Ny lov skaber internationale skoler uden om folkeskolen

Hidtil har man kunnet sætte lighedstegn mellem kommunal skole og folkeskole, men nu opstår der internationale kommunale ikke-folkeskoler. Dansk Folkeparti er modstander af skolerne og mener, at de er en omgåelse af forliget

I kommunalt regi kan der måske fra august oprettes internationale skoler, som ikke er omfattet af folkeskoleloven. Arkivfoto.
I kommunalt regi kan der måske fra august oprettes internationale skoler, som ikke er omfattet af folkeskoleloven. Arkivfoto. Foto: Steffen Ortmann.

Folketinget førstebehandler på torsdag en ny lov, som har bred politisk opbakning, og som med effekt allerede fra august i år giver kommunerne mulighed for at oprette en helt ny type skole - en international, kommunal skole, som ikke er omfattet af folkeskoleloven.

Hensigten er, at kommunerne bedre skal kunne tiltrække midlertidig, international arbejdskraft ved, at de ansattes børn kan få deres børn i skoler, hvor undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.

Et af partierne bag folkeskoleforliget i 2013, Dansk Folkeparti, er imidlertid stærkt utilfreds med den nye lov, idet partiet ved den lejlighed blokerede for internationale skoler i folkeskole-regi.”Vi synes ikke, det er nogen god idé, og vi opfatter det som en omgåelse af forliget fra dengang, hvor vi netop modsatte os idéen om internationale grundskoler. Nu fremsætter de så en ny lov som indeholder det samme, bare uden for folkeskolen,” siger Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.

”Der er i forvejen mulighed for, at der kan oprettes internationale skoler som frie grundskoler, og det går vi ind for, men vi kan ikke forstå, hvorfor der skal bruges offentlige midler på at tilfredsstille en lille elite ved at give deres børn gratis sprogundervisning,” siger Alex Ahrendtsen, som frygter at de nye skoler også vil være attraktive for bestemte grupper af danske familier og vil øge opdelingen i A- og B-skoler.

At den nye lov er et nybrud i dansk skolehistorie er hævet over enhver tvivl. Hidtil har man kunnet sætte lighedstegn mellem ordene kommunal skole og folkeskole. Men nu opstår altså en hybrid, som hører under kommunen og ikke har forældrebetaling, men hvis rammer svarer til de principper, som præger lov om frie grundskoler: Undervisningen kan tilrettelægges forholdsvis frit, blot den står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det ligger dog indbygget i den nye lov, at der i faget dansk skal undervises på dansk.

”Vi mener det er vigtigt at give kommunerne, ikke mindst ude på landet, et råderum til at skabe de skoler, som der er brug for i forhold til at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft og dermed blive konkurrencedygtige,” siger Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører Annette Lind og tilføjer:

”Det er korrekt, at alle andre end DF ved den lejlighed gerne ville skrive internationalisering ind som overordnet mål for folkeskolen, men at vi tog det ud for at komme DF i møde. Men det skal ikke forhindre os i at lave en helt ny lov om fritstående skoler, som netop ikke er underlagt folkeskoleloven.”

Til frygten for A- og B-skoler siger hun i øvrigt, at de nye skoler fortrinsvis skal være for udlændinge, og at børn fra danske familier kun kommer på tale som elever i det omfang, der er ledige pladser, som skal fyldes op.

Heller ikke Venstres folkeskoleordfører, Louise Schack Elholm, mener, at man kan kalde det en omgåelse af eller et brud på forliget, at regeringen nu vil oprette en ny skoletype til at dække det behov, man ikke kunne komme igennem med i folkeskoleloven.

”Det er kommunale grundskoler, men det er ikke folkeskoler. Det er rigtigt, at det ikke er set før på grundskoleområdet, men det svarer til, at vi har internationale gymnasier, som er offentlige,” siger hun.

Alex Ahrendtsen er klar over, at slaget om den nye lov er tabt:

”Vi er da skuffede over de andre borgerlige partiers holdning, men vi må bare konstatere, at der i Folketinget er mange internationale partier, der spænder fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti, men kun ét nationalt parti, nemlig os.”