Opsvinget nåede frem inden valget

Danmark er ude af krisen, lyder det fra regeringen. Nej, ikke endnu, siger den økonomiske overvismand. Økonomi og velfærd er for alvor rykket ind i valgkampen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) fremlagde i går regeringens oplæg til investeringer i velfærden.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) fremlagde i går regeringens oplæg til investeringer i velfærden. Foto: Thomas Lekfeldt.

Efter at terror og udlændingepolitik i lang tid har stået øverst på den politiske dagsorden, smed regeringen i går en gammel kending ind i valgkampen, nemlig løfter om flere milliarder kroner til sundhed og anden borgernær velfærd. Udspillet ”Danmark på sikker vej - plan for et stærkt fællesskab” skitserer, hvor regeringen vil bruge i alt 39 milliarder kroner frem til 2020.

De borgerlige partier taler om gavebod, men vil i øvrigt tilbyde vælgerne det samme på sundheds- og velfærdsområdet. Venstre vil blot gøre det uden at øge de samlede offentlige udgifter, så der skal spares på kontanthjælp, udviklingsbistand og udgifter til asylsøgere.

Regeringens udspil blev i går akkompagneret af Det Økonomiske Råds (vismændenes) forårsrapport og en fremrykket Økonomisk Redegørelse fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R). Begge rapporter viser, at det går bedre med dansk økonomi, og det fik statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til på et pressemøde i Statsministeriet at udtale: ”I dag kan vi sige meget klart, at Danmark er ude af den økonomiske krise.”

Den konklusion bliver dog modsagt af overvismand, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet.

Han peger på det såkaldte ”output-gab”, der siger noget om niveauet for den danske produktion.

”Efter vores vurdering ligger produktionen fire procent under, hvad den ville være i en normalsituation, og det er temmelig meget. Derfor siger vi også, at vi godt kan se, at et opsving er på vej, men det er ikke det samme, som at vi har lagt krisen bag os. Et gab på fire procent er i hvert fald stadig krise,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

”I løbet af de næste to år vil det blive reduceret med to procent, og der kan man måske sige, at vi er ved at lægge krisen bag os,” tilføjer han.

Professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet har svært ved overhovedet at få øje på et opsving.

”Hele forventningsniveauet er blevet talt ned, hvis man siger, at vi nu har et opsving. Igennem 10 år har dansk økonomi underperformed (ligget under sit normale niveau, red.), og vi har sat 30 procent af vores bruttonationalprodukt over styr siden 2008 i forhold til en normal udvikling,” siger Jesper Jespersen.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard mener, at den begyndende vækst er et resultat af regeringens politik og de økonomiske reformer, og han peger på, at beskæftigelsen er vokset halvandet år i træk. Vismændene forudsiger, at der bliver skabt 65.000 flere job de næste to år, og det er temmelig meget i historisk perspektiv. Derfor vil Whitta-Jacobsen godt stå ved, at der er tale om et opsving.

Jesper Jespersen ser andre faktorer som helt afgørende for, at der er grøde i økonomien. Nemlig at energipriserne er faldet voldsomt, at Den Europæiske Centralbank har holdt renten meget lav i lang tid, samt at andre lande i Europa har ført en lempelig finanspolitik. Det ville være naturstridigt, hvis ikke så mange stimulanser fik mere gang i hjulene herhjemme.

Med hensyn til regeringens velfærdsudspil peger Jesper Jespersen på, at målet om at øge de offentlige udgifter med 0,6 procent først og fremmest skal ses som et politisk signal. Nationaløkonomisk har det meget lille betydning, om de offentlige udgifter vokser med 0,6 procent, som regeringen vil, eller med 0 procent, som Venstre vil.

”Der er stor usikkerhed om den slags målsætninger, men i 2009 oplevede vi et fald i BNP på seks procent på et enkelt år. Det svarer altså til den samme vækst, som regeringen ønsker i de offentlige udgifter over 12 år,” pointerer han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig i, at udviklingen i vores nabolande spiller en rolle for væksten i Danmark, men den indenlandske politiske kurs og sunde offentlige finanser påvirker også udviklingen. Her har de senere års reformer haft en effekt, især tilbagetrækningsreformen fra foråret 2011, nævner han.