Min barndoms særlige sted var Bolderslev Skov ved Aabenraa. Det var en fryd, når jeg i det tidlige forår stod på cyklen og sammen med veninden Christine cyklede til skovs. Her kunne vi mødes med to veninder; Adelheid og Christine. De kendte skoven, og sammen cyklede vi nu ind i skoven ved Schultz' gård. Det gik ad den smalle sti ud og ind mellem træerne, på brætbroer over et lille vandløb, til vi kom til engen.
Her voksede engblommer (på vort sprog ” æggedoller”) og gøgeurt (”orkideen”) og mange andre urter. Vi plukkede nye bøgegrene og anemoner.
Vi vidste lige, hvor de blå anemoner voksede, og vi kendte det lille vandløb, hvor vandet smagte så dejligt. Den første tur blev til mange.
Sammen udforskede vi længere og længere ind i skoven, så vi til sidst kunne se Torp. Vi klatrede op i træerne og kaldte stedet skibakken.
Til Bolderslev Skov gik også søndagsskolens udflugt. Søndag eftermiddag kørte vi til skovs med far og mor på sædet i arbejdsvognen. Vi børn sad bagved med madkurven. De større brødre cyklede ved siden af.
I skoven mødte vi så mange andre fra byen. Vor søndagsskolelærer tændte bål og satte vand over til kaffe. Når vi havde spist kage og drukket saftevand, blev der leget: ”Vil du med i skoven”, ”skære, skære havre”, ”alle mine kyllinger går til skovs”, ”to mand frem for en enke”, ”skidne æg” og meget andet. Hr. Pedersen skar fløjter af pil og hyld, og de virkede.
Jo, der skete meget i skoven. Senere på sommeren blev der plukket skovhindbær og hasselnødder. Da var det godt at låne fars spadserestok til at trække grenene ned, så vi kunne nå nødderne.
Efter Befrielsen viste min bror Johannes os Tjekkehulen, hvor en tjekke var blevet holdt skjult for tyskerne i den sidste tid af besættelsen. Jo, Bolderslev Skov var min barndoms særlige sted og gemmer mange oplevelser og altså også hemmeligheder.
Thea Hessellund,Esbjerg