En ting står klart efter gårsdagens udvidede spørgetime i Folketinget med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Nemlig at der næppe inden valget bliver klarhed over, hvorfor der ved terrorangrebet den 15. februar skulle gå næsten fire timer efter de første skud ved Krudttønden i København, før der blev stillet politifolk op ved synagogen.
Dagen efter angrebet sagde stats-ministeren på et pressemøde med den internationale presse, at der ”omgående” var blevet sat vagter, men først for få dage siden blev hun klar over, at oplysningen var forkert, fortalte hun i går.
De borgerlige partier gik til frontalangreb på hende i spørgetimen, og Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, havde svært ved at tro på, at hverken statsministeren eller nogen i Statsministeriet i løbet af to en halv måned ikke skulle have fået at vide, at der manglede bevogtning af synagogen i de første timer efter skyderiet ved Krudttønden.
Liberal Alliances leder Anders Samuelsen mente, at det var så mærkværdigt, at hele sagen burde endevendes i en uvildig kommission.
Både SF og Enhedslisten fandt de borgerliges angreb usmageligt og bakkede regeringen og statsministeren op.
Oppositionen vil gerne have hende i samråd for at svare på flere spørgsmål, men det bliver der ikke noget af. Statsministeren overlader det til ressortministeren, det vil sige justitsminister Mette Frederiksen (S), at stille op til samråd.
Alt er helt efter valgkampens ABC. Thorning har personligt fået stadig mere troværdighed hos vælgerne i løbet af foråret, og den troværdighed skal ikke sættes på spil med timelange samråd, som det hun deltog i under den såkaldte Christiania-sag i januar sidste år.
Omvendt har oppositionen stor interesse i at gøre terrorsagen til Thornings sag, efter at der kommet sprækker i det funklende image, som hun stod tilbage med i de første dage efter terrorangrebet.
Statsministre repræsenterer i stadig større grad hele regeringsmagten, og derfor går oppositionen ved enhver given lejlighed efter statsministeren, selvom det måske var mere relevant at koncentrere sig om ressortministrene.
De borgerliges forhåbning er, at de kan ramme Thorning og dermed hele regeringen på troværdigheden.
I virkeligheden har politikerne rigeligt med grunde til at rette søgelyset mod Justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste, Pet. Det viser Rigspolitiets 143 sider lange evaluering af indsatsen under terrorangrebet, som blev offentliggjort i onsdags.
Selvom indsatsen generelt bliver rost, også af regeringstoppen, har dansk politi stadig meget at lære i bekæmpelse af terror, fremgår det. Og Pets chef gennem blot halvandet år, Jens Madsen, forlod sin stilling selvsamme dag, som evalueringen blev offentliggjort.
Det kan tolkes sådan, at der faktisk var store mangler i Pets indsats eller som et udslag af en ”nulfejlskultur” i Justitsministeriet. Eller at chefen simpelthen af politiske grunde blev ofret af justitsministeren.
Uanset, hvad den rigtige forklaring er, kommer hans tilbagetræden i forlængelse af årelange problemer, både i efterretningstjenesten og i ministeriet.
Den tidligere Pet-chef Jakob Scharf måtte gå af i slutningen af 2013 efter alvorlige samarbejdsproblemer i tjenesten, og et år senere blev Justitsministeriets departementschef Anne Kristine Axelsson forflyttet til Kirkeministeriet.
Et hus i splid med sig selv er næppe det bedste, hvis man vil bekæmpe terrorister, og uanset hvem der får regeringsmagten, forestår en stor opgave med at modernisere og forbedre samarbejds- og ledelsesforholdene i ministeriet og i Pet. Her ligger nøglen til at håndtere det næste terrorangreb bedre, end det lykkedes i februar. I det lys ser oppositionens jagt på Thorning ud til at ende i en blindgyde, i hvert fald i forhold til sagens substans.