Filmen ”Rainman” fra 1988 med skuespilleren Dustin Hoffman i hovedrollen som den autistiske Raymond har betydet, at mange har fået en idé om, hvad det vil sige at leve med en autisme-diagnose. Sociale vanskeligheder, problemer med kommunikation og en udtalt interesse for ting af særlig karakter er nogle af kendetegnene.
Siger man derimod Aspergers syndrom vil de fleste formentlig have noget sværere ved at beskrive, hvad præcis denne diagnose indebærer. ”En mild form for autisme” eller ”en slags velfungerende autister” vil typisk være de opfattelser, som folk uden kendskab til syndromet har. Det fortæller chefpsykolog på Center for Autisme Lennart Pedersen. Og ifølge ham er det ikke helt uproblematisk, at den gængse opfattelse af Aspergers syndrom er sådan.
”Det har fået en klang i offentligheden af, at man med aspergers ikke er så hårdt ramt. Men det er altså ikke korrekt, og det har betydet, at mennesker med syndromet ofte er blevet mødt med nogle forventninger, som de slet ikke kan leve op til. Hvis man får diagnosen Aspergers syndrom, skyldes det, at man har en normal begavelse, hvorimod mennesker med en autisme-diagnose oftest er udviklingshæmmede og invaliderede på anden vis. Men selvom man ikke er udviklingshæmmet med en asperger-diagnose, kan man sagtens være lige så præget af autisme som dem, der har en egentlig autisme-diagnose,” siger han.
I sammenlignende undersøgelser kan man se, at det ikke er mærkbart lettere at leve med en asperger-diagnose end med en autisme-diagnose. Man har naturligvis nogle fortrin, fordi man har en intakt begavelse, som nogle ganske få kan få glæde af i erhvervslivet, ligesom man bedre kan stifte familie og klare sig selv. Men for størstedelen af dem, der diagnosticeres med Aspergers syndrom som børn, gælder det, at de i deres voksenliv klarer sig lige så dårligt som dem, der i sin tid fik en autisme-diagnose.
I USA afskaffede man i 2014 asperger-diagnosen og lagde den ind under autisme-diagnosen, sådan at alle, der tidligere blev diagnosticeret med asperger, i stedet i dag får en diagnose, der hører under kategorien ”autismespektrum”. Herudfra vil man så blive udredt i forhold til, hvor mange autistiske symptomer man har, og hvorvidt man er udviklingshæmmet.
Herhjemme bruges asperger-diagnosen dog stadig. Det skyldes, at man i Danmark følger Verdenssundhedsorganisationens såkaldte ICD-10 diagnosesystem. Men Lennart Pedersen regner med, at der på sigt vil ske det samme med diagnosen som i USA og forudser, at den forsvinder i Danmark i løbet af år 2017. Det ser han først og fremmest som noget positivt.
”Jeg tror faktisk, at de her mennesker vil få det lettere ved, at de får en autisme-diagnose frem for en asperger-diagnose. Det gælder særligt dem med mange autismesymptomer. For dem er det nuværende system ikke nogen fordel, fordi omgivelserne ofte har forventet, at de kunne meget mere. De har i virkeligheden været hårdere ramt end dem med en autisme-diagnose,” siger han og fortsætter:
”Så vil der selvfølgelig også være dem, som ikke har ret mange symptomer, og som er godt begavede. De vil måske nok foretrække en asperger-diagnose frem for eksempelvis en diagnose som 'infantil autisme'.”
Aage Sinkbæk er formand for Aspergerforeningen og fik selv som voksen for godt 15 år siden diagnosen asperger. Han er ikke så nervøs for det faktum, at asperger-diagnosen forsvinder, selvom det betyder, at folk som ham selv fremtidigt vil få hæftet en autisme-diagnose på sig i stedet.
”Der er faldet ro over vores medlemmer. For 10-12 år siden kunne en del blive hysteriske, når man sagde, at asperger også var autisme. Men i dag ved de godt, hvordan det hænger sammen, og der tales, synes jeg, heller ikke mere så hårdt om autister i dag, som der gjorde, da jeg i sin tid fik min diagnose,” siger han.