År 2014 synger på sidste vers, og det er tid til at se tilbage på året, der er gået.
I denne uge har Kristeligt Dagblad bragt et overblik over de ti mest betydningsfulde sager i dansk kirke- og trosliv i 2014, og nu vendes blikket mod den store verden.
For hvilke kirke- og kristendomsrelaterede begivenheder har været særligt bemærkelsesværdige og betydningsfulde uden for Danmarks grænser?
Kristeligt Dagblad giver her et bud på fem af de historier, som har fyldt medierne og præget verden, og som bestemt er værd at huske.
Forfølgelse af kristne blev intensiveret med kalifatet
For et halvt år siden, den 29. juni, udråbte den islamiske terrorgruppe Islamisk Stat sit eget kalifat. Islamisk Stat havde som mål at lave en shariastat, der skulle dække hele den muslimske verden, og derfor etablerede man nu kalifatet i Irak og Syrien.
Kalifatet kom i kølvandet på flere års kampe i de to lande, hvor kristne er blevet forfulgt. Men med kalifatet er forfølgelsen af de kristne blevet intensiveret, og det afgørende slag mod Iraks kristne kom, da Islamisk Stat i juni overtog den irakiske by Mosul. Her har der boet kristne siden det andet århundrede, og byen har været centrum for Iraks kristne frem til i dag. Nu findes der ikke længere kristne i byen - de er alle sammen flygtet.
Det anslås, at hundredetusindvis af kristne i Irak og Syrien er på flugt.
Se, hvordan de kristne lever her, og læs mere om deres håb for fremtiden her.
Paven gav den katolske kirke et nyt image
I det forgangne år er der særligt én person, som har været vanskelig at komme uden om. Det er den katolske pave Frans, som har markeret sig på flere forskellige områder, og derfor er han at finde flere steder i dette tilbageblik.
I et helt årti har den katolske kirke kæmpet med pædofilisager i kirken - og seksualmoral har været debatteret igen og igen. Det image har pave Frans ifølge iagttagere gjort op med ved at sætte fokus på de sociale forhold i den katolske kirke.
Han har blandt andet rettet blikket mod familieforhold som ægteskab og skilsmisse og holdt en synode for at ændre den katolske kirkes syn på de aspekter af familielivet. Derudover har han ved en stor bryllupsmesse viet 20 såkaldt syndige par - par, som havde været gift tidligere, eller som havde børn uden for ægteskab.
Storbritannien fik sin første kvindelige biskop
Det er ingen nyhed i Danmark, at kvinder kan blive biskop. Det er det til gengæld i England. Her blev landets allerførste kvindelige biskop udpeget i december 2014. Således skal 48-årige Libby Lane være biskop i Stockport i det nordlige England.
Det var efter en synode i juni fuld af ophedet debat, at Church of England gjorde det muligt for kvinder at blive biskop. Konservative røster i kirken har i mange år holdt igen, når det kom til spørgsmålet, men nu er der altså nye toner i den engelske kirke. Siden 1994 har der været kvindelige præster i England.
Pave Frans blandede sig i verden uden for kirken
2014 blev året, hvor pave Frans for alvor bed sig fast i den offentlige debat ved at tale om emner, som ikke kun ligger inden for den katolske kirke.
I november besøgte pave Frans Europa-Parlamentet i Strasbourg og gav der politikerne en opsang. Det gennemgående budskab i pavens tale var, at de europæiske beslutningstagere skal huske på at sætte mennesket og ikke økonomien i centrum for EU-projektet.
2014 har paven også brugt på mægling mellem to parter, der længe har haft et anspændt forhold, nemlig USA og Cuba. De to lande meddelte i december, at de nu ønsker et fornyet og varmere forhold, og at paven har spillet en stor rolle i deres forhandlinger. Paven har angiveligt sendt breve til både USA's præsident, Barack Obama, og Cubas præsident, Raul Castro, for at mildne relationen mellem dem - og det har givet pote. En sådan aktivistisk linje sås ikke hos pave Frans' forgænger, Benedikt XVI, som var mere optaget af teologiske spørgsmål.
Forsoning mellem den russisk ortodokse kirke og den katolske kirke
I december 2014 mødtes den katolske kirkes overhoved, pave Frans, og den russiske patriark, Bartolomæus, i Tyrkiet. Her underskrev de to en erklæring om et fælles engagement i at forene den kristne verden og en opfordring til verdens ledere om at arbejde for fred.
De to overhoveder holdt ved en gudstjeneste i den ortodokse kirke i Istanbul taler til hinanden. Blandt andet sagde paven, at der er særligt brug for forsoning mellem ortodokse og katolikker i en tid med krig i Mellemøsten og intensiveret fanatisme. Han spurgte endvidere retorisk:
“Hvordan kan vi med troværdighed forkynde Kristi budskab om fred, hvis der fortsætter med at være rivalisering og uenighed mellem os?”
Læs mere om mødet mellem de to her.