Dansk katolicisme mister flagskib

Med salget af Skt. Joseph Søstrenes hovedsæde mister den katolske kirke i Danmark en af sine sidste synlige institutioner. Det er ikke muligt at rekruttere nye nonner

Sankt Joseph Søstrene nedlægger deres højborg på Østerbro og sælger plejehjem, kirke osv. til kommunen.
Sankt Joseph Søstrene nedlægger deres højborg på Østerbro og sælger plejehjem, kirke osv. til kommunen.

En æra er ved at være forbi. De første katolske nonner og søstre kom til Danmark i 1850'erne. I løbet af det 19. og 20. århundrede satte de deres markante præg på det danske samfund med etableringen af hospitaler, skoler og plejehjem.

Men når Skt. Joseph Søstrene nu også sælger sit hovedsæde på Østerbro i København, har de katolske ordner i Danmark mistet deres sidste større bastion.

Faldet i antallet af nonner og søstre taler sit tydelige sprog: Fra 701 søstre i 1965 til 160 i 2012. Det seneste tal for 2014 viser, at antallet af søstre nu er helt nede på 105. Tilbagegangen for de katolske ordener er en svækkelse af den katolske kirkes organisation herhjemme, mener iagttager af katolske forhold Andreas Rude.

”De katolske søsterordener har været en enorm menneskelig og økonomisk ressource for den katolske kirke i Danmark, og den generelle tilbagegang for ordenerne, som salget af Skt. Joseph Søstrenes hovedsæde er udtryk for, betyder, at katolicismen mister nogle af sine mest markante flagskibe i det danske samfund,” siger Andreas Rude.

Han peger på, at det er ikke mindst velfærdsstatens gradvise overtagelse af blandt andet hospitals-driften, som har fjernet en afgørende platform for de katolske søsterordener. Samtidig har søstrene ikke i tilstrækkelig grad formået at nå bredt ud med alternative tilbud, påpeger han.

”I Norge har man stor succes med retrætetilbud og åndelig vejledning, men de katolske ordener i Danmark har ikke været lige så gode til at omstille sig. Det skyldes formentlig manglende ressourcer blandt de få og aldrende danske søstre, men det er en skam, for der er helt sikkert et kæmpemæssigt potentiale for spirituelle tilbud i stil med de norske,” siger Andreas Rude.

Hos Skt. Joseph Søstrene erkender provincialpriorinde Sr. Marianne Bode, at søstrenes tid i Danmark nu nærmer sig sin afslutning.

”Det er naturligvis trist, men vi må konstatere, at vi er ramt af en generel udvikling i den vestlige verden. Mit store håb er, at Skt. Joseph Søstrene lever videre både i kraft af de skoler og institutioner, som bærer vores navn, og i danskernes erindring om vores virke gennem generationer,” siger Marianne Bode.

Hun fortæller, at ordenssamfundet har forsøgt at rekruttere nye søstre fra både asiatiske og andre europæiske lande. Men det har vist sig at være meget vanskeligt for folk fra andre kulturer at etablere sig i et lille og homogent samfund som det danske, fortæller hun.

”Søstre, som kommer fra mere hierarkisk organiserede lande præget af mere kæft, trit og retning, har det svært med det frie, men også ansvarskrævende liv i Danmark,” siger Marianne Bode.

Tal fra Catholic World Report viser, at mens antallet af nonner og søstre falder i USA og Europa, stiger det i Asien, Afrika og dele af Latinamerika. Og hvor det i Vesten især er de aktive, udadvendte ordener som Skt. Joseph Søstrene, der har svært ved at rekruttere nye søstre, oplever de mere traditionelle, såkaldt kontemplative ordener, som lægger mere vægt på bøn og tilbagetrukket klosterliv, derimod en stigning visse steder i Europa, fortæller Andreas Rude.

Den tendens er dog ikke slået igennem herhjemme, fortæller formand for Katolsk Søsterforbund Sr. Laurentia Klaumann, som påpeger, at det har haft stor betydning for den manglende tilgang til de katolske søsterordener, at antallet af børn i katolske familier er faldet.

Hun mener ikke, at de katolske ordener skal presse på for at få folk til at vælge tilværelsen som nonne eller søster.

”Det gudviede liv som søster og nonne er et kald for den enkelte. Vi må vente på, at mennesker selv føler sig kaldet, men historien har også vist, at den slags sker i bølger. Vi ved også, hvor meget blot en enkelt person som for eksempel Moder Teresa kan betyde, så det kan sagtens vende engang i fremtiden,” siger Laurentia Klaumann.