Medier: Japan bør ikke ændre sin pacifistiske kurs i kampen mod terror

Inspireret af slagordene ”Je Suis Charlie” efter terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo demonstrerede japanere i går for løsladelsen af det japanske IS-gidsel Kenji Goto.
Inspireret af slagordene ”Je Suis Charlie” efter terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo demonstrerede japanere i går for løsladelsen af det japanske IS-gidsel Kenji Goto. Foto: AFP Photo / Kazuhiro Nogi.

Dramaet omkring de japanske gidsler hos terrorbevægelsen Islamisk Stat har sendt Japan ud i den værste udenrigspolitiske krise i mange år. Den ramler ind i en aktuel debat om, hvorvidt det pacifistiske land skal påtage sig en større sikkerhedspolitisk rolle i verden.

Den japanske regeringsleder, Shinzo Abe, har længe presset på for at øge beføjelserne til militæret, så det kan deltage i aktioner uden for landets grænser. Hidtil har Japan kun bidraget humanitært og økonomisk til kampen mod terror, men spørgsmålet er, om det vil ændre sig nu?

Weekendens video af det japanske gidsel journalisten Kenji Goto med et billede af sin halshuggede landsmand Haruna Yukawa bragte følelserne frem. Dagbladet Japan Times kaldte henrettelsen for ”en utilgivelig handling”, mens avisen Asahi Shimbun brugte endnu stærkere ord:

”Handlingen kan kun betegnes som ondskab (“) Intet er endnu kendt med sikkerhed om Yukawas død, men vi kan ikke tilbageholde en bølge af vrede dybt nede i vore hjerter,” skrev avisen i en leder.

Aviserne har støttet Shinzo Abes kurs med ikke at give efter for Islamisk Stats oprindelige krav om en løsesum. Den var på det samme beløb, som Abe under sin rundrejse i Mellemøsten havde lovet i humanitær bistand. Siden blev kravet ændret til, at en kvindelig islamist skulle frigives fra jordansk fængsel. Et krav, som Jordan gik med til i går, men det var i aftes uklart, hvad det betyder for det japanske gidsels skæbne.

På grund af sin pacifistiske forfatning deltager Japan ikke militært i den amerikansk-ledede koalition, der bomber Islamisk Stat i Syrien og Irak. Alligevel beskylder Islamisk Stat Japan for at deltage i ”korstoget”, hvilket Asahi Shimbun afviser:

”De 200 millioner dollars i bistand, som Abe lovede at bidrage med, repræsenterer ikke andet end støtte til dem, der er flygtet til de omkringliggende lande. Det vidner om Japans samarbejde med folk i området, baseret på den pacifisme, som landet har udviklet i efterkrigstiden.”

Også Japan Times peger på den pacifistiske politik og mener, at selvom japanere nu er truet af islamisterne, bør Japan ikke ændre strategi:

”Humanitær og økonomisk bistand til at hjælpe med at udrydde fattigdom og forbedre sundheds- og uddannelsessystemer bidrager til at forbedre samfundsmæssige forhold, der ellers kan føre til militant ekstremisme. Japan kan og bør fortsætte med at bidrage til bekæmpelsen af terrorisme på den måde.”

Men ifølge Asahi Shimbun undersøger den japanske regering nu, om japanske styrker i fremtiden skal kunne sættes ind for at befri gidsler på fremmed jord. En udvikling, som nabolandene er skeptiske overfor.

I Kina har man fokuseret mindre på gidslerne end på, hvad sagen vil betyde for Japans opførsel i Østasien. Man mistænker Shinzo Abe for at ville genmilitarisere Japan for at inddæmme Kina, og avisen Global Times advarer om, at gidseldramaet giver Abe en undskyldning for at ophæve forbuddet mod brug af militær magt uden for landets grænser:

”Der vil være færre forhindringer nu, hvis han beslutter sig for at samarbejde med den amerikanske militære indsats og styrke Japans militære aktiviteter i Mellemøsten og i Østasien,” skriver avisen.

”Nogle hævder, at Abe er mere bekymret for at fremme højreorienteret politik end at redde gidslerne,” tilføjer Global Times og konkluderer, at han med sin støtte til USA selv er ude om miseren:

”Japan burde være et land uden fjender. Imidlertid er landet plaget af et frygteligt rod i sin nationale strategi og ser fejlagtigt Kina som en imaginær fjende“ Drabet på det japanske gidsel er mere eller mindre den pris, Japan har betalt for sin støtte til Washington.”