Som det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag har to iranske kulturorganisationer nu udskrevet en karikaturkonkurrence om holocaust. Ifølge avisen Tehran Times vil den bedste satiretegning om at benægte det jødiske folkemord bliver belønnet med knap 80.000 kroner. Konkurrencen kommer i protest mod det franske satiremagasin Charlie Hebdos nylige tegninger af den muslimske profet Muhammed.
Begrundelsen for konkurrencen er med arrangørernes egne ord ”at udstille Vestens hykleri og dobbeltmoral i forbindelse med ytringsfrihed”. Den slags kan man åbenbart godt tillade sig i Iran, måske blandt andet fordi man fra officielt hold godt ved, at ingen iranske ambassader i Vesten vil blive sat i brand på grund af nogle banale tegninger.
Men sammenligningen mellem holocaust og satiretegninger halter, for nu at sige det mildt. Som direktøren for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, siger i avisen i dag, er ”Bud-skabet med Muhammed-tegningerne, at muslimer skal indgå på samme vilkår som alle andre i et demokratisk samfund. Hvis man mener, at den pointe er lige så sårende som at gøre grin med, at seks millioner jøder blev tilintetgjort på den mest brutale vis i Europas nære fortid, siger det noget om ens eget moralske kompas.”
Jacob Mchangama har fat i en vigtig pointe, nemlig den, at ”muslimer skal indgå på samme vilkår som alle andre i et demokratisk samfund”. Det gør langt de fleste muslimer, der er bosat i den vestlige verden, men i verdenssamfundet forholder det sig noget anderledes.
Siden afslutningen på den kolde krig har der været flere konfrontationer mellem Vesten og den muslimske verden, fra Salman Rushdie til den nuværende ballade over det franske satiremagasin Charlie Hebdo, hvor essensen i alle stridighederne har været en muslimsk sårethed og fordømmelse af det ”blasfemiske” Vesten, som ikke respekterer islam eller den muslimske profet.
Hvis den muslimske verden er så følsom på det religiøse område, kan det undre, at anti-semitisme er et ofte gentaget tema i karikaturtegninger i mellemøstlige aviser, og man kan undre sig over, at man nu i Iran ligefrem udskriver en satirekonkurrence om holocaust. Jødiske følelser kan åbenbart ikke krænkes eller hvordan?
Gensidigheden i den store globale religionsdialog mangler fra muslimsk side. De muslimske landes idé om, at man i FN-regi kan forbyde og straffe kritik af religion, viser med al tydelighed, at der er lang vej hjem. Dialog er godt, men den skal være ærlig og gensidig. I en fri verden kan man ikke forbyde kritik af religion eller satire. Derfor skal iranerne selvfølgelig have lov at tegne - selvom respekten for jødedommen her glimrer ved sit fravær.
holm