Kristendommen er en bærende søjle

Vestlig kultur befinder sig i en overlevelseskamp, og den store nyhed er, at vores kultur ikke er naturgiven, og at andre mennesker lægger afstand til den. Kampen handler altså om langt mere end at forsvare ytringsfriheden, skriver debattør

"Vestlig kultur befinder sig i en overlevelseskamp, og den store nyhed er, at vores kultur ikke er naturgiven, og at andre mennesker lægger afstand til den," siger Lone Nørgaard.
"Vestlig kultur befinder sig i en overlevelseskamp, og den store nyhed er, at vores kultur ikke er naturgiven, og at andre mennesker lægger afstand til den," siger Lone Nørgaard.

Når man som jeg stadig oftere formørkes over samfundsudviklingen - der var et yndigt land - kan den tilsyneladende ubekymrethed hos mange af mine medborgere undre.

Er dannelsestabet virkelig så udtalt, at flertallet af danskere ikke kan se, at kombinationen af hedonisme, familiesammenbrud og uhæmmet indvandring fra tredjeverdenslande er ved at køre vores samfund og vores institutioner i sænk? At vi hver eneste dag er inde og æde af hovedstolen i den vestlige civilisation, herunder kristendommen?

Og nej, jeg er - desværre - ikke troende, men at finde i kategorien agnostiker. På den anden side er jeg - inspireret af blandt andre Alvin J. Schmidts ”The Great Divide” (2004) - blevet stadig mere opmærksom på, hvordan kristendommen har virket som en bærende søjle i Vestens specifikke historiske udvikling.

I modernitetens, ateismens og sekularismens tidsalder bliver kristendommens betydning imidlertid ignoreret og ofte misforstået. Kristendommen er udlagt og fortolket på mange forskellige måder, men essensen er de Jesus-citater, der bringes i Det Nye Testamente, og som stadig virker i og på de enkelte samfundsmedlemmer i vores samfund, uanset om borgerne er bevidste om det eller ej.

Det er afgørende at forstå sammenhængen mellem kristendom og sekularisering (at helligskrifter ikke anerkendes som eneste autoritet) som en væsentlig forudsætning for den vestlige civilisation. Ikke mindst kvinder burde få øjnene op for, at de skylder kristendommen en stor del af deres frihed, rettigheder og værdighed.

Den gradvise udbredelse af kristendommen i Romerriget medførte en stor forandring i kvinders status. Ikke bare i datiden, men med eftervirkninger også i dag. Selvom hverken Jesus eller hans apostle befordrede eller organiserede kvindebevægelser, fik hans lære revolutionerende virkninger på kvinders liv.

De tidlige kristne ikke bare inkluderede kvinder i kirkelivet, men de gav kvinderne en hidtil ukendt frihed og værdighed.

Den adfærd, Jesus udviste i sin relation til kvinder, smittede af på familielivet. På sigt underminerede denne nye familieetik den romerske lov patria potestas, altså den fadermagt, som gav faderen hals- og håndsret over hustru og børn. Kristendommen tildækker heller ikke sine kvinder med et argument om, at ”indpakningen” skal beskytte ”gode” kvinder mod ustyrlige mænds seksuelle tilnærmelser.

Dertil er troen på og opdragelsen til menneskets indrestyring for markant. Historisk er kristendommen da også blevet forbundet med politisk frihed, fordi de, som styrer sig selv moralsk, ikke behøver en stærk centralmagt for at opretholde en social orden.

Blandt andre filosoffen Kai Sørlander har påvist, hvordan kristendommen har spillet en positiv og dynamisk rolle i Vestens politiske udvikling ved selv at foretage en adskillelse mellem politik og religion: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”

Centralt er også, at Luther brugte forkyndelsen i Det Nye Testamente imod pavens optræden som politisk magtudøver.

Det frihedsbegreb, kristne bekender sig til, bygger på tanken om individuelt ansvar over for Gud. Også vores lighedsbegreb er hentet i bibelteksterne. Tanken om ligeværd mellem mennesker kan føres tilbage til forestillingen om, at vi alle er skabt i Guds billede.

Vestlig kultur befinder sig i en overlevelseskamp, og den store nyhed er, at vores kultur ikke er naturgiven, og at andre mennesker lægger afstand til den. Kampen handler altså om langt mere end at forsvare ytringsfriheden.

Det er forsvaret af selve den vestlige civilisation, der står på programmet. Herunder af kristendommens værdier.

Lone Nørgaard, lektor, cand.mag., Normasvej 39, Frederiksberg