier.
Den er primært drevet af globaliseringen, markedskræfterne og kapitalismen. Den teknologiske udvikling, som kapitalismen har fordret, har gjort det muligt at sprede og implementere innovativ teknologi verden over og skabe et globalt handelsmarked.
Hver gang du køber de nye Nike-sko, ny pc eller Mac eller køber noget splinternyt legetøj til familiens børn, så hjælper du også nogle af verdens fattige. Dit forbrug gør, at der er brug for deres lønnede arbejdskraft.
Du skal ikke skamme dig over, at dine sko er produceret af billig arbejdskraft i fattige lande. Du skal blot glæde dig over, at du har fået et par forhåbentlig gode sko til en god pris. For nok er lønningerne lave i mange lande, og nok er levestandarden det ligeså. Men alternativet er værre. Uden vores efterspørgsel efter sko, tøj, telefoner, computere og så videre ville efterspørgslen efter arbejdskraft være lavere i de pågældende lande, og dermed også lønningerne.
SÅ DERFOR SKAL DU IKKE have dårlig samvittighed, når du køber nyt tøj eller skifter din mobiltelefon ud, selvom den virker endnu, men bare gerne vil have en ny, som kan noget mere. Dit forbrug sker ikke på bekostning af andres velstand. Tværtom er det forudsætningen for, at fattige mennesker går fra at overleve fra dag til dag og til at kunne planlægge en fremtid for sig selv og deres børn.
Jovist har vi fortsat alt for mange fattige mennesker i denne verden, og vi kan og bør gøre noget for at reducere den globale fattigdom yderligere. Vi kunne jo for eksempel afskaffe de handelshindringer, som vi fortsat har, ikke mindst på landbrugsområdet.
Der er der intet alternativ til de frie markedskræfter, hvis man altså ønsker det bedste for både sin egen befolkning og resten af jordens indbyggere.
Derfor skal vi ikke lytte til de hellige, det være sig de religiøse eller de politisk frelste. Har du råd, skal du derimod blot give den gas og købe ind med god samvittighed. Dit forbrug er afgørende for at øge andres velstand.
Og møder du på din vej gennem julehandlen ivrige sælgere af frelse via donationer og medlemskab af denne og hin godgørende og idealistiske organisation, så hast blot videre og lad dig ikke opholde.
Du er på en vigtig mission, for du er ude for at glæde dig og dine. Det fine ved markedet er nemlig, at du hermed mere end noget andet er med til at bekæmpe fattigdom og sikre fred i verden. Og det er vist helt i den højtids ånd.
Niels Westy er cand.polit. og folketingskandidat for Liberal Alliance. Alex Vanopslagh er landsformand for Liberal Alliances Ungdom