Luften er tyk af rygter i og omkring Beau-Rivage paladset i den schweiziske by Lausanne, hvor udenrigsministre fra seks nationer - USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland - forhandler med Iran om et atomforlig. Deadline for forliget er ved midnat, men der var i går få åbenbare tegn på, at et gennembrud i forhandlingerne kunne være forestående.
Den amerikanske udenrigsminister John Kerry aflyste i søndags en planlagt hjemrejse og blev i Lausanne for at forsøge at presse et forlig igennem i 11. time. Parterne har forhandlet i 18 måneder, og forliget skal bane vejen for en mere udførlig aftale, hvis tekniske detaljer skal være på plads i slutningen af juni.
Aftalen lægger op til en fjernelse af sanktioner mod Iran til gengæld for, at præstestyret forsikrer, at det ikke vil bygge atomvåben. Sanktioner pålagt af FN og USA har de seneste år tvunget oliestatens økonomi i knæ, og den igangværende forhandlingsrunde tog fart, da Hassan Rouhani for halvandet år siden blev valgt til Irans præsident på et løfte om en lempelse af sanktionerne.
Aftalen vil ikke tvinge Teheran til omgående at nedlægge hele sit atomprogram, som iranerne hævder udelukkende har fredelige formål, men vil snarere være bygget op omkring en trinvis aftrapning. Blandt stridspunkterne er, hvor hurtigt sanktionerne vil blive løftet, og hvilke der vil blive fastholdt, mens Iran opfylder sin forpligtelse til at holde aftalen.Hvis det lykkes parterne at nå til enighed, bliver det en skelsættende begivenhed, der ifølge nogle amerikanske historikere kan sammenlignes med præsident Richard Nixons historiske åbning over for USA's daværende ærkefjende, det kommunistiske Kina, i 1972.Men forhandlingerne, der har ført til store partipolitiske konflikter i Washington og splid mellem USA og Israel, har været præget af tilbageslag. I søndags vendte Teheran ryggen til et afgørende element i forligsoplægget og bekendtgjorde, at landet ikke længere er villig til at sende sit atombrændsel ud af landet. Det sker, efter at regimet i månedsvis har indvilget i at sende en stor del af sit lager af uran til opbevaring i Rusland.
Irans bekendtgørelse er brænde på bålet for de kritikere, der påpeger, at regimet sjældent holder sit ord om noget som helst. Den er også en af flere udviklinger, der rejser spørgsmål om præsident Barack Obamas løfte om, at aftalen vil være sådan skruet sammen, at verden vil have mindst et år til at forberede sig, hvis Iran bryder sine løfter og beslutter sig for at indlede en spurt mod en atombombe.
Den kommende midnatsdeadline betragtes som en politisk frist sat af Obama-regeringen for at vise Kongressens medlemmer, at der sker fremskridt i de forhandlinger, som mange af dem modsætter sig. Parterne kan imidlertid i princippet fortsætte forhandlingerne frem til den 30. juni, hvor en midlertidig aftale, der har indskrænket Irans atomprogram til gengæld for begrænset lempelse af sanktioner, udløber.
Men lykkes det ikke at nå frem til et forlig inden midnat, vil den amerikanske regering tabe ansigt hjemme, og det vil blive vanskeligere for præsident Obama at holde sine politiske modstandere i ave og sikre en historisk aftale med Iran.