Menneskehandlere udnytter tragedien i Nepal

Det tragiske jordskælv i Nepal har dræbt flere end 8500 og såret næsten 20.000, og dets eftervirkninger bliver værre dag for dag

"Socialarbejdere i landet vurderer, at der normalt bliver handlet 7-15.000 piger og unge kvinder hvert år," skriver tidligere engelsk Premierminister, Gordon Brown, om den tragiske udvikling i Nepal oven på jordskælvet. Foto: Nepalesisk dreng i flygtningelejr
"Socialarbejdere i landet vurderer, at der normalt bliver handlet 7-15.000 piger og unge kvinder hvert år," skriver tidligere engelsk Premierminister, Gordon Brown, om den tragiske udvikling i Nepal oven på jordskælvet. Foto: Nepalesisk dreng i flygtningelejr. Foto: Julien Brebion/Demotix/Corbis.

En uhyggelig ny udvikling er, at forældre bliver nødt til at beskytte deres børn mod omstrejfende bander af hensynsløse menneskehandlere, som rapporteres at kunne tjene 570 dollars for hvert barn, de leverer. Næsten en million børn i Nepal bor for tiden i provisoriske telte eller på gaden, eller de går ikke i skole og kommer ikke til at gøre det i månedsvis, medmindre der bliver gjort noget nu.

Alle klasseværelser er lukket frem til den 29. maj i dette land, som har mistet 200.000 piger til grænseoverskridende menneskehandel og udnyttelse i de senere år. Nu stiger frygten for, at de børn, der bor på gaden og i lejre, vil være nemme ofre for menneskehandlere.

Fra regeringens side bliver forældre over radioen advaret mod at efterlade deres børn uden opsyn. Forældrene opfordres til at holde øje med mistænkelige typer, der forsøger at tale med pigerne i de mange lejre, som pludselig er opstået.

Socialarbejdere i landet vurderer, at der normalt bliver handlet 7-15.000 piger og unge kvinder hvert år. De bliver solgt til indiske bordeller, og socialarbejderne frygter nu en stor stigning i dette tal. De piger, der ikke bliver solgt til prostitution, bliver gerne solgt som husslaver i Indien. Drengene bliver brugt til tvangsarbejde.

Den stigende trussel mod de fordrevne børn viser vigtigheden af omgående humanitær bistand for at få børnene væk fra gaderne. Det er to sider af samme sag at få børnene tilbage i skole og at forhindre overgreb på dem. Det handler om at beskytte børnene.

Ifølge Nepals undervisningsministerium er 14.541 klasseværelser blevet ødelagt og 9182 beskadiget. Alene den første fase i genopbygningen af alle offentlige bygninger vurderes at ville koste to milliarder dollars.

Det ironiske er, at Nepal indtil nu har gjort enorme fremskridt for at sikre skolegang til alle. I år 2000 var der næsten 700.000 børn i landet, der ikke gik i skole. I 2015 var tallet faldet dramatisk til blot 45.000, og flere piger end drenge var indskrevet i grundskolen.

Men alt det vundne kan blive tabt, fordi undervisningen mange steder ikke er blevet genoptaget siden jordskælvet.

Myndighederne har etableret 58 steder til over 5800 jordskælvsramte børn, hvor de kan gå til kunst, boldspil og anden sport og få psykosocial støtte. Omkring 1100 lærere bliver brugt til at yde psykosocial førstehjælp. Meget mere kan ikke lade sig gøre, for lige så langsomt finansieringen er nået frem til Nepal for at sikre sundhed, husly, fødevarer og sanitet, lige så ikke-eksisterende er finansieringen af undervisningen.

Behovet for forebyggelse bliver så meget desto tydeligere, når vi ser forskellen på, hvordan det gik under jordskælvet for skoler med forbedret sikkerhed og for andre skoler. Skoler, som var blevet jordskælvssikret, klarede de fleste af skaderne, hvilket giver håb for fremtidig beskyttelse mod jordskælv. Den gennemsnitlige pris for at jordskælvssikre eksisterende klasseværelser er på omkring 2600 dollars, mens jordskælvssikring af nye klasseværelser koster omkring 9000 dollar.

Prisen for at genopbygge alle klasseværelserne ville være på omkring 213 millioner dollars. Jordskælvssikring af alle klasseværelser i hele landet kan koste yderligere 450 millioner dollars.

Alt det taler for, at verdenssamfundet bør etablere en humanitær uddannelsesfond til nødstilfælde. Vi skal kunne handle hurtigt og stå klar med bevillingerne, så vi kan sikre, at børnene kommer tilbage i skole med det samme og bliver beskyttet mod udnyttelse.

Vi kan se, at omkostningerne ved et jordskælv ikke alene kan måles i menneskeliv og fysiske skader, men også i den langvarige lidelse, der opstår, når menneskehandlere udnytter en krisesituation til at ødelægge børns liv permanent.

Det viser behovet for en humanitær uddannelsesfond til nødstilfælde, som det internationale samfund bør nå til enighed om på topmødet i Oslo om uddannelse og udvikling til juli.