Skrumpelever rammer også de velstillede

Hvert år får 1500 danskere stillet diagnosen skrumpelever. Over 60 procent er døde, tre år efter at diagnosen er stillet. Danskernes alkoholkultur er årsagen, siger professor

Alt for mange danskere har en usund alkoholkultur, hvor de drikker mere end lavrisikogrænsen. For nogle betyder det i sidste ende skrumpelever, som medfører en høj dødelighed.
Alt for mange danskere har en usund alkoholkultur, hvor de drikker mere end lavrisikogrænsen. For nogle betyder det i sidste ende skrumpelever, som medfører en høj dødelighed. . Foto: Scanpix.

Skrumpelever. Ikke en diagnose, man render rundt og praler med og tillige en diagnose, som mange forbinder med alkoholikeren på bænken ved byens torv. Men sådan hænger det ikke sammen. Det fortæller Aleksander Krag, overlæge og professor på henholdsvis Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

”Det er ikke bare manden på bænken i slidt skjorte og en pose dåsebajere i hånden, der rammes. Det er en forestilling, vi gør os, fordi så er det i hvert fald ikke os selv, der rammes. Men langt størstedelen, der får skrumpelever, er almindelige danskere fra alle sociale lag. Og her skal vi ikke glemme de velbjærgede danskere, der synes, at det er helt okay at drikke en halv flaske vin om dagen,” siger han.

Sygdommen skrumpelever eller levercirrose, som den også hedder, opstår, når der kommer skader på leveren - det vil sige fedt og betændelse sætter sig på leveren. Så reagerer den ved at danne arvæv.

En vis mængde arvæv skader ikke, men over årene kan der ved et vedvarende forhøjet alkoholforbrug opstå så meget arvæv, at leveren ikke kan fungere normalt. Og en nedsat leverfunktion er fatal, idet den spiller en afgørende rolle for mange af kroppens funktioner.

I dag findes der ikke en metode til at afsløre skrumpelever på et tidligt stadium. Og ifølge Aleksander Krag kommer de fleste først i kontakt med specialister, når det er ved at være for sent.

”Tre fjerdedele af vores patienter kommer først, når de har fremskredne symptomer. Den første advarsel kan være en styrtblødning, at du pludselig får hjernekoma eller kaster to liter blod op. Og på det tidspunkt er det svært at gøre noget,” siger han.

Mange tror i dag, at de er sunde og raske, når de hos deres praktiserende læge får taget helbredstjek, og blodprøverne viser, at levertallene er fine. Men i op til 90 procent af tilfældene med tidlig skrumpelever kan man ikke se sygdommen i de blodprøver, man bruger i dag. Og der er endnu ikke udviklet en metode til at screene for skrumpelever på et tidligere stadium.

”Vi er netop nu ved at afprøve en ny metode, som ser lovende ud, og som de praktiserende læger måske vil kunne bruge, så flere kommer i behandling, inden det er for sent,” siger Aleksander Krag.

Men allerhelst så professoren og overlægen, at der skete nogle markante ændringer i danskernes alkoholkultur, så risikoen for at blive ramt af skrumpelever, der er mere dødelig end mange kræftsygdomme, blev markant mindre.

”Det tager 10 til 30 år at ødelægge sin lever, og jeg er ikke ude på at moralisere, men mange er simpelthen ikke klar over, hvor store konsekvenser det har at drikke for meget alkohol, det vil sige mere, end Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder på. De ved, at det er usundt at ryge, fordi det står på cigaretpakkerne, at det er farligt at ryge, og de fleste ved efterhånden også, at motion er nødvendigt for ens sundhed. Med alkohol ser det anderledes ud,” siger han og fortsætter.

”Alkoholforbrug er blevet en naturlig del af vores samvær. Men hvorfor skal man for eksempel drikke øl og vin til arrangementer i skoler og institutioner? Folk ser det ikke som et problem. Og i dag er man bare en sand livsnyder, hvis man har usunde alkoholvaner, hvor man skal have en halv flaske til maden hver aften. Men det er jo bare en undskyldning for at drikke, for man kan udmærket være en livsnyder uden at skulle drikke en halv flaske vin om dagen,” siger Aleksander Krag.

Skrumpelever kan også i nogle tilfælde skyldes andet end et forhøjet alkoholforbrug - blandt andet hepatitis b og c samt sygdomme i immunsystemet.